Forårsfornemmelser

I dag samler jeg på store øer ;o)
Jeg er nemlig blevet ufatteligt forkølet, så jeg lavede kun det livsnødvendige på mit arbejde. På vejen hjem samlede jeg ind til mine næste øer: gaviscon, til at mildne den halsbrand, der får mig til at vågne med drageild ud af munden, wuuuuush!
Og batterier til Sofies Tamagotchi, der er gået død, oh, hun bliver så glad.

Nu har jeg siddet i 2 timer i en gylden solskinsstråle og nuslet med min nålemappe; jeg blev færdig med broderiet igår. Imens drypper det ned udenfor, det minder lidt om forår! Og tænk, nedenunder al sneen står der små spirer af forårsblomster. Jeg følte næsten trang til at bryde ud i Kaj Munks: Hvad var det dog der skete...hvis ikke det var fordi jeg nok vækkede samtlige tudser i haven af deres dvale med den her snotsprukne stemme.

Jeg er ganske godt tilfreds med resultatet. Det var vist egentligt til sådan en lavendelpude - jeg har ikke selv købt den ;o) Så skulle der jo indhold i, men hvor var de nyindkøbte stoppenåle nu blevet af?! Jeg tømte strikkekurven; der var nogle andre. Og da jeg rystede mit syskrin, hvad trillede så frem? Min ryanål, fra 4 klasse på Gammelgaardsskolen! Jeg erkender at man nok er lidt blød i bolden, når man kan blive så glad for at se sådan et relikvie. Den har jeg ikke lige lavet plads til, men nu ved jeg hvor den putter sig. Yderligere fandt jeg et par andre nåle som sammen med broderenålen nu sidder i min lille bog. Her foreviget med en anden kær ting, nemlig mine 3 for en tiger-nåle i glade farver. Dem kan jeg ikke have i fred for ungerne, de kan bruge lang tid på at sætte dem i farveskalaer og mønstre. Små glæder for næsten ingen penge....hvor er den sidste, tænker I måske? Den har jeg ikke åbnet endnu, mmmm, jomfruelige ubrugte nåle...vi har alle vores sære sider :o)

En anden af mine sære sider sidder inden i nålemappen: det der stykke pap, der sidder imellem strømpebukserne. Jeg MÅ gemme dem. Har rigtigt mange. Man kan jo nok bruge dem til noget en dag.....

Og de to brækhoveder? De har det godt! Et hurtigt forbipasserende tilfælde, jubi! Jeg slap for bræk i min seng - og på sengetøj i flertal. Jeg har dog ikke lige lyst til at checke hvor meget der gemmer sig under dørtrinnet, Mette. Jeg kan ikke lugte det, altså kan jeg godt lade som om at det ikke er der, bare lidt endnu ;o)

Og som så mange andre, har jeg en begynde-på-noget-større blokering. Til gengæld har jeg fået vanvittig meget lyst til at lave min lysegrønne mohair-paillet UFO færdig. Det må være foråret, der er på vej ;o)

Små øer...

Måske jeg var lidt hurtig da jeg erklærede dagen for slut. For det var den bestemt ikke. Og jeg kan godt selv se det morsomme i det, ellers hørte I heller ikke om det ;o)

Min chokolade var dejlig. Blød og rund på tungen, dejlig. Jeg sad foran flimmeren, uden strikketøj, og kiggede, med maven fuld af sødme og sparkende fusser. Belavede mig på at gå i seng. Bevæbnet med en jumbobog, på hollandsk for lige at højne kvaliteten, blafrende stearinlys og varmedunken under numsen.

Jeg havde lige lukket øjnene et sekund, da det første plask lød. Jeg var på benene inden jeg åbnede øjnene og inden det næste plask. Jep, lillemand kastede op, stående på dørtrinnet til sit værelse. Niagara falls med små pølsebåde strintede til alle sider, dør, vasketøjskurv. Da der kom en pause prøvede jeg at få ham lokket over mod badeværelset. Selvfølgelig satte han foden MIDT i suppen. Jeg reddede det lille badeværelsestæppe, fik vasket ham af, puttet ham i nyt nattøj og gelejdet UDENOM klatten. Hentede spand, hentede vandglas, hentede metervis af køkkenrulle og gav mig i kast. Han var helt væk.

Britt foreslog at jeg skulle samle på de små øer af lykke, der opstår. Lykken er at krybe tilbage i en varm seng efter at have skrabet bræk af fletkurven.

Klokken 3.30 overvejede jeg et lille nervesammenbrud: moar, skreg prinsessen. Hun sad op i sengen: jeg har det så mærkeligt....Hurtigere end nogen kan sige "spæk-og-bræk-med-skrin-og-spæk" havde jeg rullet det lyserøde uldne boucletæppe sammen, kastet et håndklæde på gulvet (så kan man sgu da bære det væk!) og sat en spand ovenpå. Lykken er ikke at skulle pille pølsestykker ud af et uldent gulvtæppe....

