Så sagde jeg også til mig selv: NU er det NU!

Åh ja. Hvordan starter man årets første blog indlæg....
Sådan lidt sløvt tror jeg, ligesom de første arbejdsdage/skoledage, hvor man ikke rigtigt kan huske hvad man lavede inden ferien, og hvor hjernen stadig står på hygge-mode.

Vi holdt nytår på fastlandet, og jeg fik strikket mit sorte flowerbasket færdigt. Det ligger nu i strikkekurven sammen med alle de andre ting der lige skal have hæftet ender eller have den sidste finish. Nu har jeg ellers lokaliseret en (som 1) stoppenål, så er der vist ikke flere undskyldninger for at lade det støve til!


Jeg tror, at jeg lige om et øjeblik har lyst til at gøre alle småtingene færdige, for der er nu noget over den der Feng Shui teori: rod blokerer. Jeg har enormt lyst til at starte på et større håndarbejde, men....det kommer ligesom ikke videre. Jeg vil gerne sy en smuk prinsessekjole til Sofie, og lave et Dolph kostume til Magnus til fastelavn - og så er der vist også et par mønstre på ventetøj, der ikke er helt umoderne.

Jeg plejer ikke at lave nytårsfortsætter, jeg mener, jeg ved jo godt i løbet af året hvor skoene klemmer, og så er det bare med at skifte retning. Som for eksempel at spille flere spil med børnene, mens de stadig gider - inddrage Sofie i håndarbejdets glæder istedet for at sige: ikke lige nu - lade Magnus deltage i madlavningen i håbet om at det åbner op for hans lyst til at smage på nye ting - tage mere i skoven og ud til vandet - lave planer for hvornår blomsterløg og frø skal i jorden - uha, nu blev det lidt for vildt....

Der er også alle reparationerne i huset der skal laves færdig - vi har sammen svoret at denne gang skal alle detaljerne være færdige. Som et fixpunkthar vi sat næste fredag til slutdagen: da skal entreen være malet færdig, det lille toilet være malet færdigt (ja, sørme om vi ikke lige fik klaret de første to lag - no more Bollywood!) - og lamper, spejle, knager og så videre skal også være på plads. Jeg tror ikke at vi er de eneste, der har lært at leve med en bar pære i loftet, fordi man ikke lige fandt lampeskærmen der passede ved sidste besøg i Ikea....

Så årets første indlæg er vist mest en opsang til mig selv: gør dog tingene færdige, så du kan komme videre! For det er jo stadig en stor glæde at kunne alt det med hænderne og især da se det færdige resultat.

Og så ville det i øvrigt også være fedt hvis vi fik vores digitalkamera igen, det glemte vi i Ålborg - hvordan skal jeg blogge uden det?!