Hurra, hurra, hurra.

Idag er det min fødselsdag. Det er ligesom lidt noget andet når man er blevet voksen, jeg kan faktisk godt sove natten forinden. Men for mine børn er det fantastisk, selvom det slet ikke drejer sig om dem.

Sidste år var lidt svær, for da var min mage i udlandet og aftenen før blev sen for mig: der skulle lægges dej til boller (til uddeling), der skulle gøres megameget rent for vi fik en gæst dagen efter, og klokken var over 2 inden jeg væltede omkuld - for så at blive banket op af vækkeuret klokken 6 fordi bollerne skulle deles og hæves. Magnus var kravlet ind i dobbeltsengen i løbet af natten, men vågnede overhovedet ikke ved bipbippet. Streg i regningen, han havde jo en plan om at vække mig og synge og komme med juice og sådan noget, ganske som vi plejer. Jeg prøvede at rømme mig. No reaction. Så mumlede jeg MEGET højt: mors fødselsdag, og kastede mig tilbage i sengen og lod som om jeg sov. Det virkede! Sproing, så var han oppe, dappedappe ind og hente søster, dappedappe ned og hente gaver på det hemmelige sted (i bornholmeruret, haha, mig kan de ikke narre), hviskehviske, op og synge. Hvor var de søde. Og så fik vi lige lidt travlt med at spise morgenmad og køre i skole, hvor trist med hverdage. Aftensmaden indtog vi på den gyldne måge (mcdonalds, jubi...) og bagefter så vi Fakiren fra Bilbao. En uforglemmelig fødselsdag, men slet ikke den mest rædselsfulde jeg har haft.

Da talen kom på min fødselsdag sidst i 2005, kom en lille bekymret rynke frem i panden på Magnus: "far, er du hjemme i år? For jeg var altså så nervøs for om jeg vågnede i tide! Men heldigvis kørte S-togene og så vidste jeg at det var ved at være tid." En af os fik kaffen galt i halsen ;o)

I år blev jeg behørigt vækket med juice og sang og begavet med silkenattøj og bogen Britt omtalte så positivt: Sødt og blødt til små prinser og prinsesser. Der er nogle rigtigt søde ting jeg skal have gang i.

Jeg er lige blevet færdig med denne trøje strikket i angora-tweed fra Garnstudio. Nøj, hvor er det lækkert, og nøj hvor er det ærgerligt at de ikke laver det mere! Opskriften er fra et gammelt forældre og børn, cirka fra 1996, hvor jeg følte en vis trang til at sætte mig ind i den teoretiske baggrund for børneopvækst og opdragelse. Godt man hurtigt bliver verdensmester i sit eget barn! Det er en str 6 mdr, og den ser en kende stor ud, men det er nok ingen skade til. Jeg har ca 100 g i en mørkere blå og af det vil jeg lave en lille vest eller slipover.

Jeg har også lavet et lille halstørklæde og luffer i Alpacca, og er igang med den obligatoriske snor til lufferne. Den laver jeg på min gamle strikkelise - den er over 25 år gammel, gad vide om plastic nogensinde bliver antikt? Egentligt håber jeg det ikke...lad det bare forblive "retro". Der er faktisk også endnu en trøje i retriller i Alpacca, men jeg er lidt ked af den - den er strikket på pinde 3½ og blev rigtig ujævn i strikningen. Indtil videre ligger den til sammensyning, måske ender den med en optrævling.

Og hvad nu? Ikke mere babyfnyller i en periode. Nu skal jeg igang med mit Uru garn! Jeg har fundet en opskrift (AOH nr 1, 1999 side 50) og vil strikke den i dobbelt garn. Flere bulletiner følger den næste uges tid, hvor jeg også vil vise de fiberholdige gaver fra dagen frem :o)

Idag var også dagen hvor jeg definitivt ikke kunne lukke mine løseste bukser mere, ikke engang når jeg trak maven ind. Men hvor kan man være heldig: mummi holdt udsalg, og med et frit butiksvalg-gavekort i hånden fik jeg ekviperet min rundhed.
Kun subtilt kommenteret af magen, der sang: Cirkeline har fødselsdag....