Og lykken er at slå vækkeuret fra for vi skal ingen steder idag.

Lykken er at sidde ligeså stille ved vinduet, med Enya eller Katie Melua strømmende blidt, varm jordbærthe og nusle ligeså stille med et broderi. Lykken er to unger, liggende tilfredse i hver sin seng med en tegneserie, eller lyttende til Barbie og svanesøen.

jeg må snart have samlet Micronesien...

Kaos-teori

Jeg har lært, at der altid er ligevægt i systemet. Jeg havde bare ikke tænkt på at det gjaldt sådan lokalt, indenfor en dag... Så når formiddagen er gået godt, ingen slagsmål og totalt overskud, jamen så kommer der da nok en anden dag hvor lokummet brænder. Men det skulle åbenbart opvejes i den anden ende af dagen.

Vi skulle have pizza til aften, det gik fint med at lave dem og hver pode sad ved en pc og spillede i fred og ro. Så skulle vi spise, og godt nok fik jeg ikke ordentligt fat i pizzaen da jeg gravede den ud af bagepladen, men Magnus kom spurtende til og fik givet mig endnu en grydelap, så jeg kunne få balance i systemet (og gravet den anden grydelap ud af pizzaen).

Men så var det at han kun spiste et stykke. Så er den gal, NuNu, vores egen lille støvsuger spiser ALT og MEGET af det. Den havde ondt i knolden...
Hm, tænkte moderen, for meget skærm, slik og pandekager og for lidt æble og frisk luft. Måske et lille bad? Jow da, det skulle han nok selv klare. Han tændte for hanen og kom ned i køkkenet igen. Småsludrede lidt, og gik så op igen. Men hov, han havde glemt at sætte bundproppen i, så der var damp i hele rummet og ingen bad. Den kom i - desværre for sent, det var finito-slut med det varme vand. Så han måtte have et svensk campingpladsbad, 20 sek varm vand for en 5'er, tjuhej! Og så p....koldt for resten. Han kom ind under dynen, men klaprede stadig tænder efter 10 min. Øretukanen viste 38 grader.

Nå ja, men søster skulle da ikke undvige sit bad. Under megen skrigen og skrålen fik vi måsen vasket, og sæben ud af håret igen. Men damen har det med ikke at ville rydde op, så da hun boardede sit kammer var der små legodimser på tæppet, man ikke ville træde på. Så hun skred i svinget og hamrede halsen ned i bordpladen. SKRIGE-HYLE-SKRIGE!!! Det kunne have været værre, hun kunne have grebet fat i stigereolen og væltet akvariet ud over det hele...

Mens hun snøftende iklædte sig nattøj og lovede at fjerne sit brugte tøj fra hele weekenden - og rydde sit lego op, så ville jeg da lige hygge lidt deroppe på førstesalen. Ro i systemet og god karma og sådan noget. Så jeg tændte et par fyrfadslys i fine små lygter. Og brændte 2 mm af min tommelfinger negl. Det lugter rigtigt ilde.

Og ved I hvad? Nu har jeg fortjent en plade kvadratisk, praktisk rittersport med cappucino. Slut-prut-finale for denne dag! Den erklæres hermed for afsluttet!!

Gid du var i Vaaalby og blev dér

Det var bedre for mig, og for ungerne og dig....

Nøj, hvor er jeg traaat....Sådan inde i mit hovede, af at holde styr på tropperne, ordne vasketøj, lave mad, stå tidligt op. Det hjælper på energien i weekenden, når man ikke behøver at halse afsted førend kroppen er stået op. Hvor jeg dog ikke misunder de enlige mødre. Nu er jeg tilfældigvis også gift med min bedste ven og jeg savner hans selskab, både om morgenen når vi to B-mennesker skal stå op og kan skubbe på hinanden, men også om aftenen når der skal laves mad. Mad er sjovere at lave sammen med ham. Og sjovest når vi småsludrer og griner over et glas rødvin. Om 4 dage kommer han hjem....Det fejrede vi lige med amerikanske pandekager til morgenmad - vi kunne ikke klare mere end 2 hver, så var kvalmegrænsen nået!


I fredags tog jeg lidt tidligere fri fra arbejde, fordi jeg gerne ville på posthuset og hente pakker mm. Man kan undre sig over at deres åbningstider på ingen måde afspejler vores arbejdstider - hvorfor holder de ikke åbent 6.30 en eller to dage, og åbent til 21 et par andre?? Hvorfor skal vi partout alle sammen bankes ind lørdag mellem 10 og 12.30?? Hvorfor er der 4 kasser, når der kun er 2 kassedamer????? (Og hvorfor er der kun 19 æbleskiver i posen med 20, fra Superbest?)

