Juleferie, som da mor var barn

Endelig minder julen igen om barndommens dovne og fredfyldte ferie. Vi har daset og hygget i flere dage, og lidt i stil med LiseLotte har vi indført pyjamas hele formiddagen og en tvangsindlagt luftning om eftermiddagen. Og hvor var det heldigt at der faldt sne, tænk, poderne skulle ikke skubbes ud af døren men gik helt frivilligt!

Nu er den sidste ris alamande skovlet ind og nogen (undertegnede) fik pludseligt samvittighedskvaler over den manglende motion og de svulmende overarme, og gik igang med tyggegummiklatterne på toilettet. Vi har købt en lille nuser slibemaskine, musen, og den kunne lige nuppe overfladen, så måtte resten skrubbes af. Jeg kan ellers ikke fordrage maskiner der larmer (boremaskiner, uak!), men den her skal jeg lege mere med, den ligger rigtigt godt i hånden! Nu er væggene klar til at blive malet over med "logical", så må vi se om den/vi falder til. Indtil videre er der -5 grader derude, fordi el-radiatoren er taget ned. Så kan det nok være man kan blive færdig i en fart, ingen hyggelæsning mens enhørmingen rumsterer! Enhørmingen var en talefejl fra Sofies side, hun mente enhjørning. Vi mente det måtte være den der fik det til at lugte sådan ude på wc'et...

Til gengæld kunne musen ikke klare trappetrinene, der også er malet betongrå - faktisk var hele underetagen malet med samme tykke type maling, selv gelænderet! Så maskinparken blev udvidet med endnu et slibemonstrum: det kostede 46 kr mere at købe den end at leje den 1 dag. Nu er manden igang med slibemonsteret, ungerne er spændt fast foran den store pc til en omgang "de utrolige" og resterne af slikskålen - og jeg - med ørerpropper godt skruet i - har nuppet mandens bærbare, der er koblet til det trådløse. En af dagene skal mit Dell'e-barn også updateres, den kører stadig Millenium edition fordi min tidligere arbejdsplads ikke understøttede nyere versioner af Windows. Faktisk var Millenium lige i overkanten. Imponerende at man på udklækningsanstalten for intelligente væsener tillod at der sad en flok nørder med et udviklingsstadie svarende til kuglerammen. Nu var universitetet også berømt/berygtet for deres store arbejde med snegle, så måske det hele bare gik op i en højere enhed.

Mine julegaver er vendt og drejet, krudtugler og kanelsnegle ER en dejlig bog, og jeg har måttet æde min antipati mod Jamie Oliver i mig igen. Jeg faldt over en pastaret (læs: køleskabets indhold dikterede) med 4 peberfrugter, 2 løg, hvidløg, creme fraiche og balsamicoeddike - og ungerne åd det rub og stub. Der er ellers grøntsags-fra selektion på deres smagsløg, men det har var åbenbart rigtigt godt. Flink mand! Mere af det. CD'erne er afspillet, og det nye køkkenudstyr har fundet deres pladser. Øv, ingen diamanter eller sexet undertøj (str når jeg har født, tak). Godt man snart har fødselsdag :o)

Oh - jeg har glemt at tage billede af Fies lille hjemmelavede taske til mig. Hun kunne næsten ikke vente til juleaften med at give mig den. Det må komme med en anden dag. Hun udbad sig en strikkelektion, så hun kan være med til at strikke strømper til babyen. Jeg fandt en lille bog på biblioteket: Velkommen baby, der er mange søde ting hun kan være med til at lave: feks den obligatoriske barnevognsunderholdning i form af små filtbamser og perler. "Mor, når det så er sommer og babyen skal sove, så står jeg og vugger barnevognen lige så stille".

Indtil videre må hun tage sig af sin Tamagotchi. Den hedder Malle og den skal passes og plejes, sættes på toilettet, have medicin for sin tandpine, time-out for at være uartig mm. Heldigvis sover den fra 20.00 til 9 næste morgen i sin lille vugge hentet i dukkehuset. Ind imellem leger hun så med sine Bratz som har fået en lille hest. Den har en underlig føntørrersnude. Her med Sasha no 2 iført hjemmestrikket bluse og hat (mønster samme sted som sidst).

Mens jeg strikker på det sorte flowerbasket har jeg indført en "tag dog lige at sy de færdig ting sammen!". Jeg kunne bare ikke finde mine stoppenåle! Så nu vil jeg igang med en nålebog som Mettes, og mens jeg ledte efter stoppenåle fandt jeg et passende omslag. Nemlig forsiden af en broderet minipude med initialer jeg begyndte på engang i tidernes morgen. Jeg skal bare lige have fundet en broderenål først...