Bagefter tog jeg ind til byen for at bytte julegaver/fødselsdagsgaver. Nu kommer det vilde: jeg vovede mig ind i både Strikkeboden og Uldstedet! Jeg har aldrig haft mulighed for at gå derned tidligere, familien er ikke så forstående for det tidskrævende i garngramsning. Hold da op hvor har Uldstedet noget lækkert garn! jeg har altid troet at Tvinni var sådan noget kradsegarn, men det var jo lækkert og sikke en masse farver! Og fine knapper til børnetrøjer - jeg tror det er de samme Britt henviste til. Jeg kom ganske billigt derfra med lidt alpacca, og to garntyper til afprøvning til et hemmeligt projekt. Jeg øjnede en prisseddel for kid silk haze, men kunne ikke finde det, ville ellers gerne lige have nulret det lidt....Desværre nærmede tiden sig for afhentning på fritidshjemmet, og mine ben var lidt trætte af at slæbe rundt på mig. Men der var meget garn der skal ses nærmere på derinde en dag uden børn og forpligtelser. Og sommerfuglen skal jeg da også omkring en dag.

Det har ellers været en dejlig garnuge: jeg købte også de 2 lyseblå bdt heavy fra Knittywoman, aldrig har jeg haft så meget lyseblåt garn før ;o) Og to bdt pink berries, åh hvor er de flotte...
Jeg venter stadig på mit tulipssjal, men foråret lader jo også vente på sig.

Strikkepindene har nu ikke knitret så meget i denne uge; istedet bruger jeg tiden på at sy pailetter og perler fast på denne bluse, som jeg købte i efterårsferien. Nå, kækt billede - pæn dug, ikke? Perlerne er så sjusket syet på, så istedet for at vente på at de rasler af én for én, tager jeg dem i opløbet. Nu mangler jeg kun 3 buer :o) Overvejer om jeg skal tage knapperne også, der er bare ikke noget mere irriterende end den tråd, der stikker ud, og man ved bare at det er lige om lidt den falder af - men syr man den på? Nej, man vikler forhåbningsfuldt tråden rundt om knappen (og håber at ungerne ikke liiiiige får lyst til at trække i den...)

En anden dejlig shoppetime havde jeg igår - der var 50% rabat på ALT i stof2000 på strøget. Desværre var der rigtigt mange mennesker derinde (de har også åbent i dag 10-17), og min tid var knap (hehe), så jeg måtte gå målrettet til værks og stille mig i køen. Jeg skal lave en rokokokjole til Sofie efter et mønster fra IngeLise. Dog har jeg skelet til Fru Schwartz's smukke kjoler (se galleri-sy), og valgt små roser til fletværket, istedet for de giga-boller der er på originalen. Satinstof, pailletter, tråd, roser, bånd, lynlås: 165 kr...
Meget billigt!

Så skal jeg have bakset en paryk sammen til damen, mja. Hvudden det? Tænkte lidt på gavebånd af den brede slags. Eller måske jeg skulle gå efter mohairtilbuddet i Samvirke, det bliver bare lidt svært at lave slangekrøller af....Nogen gode forslag??

I eftermiddag tager vi i biografen og ser Narnia - desværre er den på engelsk, så der skal oversættes for Fie-musen. Håber der kun er børn med voksne i følgeskab derinde, voksne uden børn er totalt uforstående for småmumlen og medlevende gråd.

Garngramserens lykkelige dag

Voila, vi præsenterer: garngaver!! Det var nok det sjoveste ved min fødselsdag. Gaver fra familien har jeg altid lidt på fornemmelsen, det er for det meste noget jeg har omtalt. Men webstrik-fødselsdagsgruppen er noget helt andet. Vi kender slet ikke hinanden, selvom det føles anderledes når man læser med i bloggene, så er de jo en del af vennekredsen! Det var vildt spændende at pakke op.

Lisette havde pakket garnet ind i en typisk bagerkasse, uhm, sådan en medalje med flødeskum og en rød geleklat ovenpå kunne jeg da lige klare... Men indeni lå Alpacagarn i de smukkeste farver. Jeg er lige ved at have overbevist mig selv om at det skal blive til gå-i-byen luffer til mig selv. Har nemlig ikke nogen fine, kun sådan nogle grove nogen til cykelturen :o(

Fra Bettina et dejligt bundt Opal garn og man kan ikke se det, men det ligger ovenpå en guldgrube af opskrifter. Helt fantastisk og ufatteligt mange timers arbejde fra Bettina, tusind tusind tak! Der er rigtigt mange godbidder og især er der nogle helt uimodståelige pigetrøjer imellem, jeg håber min lillesøster nedkommer med en pige, hun har termin 4 dage efter mig. Af garnet pønser jeg på en lille raglan trøje, garnet har så fine og sarte farver at det vil passe fint til en lille babydreng.

Fra Helle fik jeg 3 ngl "rystegarn" i dejlige vandfarver (og lilla, min yndlingsfarve), og det er samme type jeg brugte til Sofies Flora. Man kan lave rystesjaler af det, som feks dette, se garn og modeller. Men jeg tror det skal strikkes sammen med noget uldgarn, har endnu ingen ideer. Jeg producerer enorme mængder af statisk elektricitet (friktion?), og min arbejdsplads har et meget tørt indeklima. Så iført en smule syntetisk (nylonstrømper feks) gnitrer jeg, mit ellers flad-jernsglattede hår står ud som hos Madam Mim og alle fnullermænd hægter sig på mig. Måske jeg bare skal have sådan en lyn-aflederflap hængende efter mig :o)

Til sidst, fra Lene Lind, regnbuemohair og en hjemmelavet broche. Jeg strikkede fluks et tørklæde for at have noget at vise brochen frem på, her i nærbillede:
Er den ikke flot? Stor respekt, for jeg har prøvet at bakse en sølvtråd om til juletræsfacon - og det var altså ret svært!


Tusind tak til pigerne fra fødselsdagsgruppen!


Jeg vil gerne igang med en trøje af mit urugarn, og havde først en AOH i tankerne, men endte så med sukkertrøjen. Kom faktisk så langt som til at lave strikkeprøven (og allerede dér var der fejl i opskriften), og var ikke helt utilfreds med resultatet. Men så lånte jeg "Vintagestrik og fashion" på biblioteket. Og forelskede mig fluks i denne gyseligt grønne sag. Det var jo liiige sådan en jeg ikke vidste at jeg gik og savnede! Så nu går jeg igang med endnu en strikkeprøve :o)
Fed bog i øvrigt, en del sære ting, men også en del fine ting.

Mothers little helper.

Oh happy day....

Jeg vågnede imorges og tænkte: I dag skal det være. Der skal gøres rent! Magnus ude af huset (overnattende hos en ven og medbringende husets eneste tube tandpasta, hrmpf!) og Sofie foran "Hjælp, jeg er en fisk" - who could ask for more? Altså ud over et par hjælpende hænder og lidt høj musik. Men som en hvid tornado klarede jeg lige badeværelse, toilet, soveværelse, trappeopgang, entre (incl gulvvask!), stue, spisestue, køkken, kælderbiblioteket, 2 stks børneværelser og til sidst det store børnelegeværelse - altså efter at ungerne havde skovlet 15 kg lego op. Mors sug er ubarmhjertigt (men hendes hjerte bløder alligevel over og så sorteres posens indhold på en vindstille dag).

Og alt uldtøj/silke/skånevask blev klaret, et helt stativ fuldt. 2 akvarier blev rengjort, 1 stk kanin-marsvinebur (vi slap ikke af med dem. Her mangler jeg en hel masse bandeords-pictogrammer). Og bagte to kager.

Og fik startet på URO-stakken - som I ser er den høj.

Hvad er konen på????

Ja...det er lille, rundt og brunt. Ferromax. Rettelse: jeg blander to navne sammen, det er stærk jern fra supermarkedet, den sædvanlige 2 farvede beholder (livol?) Googlede lige Ferromax og fik noget om tilskud til heste og greyhounds frem. Følte derfor en vis trang til at rette!!! Jeg startede torsdag aften og indtil videre ser det ud til at alt bliver optaget (DONT VISUALIZE!). Man kunne sige sig selv at når jeg har droppet 2 af de vigtigste kilder til jern, nemlig chokolade og rødvin, så må der opstå et underskud. Hvorfor dælen har jeg ikke taget dem noget før...

Hvor fedt at have al den energi! At gøre huset rent alene føles ellers normalt som en plage. I Holland tillod vi os den luksus at have en rengøringshjælp. Hun var sort i mere end én forstand, talte lidt engelsk udover ghanesisk, meget sød, men ikke specielt god til at gøre rent. Hun startede altid i køkkenet, plaskede med en masse vand, og gnubbede til vores gasblus skinnede som sølv. Herefter tog hun gæstetoilettet (en lille hollandsk specialitet: der er IKKE varmt vand på gæstetoiletter), startede støvsugeren og støvsugede udenom alle møblerne. Ikke under dem. Udenom. Måske mente hun at forfædrene boede derunder (og her tænker jeg på mumitroldene). Men der var bestemt ingen grund til at ligge og feje klodser og kugler ud dagen før, de lå der stadig efter hendes besøg.

Så bar hun støvsugeren op på førstesalen, skurede vores badeværelse og der var hun virkelig grundig. Derpå dappede hun nedenunder og STORMPISSEDE for åben dør på gæstetoilettet. Det var ret underholdende at arbejde hjemme de dage :o)
Det at toiletterne og køkkengulvet var rent gjorde en kæmpe forskel, der var lige lidt mere overskud i weekenden. Vi kunne godt leve med et par gigant nullermænd, der kom tromlende; støvsugeren var da lige til at gå til!

På et tidspunkt talte Magnus og jeg om hvorfor man ikke måtte sige nigger, og jeg forklarede ham om slaverne og deres forhold: jamen mor, vi har jo også en slave!?
Efter den dag insisterede min mand på at kalde vores rengøringsdame Missy - dog kun mellem os to.....