Den ku' ikke holde sig...

Ah, julefreden har sænket sig over os. Juleindkøbene blev afsluttet onsdag, store madindkøb båret hjem fredag - og så manglede vi lige juletræet. Vi havde gjort grint med at vi nok endte som Lotte, der kan alt - næsten, og skulle holde juleaften uden juletræ. Uha, den var tæt på! Først det 6'te sted fandt vi et træ, der både var højt nok, havde top og var pænt. Hele 3 ting på en gang, som man ikke skal komme med i sidste øjeblik. Så har vi lært det med.

Nu er træet pyntet, og som altid når det er børnene der hænger på, så hænger der cirka 5 kugler på een gren og den næste kvadratmeter er bar. Heldigvis kan de ikke huske hvor de hængte alting, så vi flyttede lidt rundt på det, da de var dejset omkuld. Dog hørte jeg adskillige plop i løbet af natten, så der ligger nok nogle under træet. Jeg har noget med kugler, og vi har rigtigt mange skøre kugler (isvafler, kirketårne, piratskibe). Vi har desværre ikke så meget af det hjemmelavede, det har vi givet væk. Men ikke tisseenglen:
Magnus lavede hende da han var 5, møjsommeligt efter en tegning - dog fik han spejlvendt fødderne, så nu ser det ud som om englen simpelthen sådan skal tisse. Det kan jo ske for selv den bedste engel.

Tomterne står og kukkelurer foran billederne af ungerne. Det gik ikke uden blitz, så lillepigen har fået en vis stråleglans om munden. Meget passende, for den står da ikke stille! Hun er helt oppe og køre over jul, strøg ud af sengen i morges og skrålede: det er juleaften, nej juledag!!! Ned i stuen og kigge på træet: åh, skal vi ikke lægge gaverne under nu? Skal vi ikke lige danse en morgendans om træet? Hun har så meget spræl i sig, at det ikke kunne lade sig gøre at sidde stille ned og klippe lidt mere julepynt. Efter en luftning i Frederiksberg have, er hun klar til lidt æbleskiver og måske en tv-stund.

Måske vi skal synge den med: men med et der blev en skude, en så klar på himlens bue....Tomterne er lavet som en gigapompon med et hæklet hoved og en kugletud. De har ikke noget ansigt, sådan kan jeg bedst lide dem.
Det her par er lavet over en mega-wc rulle, og en styrodimskugle betrukket med en nylonstrømpe.


Og nu vil jeg sætte mig op til min mand og klistre et par kræmmerhuse, inden vi sætter gang i borddækning og store madlavning.
Glædelig jul til alle!

Jeg nupper lige en småkage til, mens jeg venter på forbindelsen...

Vi har udskiftet vores internet forbindelse til webspeed. Umiddelbart en rigtig god ide, for ved at lægge bare 50 kr mere om måneden fik vi sådan vupti 5-7 kanaler mere - og sneen på skærmen forsvandt. Nu havde vi ellers lige vænnet os til at alt så sådan lidt sløret ud... Nå, men vi er jo to, der slås om pladsen foran skærmen. Så der skulle installeres trådløst også. Og så var det ligesom at der gik skuddermudder i det. For lige siden den dims kom ind i huset, har jeg måtte reloade mindst 4 gange for at komme ind og snage på mine yndlingsblogs. Det er efterhånden blevet så træls, at jeg næsten ikke gider sidde her mere, men sniger mig til at lynkigge blogs på arbejdet. Hej.... hvad hører jeg mig selv sige... var det i virkeligheden det, der var den skjulte dagsorden?! At få konen væk fra skærmen????
Nøj, den dims må være lige til at unplugge...