Og nu er jeg faktisk helt flad, så I må have et par billeder til gode. Der skal lægges tøj frem og lægges an til madpakker. Egentligt havde jeg forestillet mig at jeg skulle plamre lidt i et badekar med rosenolie mens jeg sippede lidt grøn the til. Det må også blive i morgen.

Sofie's første håndarbejder

Ja-ja, jeg ved godt at jeg skrev at næste indlæg blev om garngaverne fra fødselsdagen. Men vi laver lige en sær-udgave. I dag tog husets far nemlig 14 dage til USA og Canada og tro mig, jeg er ikke spor misundelig. Jeg lider i den grad af jetlag. Kan lige klare 1 times forskydelse til Kreta :0)
Men Sofie kan altså ikke have hvis vi ikke allesammen er her. Hvis jeg ikke er hjemme, så hænger hun med næbbet og når far ikke er hjemme så er springvandet parat.

Derfor handler dagens indlæg om lillepigens håndarbejder:

Dette er starten på et navneskilt til hendes dør. Der skal selvfølgelig stå Sofie, omkranset af diverse blomsterranker. Hun er så sød når hun sidder og møjsommeligt fører nålen frem og tilbage. Hun har netop grejet hvordan man får tråden tilbage i nålen, når den endnu engang er stukket af. Hun minder i dén grad om den lille mus fra Askepot, der fører hele armen igennem nålen den er ved at tråde.

Af og til blusser temperamentet op (og det gen materiale vil ingen af os kendes ved, det må være opstået spontant), det er når hun har afsluttet et kryds og skal stikke nålen op i samme hul hun netop stak ned i. For så sgu da osse som hun tænder af!
Så holder vi liiiiige en pause, og når hun så er gået, smutter jeg det kryds på der driller. Så kommer hun glædesstrålende senere og fortæller at nu har hun selv lavet resten færdigt og det drillede slet ikke mere.

Den anden ting er tasken hun lavede i fritidsordningen. Den er lilla, hvis I er i tvivl. Jeg husker hvor grinagtigt det var, når ens lærere rendte rundt med multifarvede rørperle-armbånd og halskæder af pasta. Dem har jeg været forskånet for. Jeg er lige ved at synes at jeg godt kan bevæge mig ud i det offentlige rum med den. Den ser tilpas hjemmelavet ud til at jeg ikke selv kan beskyldes for at have lavet den, og hun vil stråle som en lille sol. Alene det er nok til at gå med den. Der kan vist være et lille hæklearbejde deri også :o)


Nogle sætninger fra min egne barndom dukker op, når jeg ser hende sidde der og nørkle. Jeg elskede stofrester og garn, men min mor var totalt håndarbejdshandicappet, så jeg måtte jo prøve mig frem, sommetider med et noget pjusket resultat, men det var da et forsøg værd. Det er de spydige og ondskabsfulde bemærkninger jeg husker - har hun også rost mig, husker jeg det ikke, og jeg tvivler på at det skete.

Måske er det derfor at jeg har trukket det så længe med at sætte hende igang med håndarbejdet. Jaja, noget af temperamentet kommer fra mig, og jeg vil nødig have at hun skal have de samme erindringer om sin mor. Husker jeg at rose min lille pige nok? At fortælle hende hvor godt det går og at det er utroligt så flotte sting hun laver? Og at det der med at bagsiden skal være lige så smuk som forsiden først gælder når man er blevet perfektionist? Og at det skal være sjovt, så man må gøre lige hvad man har lyst til. Og at der er materialer nok - hvis man lyster om. Hun kan nok godt klare lidt mere smørelse;o)

Og så skal vi vist have gang i hendes lille symaskine - den må da være perfekt til at lave patchworktæpper i stil med hamstertæppet, som jeg fandt et link til i et link, der var ovre hos Anne. Det er det rigtigt dejlige ved at surfe rundt, inspirationen er lige om hjørnet!!!

Købte to, købte ti,

købte tu, købte li; købte tulipaner - flere end han aner (fnisefnise).

Tusind tak for de mange søde kommentarer til mit sidste indlæg. Jeg har normalt ikke de store problemer med mit selvværd, men sommetider knækker tråden. Så er det godt at det alligevel ikke stikker dybere end at noget pænt at kigge på hjælper, hvadenten det er en selv, eller en ting. Der er bestilt tid ved frisøren, imorgen skal "vi" scannes og der er indkøbt tulipaner. Min mand synes det er lidt sjovt at man kan blive u-deprimeret af at få klippet sit hår og få blomster. Nu har han så heller ikke så meget hår selv, så det er måske forståeligt :o)

Og så mente han også at der nok skulle flere tulipaner til for at dække mig. Så jeg tog ham på ordet: da han vendte ryggen til for et par minutter siden, bestilte jeg da fluks dette kit i den viste farve, tulips. Foråret er lige om hjørnet, yes!

For en god ordens skyld skal jeg måske lige nævne at vi ikke har millimeterdemokrati hjemme hos os, heller ikke på den økonomiske side. Vi lavede et gigastorkøb igår for at jeg ikke skal slæbe tunge ting mens manden er i USA, nu er der kun frisk frugt og grønt - og 12 liter mælk - der skal indsamles på ugebasis. En lille scene udspillede sig, mens vi stod og vendte og drejede tandbørster (med eller uden dims til at børste tunge med? extra flexibel? Vinduespudsedimser?): mand, kone, vogn med 1 stk utidigt barn + 1 stk fritløbende utidigt barn. Konen samler 3 pk bind sammen og hælder i vognen, manden udbryder: "55 kr?! Så må jeg i hvert fald også finde noget til 55 kr!" Vi stod ikke helt tæt nok på til at høre hendes svar, men jeg håber da at hun tilbød at han overtog den månedlige tjans. Og for nu lige at se positivt på livet: det slipper jeg sgisme da for i rigtigt lang tid :o)

Nu hober der sig færdige ting op på matriklen efter at jeg købte flere stoppenåle. Sofies vintersæt er kun delvist taget i brug, og der skal nogle snore i hatten for de dersens ørelapper flaprer lidt fjollet. Den blev lidt lille idet, men hvad, den tog ikke så lang tid at lave. Til gengæld tog det en del timer at sy pailletter på, men hun synes altså at den er så fin. Så var det jo tiden værd.

Og her et preview af uru-lace garnet som det ser ud i dobbelt garn. Jeg er ikke helt tilfreds med udseendet, jeg synes det melerede kommer bedre til sit udtryk når det strikkes i enkelt garn og glatstrik. Så det bliver vist en sukkertrøje istedet (se feks Strikke-Janes) Men så bliver jeg vist nødt til at finde noget andet garn til denne trøje, for nu er jeg ligesom blevet hooked på den. Tykt bomuld skal det være.

Næste indlæg: fibergaverne fra den 13 januar!!

Selverkendelsens time.

Selvransagelse og selverkendelse er en god ting. En gang imellem må man vende forskellige ting om sig selv inde i sit hovede, og erkendelsen kan gøre rigtigt ondt. Så må man tage en beslutning om hvad der skal ske for at det kan blive bedre og så er man parat til en ny fase i sit liv.

Det minder lidt om et aktionspotentiale: når en nerve får en impuls eller en besked om noget der skal ske er der vældigt travlt, masser af aktivitet og forstyrrelse. Så følger en periode hvor nerven prøver at komme tilbage til sin normaltilstand, og det gør den lidt for godt, så der kommer en kort periode med underskud, hvorefter alt bliver normalt igen.

Det hele startede i fredags, da, jeg havde fået mit ventetøj, og glad krøb i det derhjemme og viste det frem. Magen roste og kommenterede den gode farve - og så kom der lige en bemærkning: hvor meget vejer du egentlig? Hup, frem med vægten og gadagoing, pilen dirrede ud for 69 kg. Vi tog afsted til restauranten, men noget dirrede inde i mig. Det stemte helt af hækkenfeldt til. Jeg vågnede tidligt næste morgen, og tankerne fløj rundt, jeg checkede med de gamle vandrejournaler, nejnejnej, det var ikke godt. Høj aktivitet, ja nærmest panik. Her har jeg lavet en lille kurve, der viser min vægtforøgelse med Magnus, Sofie og babydrengen(XY).


Jeg tog rigtigt meget på da jeg ventede Magnus, og det var bestemt ikke sjovt til sidst. Jeg var så tung, og fødslen blev meget hård, for Magnus var gigastor, 4.7 kg. Jeg endte med et beskadiget bækken og måtte sidde i 3 uger på min flade fordi jeg ikke kunne gå uden krykker. Når man som jeg har krudt i røven, er det en alvorlig bet og jeg fandt da også på mange måder at kringle hverdagen på. Men jeg kunne altså ikke skubbe barnevognen med tænderne. Da Sofie meldte sin tilstedeværelse, gjorde jeg meget for at holde vægten nede, og en stor del af graviditeten lå jo også på den rigtige årstid, så jeg kunne stige på cyklen uden problemer. Hun blev hevet ud 14 dage før tid, fordi bækkenet begyndte at knage. Det viste sig at være fordi hun sad på mit bækken istedet for at hvile på hovedet i det. Hun var til gengæld lille (3 kg) og jeg slap for mere bækkenhalløj.

Og se nu - min vægt er for høj!! Fortsætter jeg på denne måde ryger jeg op på 90 kg. Men hvad værre er, mit bækken er allerede begyndt at værke. Det går bare ikke.

Så jeg fik travlt i går: hvad kan ændres? Jeg er ikke storforbruger af overflødelige ting, og det er kun lidt jeg kan skære fra. Men jeg får ikke bevæget mig nok, nu hvor cykelturen er røget. Det kan jeg ikke gøre så meget ved lige nu, måske om 14 dage tør jeg udfordre bækkenet til den tur. Istedet købte jeg en badedragt med plads til mere mave, og så må jeg finde tid til svømning. Der er flere muligheder for bevægelse, det hele skal bare planlægges godt, og der er rigeligt med goodwill fra mandens side. Hvis altså ikke han lige tog 14 dage til USA :o(

Næste punkt: at acceptere at sylfidens dage er ovre. Jeg pakkede alle mine stramme nederdele ned, fancy strømpebukser, figursyede kjoler, lingerie. Alt det, der vil hænge i garderobeskabet og gøre mig ked af det fordi jeg ikke kan ændre på tidens gang. Det tager tid at komme tilbage til "normal"vægten, og det bliver ikke i år. Jeg er ikke typen der har normal figur 5 uger efter fødslen, det tager i hvert fald et halvt år, måske endda et helt år.

Og nu befinder jeg mig så i den der korte periode hvor alt er lidt trist og er der i det hele taget noget der er godt? Det er jo i virkeligheden et luksusproblem og der kommer jo noget dejligt ud af det.

Jeg tror også bare at jeg trænger til tulipaner og en ny frisure......

Hurra, hurra, hurra.

Idag er det min fødselsdag. Det er ligesom lidt noget andet når man er blevet voksen, jeg kan faktisk godt sove natten forinden. Men for mine børn er det fantastisk, selvom det slet ikke drejer sig om dem.

Sidste år var lidt svær, for da var min mage i udlandet og aftenen før blev sen for mig: der skulle lægges dej til boller (til uddeling), der skulle gøres megameget rent for vi fik en gæst dagen efter, og klokken var over 2 inden jeg væltede omkuld - for så at blive banket op af vækkeuret klokken 6 fordi bollerne skulle deles og hæves. Magnus var kravlet ind i dobbeltsengen i løbet af natten, men vågnede overhovedet ikke ved bipbippet. Streg i regningen, han havde jo en plan om at vække mig og synge og komme med juice og sådan noget, ganske som vi plejer. Jeg prøvede at rømme mig. No reaction. Så mumlede jeg MEGET højt: mors fødselsdag, og kastede mig tilbage i sengen og lod som om jeg sov. Det virkede! Sproing, så var han oppe, dappedappe ind og hente søster, dappedappe ned og hente gaver på det hemmelige sted (i bornholmeruret, haha, mig kan de ikke narre), hviskehviske, op og synge. Hvor var de søde. Og så fik vi lige lidt travlt med at spise morgenmad og køre i skole, hvor trist med hverdage. Aftensmaden indtog vi på den gyldne måge (mcdonalds, jubi...) og bagefter så vi Fakiren fra Bilbao. En uforglemmelig fødselsdag, men slet ikke den mest rædselsfulde jeg har haft.

Da talen kom på min fødselsdag sidst i 2005, kom en lille bekymret rynke frem i panden på Magnus: "far, er du hjemme i år? For jeg var altså så nervøs for om jeg vågnede i tide! Men heldigvis kørte S-togene og så vidste jeg at det var ved at være tid." En af os fik kaffen galt i halsen ;o)

I år blev jeg behørigt vækket med juice og sang og begavet med silkenattøj og bogen Britt omtalte så positivt: Sødt og blødt til små prinser og prinsesser. Der er nogle rigtigt søde ting jeg skal have gang i.

Jeg er lige blevet færdig med denne trøje strikket i angora-tweed fra Garnstudio. Nøj, hvor er det lækkert, og nøj hvor er det ærgerligt at de ikke laver det mere! Opskriften er fra et gammelt forældre og børn, cirka fra 1996, hvor jeg følte en vis trang til at sætte mig ind i den teoretiske baggrund for børneopvækst og opdragelse. Godt man hurtigt bliver verdensmester i sit eget barn! Det er en str 6 mdr, og den ser en kende stor ud, men det er nok ingen skade til. Jeg har ca 100 g i en mørkere blå og af det vil jeg lave en lille vest eller slipover.

Jeg har også lavet et lille halstørklæde og luffer i Alpacca, og er igang med den obligatoriske snor til lufferne. Den laver jeg på min gamle strikkelise - den er over 25 år gammel, gad vide om plastic nogensinde bliver antikt? Egentligt håber jeg det ikke...lad det bare forblive "retro". Der er faktisk også endnu en trøje i retriller i Alpacca, men jeg er lidt ked af den - den er strikket på pinde 3½ og blev rigtig ujævn i strikningen. Indtil videre ligger den til sammensyning, måske ender den med en optrævling.

Og hvad nu? Ikke mere babyfnyller i en periode. Nu skal jeg igang med mit Uru garn! Jeg har fundet en opskrift (AOH nr 1, 1999 side 50) og vil strikke den i dobbelt garn. Flere bulletiner følger den næste uges tid, hvor jeg også vil vise de fiberholdige gaver fra dagen frem :o)

Idag var også dagen hvor jeg definitivt ikke kunne lukke mine løseste bukser mere, ikke engang når jeg trak maven ind. Men hvor kan man være heldig: mummi holdt udsalg, og med et frit butiksvalg-gavekort i hånden fik jeg ekviperet min rundhed.
Kun subtilt kommenteret af magen, der sang: Cirkeline har fødselsdag....

Luksusbehandling.

Ahhh. Jeg svæver stadig, blød, blid og rund.

Sidste år fik jeg et gavekort til en luksusbehandling på Ni´Mat af min mand i fødselsdagsgave. Jeg har trukket det længe, uha - det skulle gemmes til en særlig lejlighed, hvor jeg bare trængte til at blive forkælet. Men det var en tidsbegrænset gave, så det var lige nu hvis det skulle være, selvom jeg var lidt spændt på om jeg ville ligge og vippe på maven som en anden vippe-høne.

Så i eftermiddags vraltede jeg hen til rundetårn og op ad trapperne til det kvidrende livsnydercentrum. Det var enormt hyggeligt indrettet, jeg er vist lidt skabs-marokkaner - altså af "de 7 slør" typen, ikke burkatypen (selvom på en rigtig dårlig hårdag kunne det måske være OK)! Store bordeaux fløjlspuder, lave mørke møbler, små messinglygter og dæmpet musik. Først fik jeg ½ times fodbad, peeling og fodmassage med et lille glas ingefærte til. Det var så skønt. Så dappede vi op på den næste etage og ned ad flere gange - og man skulle ikke tro det ud fra den smalle facade, men det er helt vildt stort! Alle rum smagfuldt indrettet i samme stil; varme bløde farver og enkelt. Og så fik jeg lige 1 times massage i rosenolie, ryg, ben, nakke, hals og arme, der var lige et par strikkemyoser i underarmene jeg ikke havde bemærket. Havde det ikke været for de frydefylde gys fra et par, der tog udendørs boblebad, var jeg faldet helt i søvn. Men nej, der ventede en skål varm suppe (og ½ kande vand, sluuuurp, man bliver meget tørstig af massage).
Og så ud i den kolde regn....

Hvor kan det bare anbefales!

Havde det nu ikke været for den lille bule der midt på, så havde jeg inviteret min mage til søndagsbrunch (½ times massage eller udendørs boblebad med frugt og champagne efterfulgt af brunch). Men mon ikke man kan komponere en non-alkoholisk lørdags hjemmeudgave mens Disneyshow distraherer afkommet ;o)

Så sagde jeg også til mig selv: NU er det NU!

Åh ja. Hvordan starter man årets første blog indlæg....
Sådan lidt sløvt tror jeg, ligesom de første arbejdsdage/skoledage, hvor man ikke rigtigt kan huske hvad man lavede inden ferien, og hvor hjernen stadig står på hygge-mode.

Vi holdt nytår på fastlandet, og jeg fik strikket mit sorte flowerbasket færdigt. Det ligger nu i strikkekurven sammen med alle de andre ting der lige skal have hæftet ender eller have den sidste finish. Nu har jeg ellers lokaliseret en (som 1) stoppenål, så er der vist ikke flere undskyldninger for at lade det støve til!


Jeg tror, at jeg lige om et øjeblik har lyst til at gøre alle småtingene færdige, for der er nu noget over den der Feng Shui teori: rod blokerer. Jeg har enormt lyst til at starte på et større håndarbejde, men....det kommer ligesom ikke videre. Jeg vil gerne sy en smuk prinsessekjole til Sofie, og lave et Dolph kostume til Magnus til fastelavn - og så er der vist også et par mønstre på ventetøj, der ikke er helt umoderne.

Jeg plejer ikke at lave nytårsfortsætter, jeg mener, jeg ved jo godt i løbet af året hvor skoene klemmer, og så er det bare med at skifte retning. Som for eksempel at spille flere spil med børnene, mens de stadig gider - inddrage Sofie i håndarbejdets glæder istedet for at sige: ikke lige nu - lade Magnus deltage i madlavningen i håbet om at det åbner op for hans lyst til at smage på nye ting - tage mere i skoven og ud til vandet - lave planer for hvornår blomsterløg og frø skal i jorden - uha, nu blev det lidt for vildt....

Der er også alle reparationerne i huset der skal laves færdig - vi har sammen svoret at denne gang skal alle detaljerne være færdige. Som et fixpunkthar vi sat næste fredag til slutdagen: da skal entreen være malet færdig, det lille toilet være malet færdigt (ja, sørme om vi ikke lige fik klaret de første to lag - no more Bollywood!) - og lamper, spejle, knager og så videre skal også være på plads. Jeg tror ikke at vi er de eneste, der har lært at leve med en bar pære i loftet, fordi man ikke lige fandt lampeskærmen der passede ved sidste besøg i Ikea....

Så årets første indlæg er vist mest en opsang til mig selv: gør dog tingene færdige, så du kan komme videre! For det er jo stadig en stor glæde at kunne alt det med hænderne og især da se det færdige resultat.

Og så ville det i øvrigt også være fedt hvis vi fik vores digitalkamera igen, det glemte vi i Ålborg - hvordan skal jeg blogge uden det?!