I og med at jeg er røget ind i andet trimester, er min uendelige træthed også ved at fordampe - så er den til gengæld blevet overtaget af totalt julestress og ønsket om at vi da for pokker ikke skulle give gaver til så mange. Ikke én gave har vi købt. Jeg hører et ekko fra sidste år (og året før det, og året før det): næste år starter vi i november, ikke? Men nej, hvert år kommer det bag på os. Ufatteligt at nogen med så høj en IQ ikke kan planlægge. Øh, nå - det var vist selvmål. Efternøleren er heller ikke planlagt. Det var hans søskende heller ikke. Det bliver de bedre af :o)

Nu havde jeg ikke planlagt at strikke til hele familien, rent faktisk er der kun en ting jeg nok sletter og det er tørklædet og handskerne i kniplingsstrik til min mor. Måske jeg godt kunne nå det - hvis jeg gad, men det gider jeg ikke. Så hellere hyggestrikke med ting jeg har lyst til lige her og nu. Jeg lynstrikkede en peruhue til en kollega til hendes fødselsdag, pinde 8 og Golden Gate (2 ngl). Det er noget vildt flot garn, med guldflager klistret på her og der. De flagede lidt af, så min nederdel glimtede ret effektfuld da jeg var færdig.

Nå ja, det her skulle I da ikke gå glip af. Konen trykker på "tag billede"-knappen, istedet for på sluk. Det er Modigliani på væggen. Børnene syntes lidt i starten at det var pinligt at hun ikke har tøj på. Farven på væggen er angeldust. Det er så den 3 farve vi malede stuen med på mindre end et år. Da vi overtog huset var stuen bæ-brun (det poetiske navn er vist chokodusk). Vi valgte så i Silvan, en let gul farve, ala bananmos. Den viste sig at være bananskrælsfarvet, da vi fik den på væggen. Tjuhej, hvor stod vi kort efter tilbage i Silvan og valgte en lys brun, mest sammenlignelig med den brune farve i tricolore is. Derfor hed rummet også chokoladestuen. Men vi faldt ikke rigtig til med den chokofarve. Den nuværende "økologisk fløde" klarer det indtil videre så godt, at vi har hængt et billede op - det er altså store ting i vores hjem!

Jeg begyndt på endnu et flowerbasketsjal i sort. Det sorte nettogarn virker mere acrylagtigt end det hvide, så jeg har droppet ideen om at bruge det til en gave. Istedet bliver det til mig selv, og det er jo egentligt heller ikke så ringe endda! For jeg har brug for lidt at svøbe mig i. Jeg ligner en førstegangsfødende i 7 måned, lige der midt på! Underligt nok er min størrelse omvendt proportional med mængden af kager i småkagedåsen. Min gamle ventenederdel dukkede op imellem at babytøjet, som jeg sorterede en aften i sidste uge (skruk-gook-gook, bygge rede), og det var lige på slaget. Jeg må ud og investere i noget ventetøj og meget passende passerer jeg (nej, OK, passerede, og det kan da heller ikke have nogen indflydelse på str at jeg heller ikke cykler mere) en ventetøjsforretning, Mummi. Så er det jeg undrer mig: hvorfor vil de gerne have at jeg får associationer til en stor hvid trold, med et sindelag modsat en lige så stor og lyseblå flodhest ved navn Dolph?
Skulle det virkelig hjælpe på min købetrang???

Sasha i vinteroutfit.

Jeg fik rodet knappebunken igennem og fandt et par brugbare små knapper til blusen og nederdelen. Hold da fast hvor tog det lang tid at sætte alle frynserne på...
Opskriften har jeg fundet på nettet.

Det er jo komplet umuligt at se den søde peruhue....
Kommer pludselig i tanke om skorstensfejeren, der ikke kan ses om natten og derfor følges med bagermesteren, som til gengæld bliver væk når det sner.

Jeg tror faktisk det er sådan en hue jeg skal lave til Sofie. Det plysserøde garn jeg har lavet vanter i, er lidt pladegarnsagtig i tråden og kradser lidt, jeg tror det vil egne sig rigtigt godt til filtede hjemmesko.

Du kære gamle Julemand....

Endelig kan jeg begynde at glæde mig til den lille ny babydreng, der kommer til verden i det herrens år, hvor husstandens samlede alder er på præcist 100 år. Med svaret på moderkagebiopsien lettede der lige et par ton fra mine skuldre.

Om det er en epidemi?? Uh..vi kan jo checke om jeres antivirus virker :o)
Små nusere bleer, bløde bomuldsnatdragter med søvntunge varme kroppe i og glade glugger over sutten, en lille knyttet næve, der holder fast i ens nakkehår, majsgrød der ikke kan komme hurtigt nok ind, mælk der drikkes nedad i glasset, små buttede fødder der er for høje til at komme ned i skoen, en elastiksmækker arm der frydefuldt banker en trægenstand ned i bordet/gulvet..

sker der noget?
Dont blame me!!!

Vi fortalte børnene det senere torsdag aften, og der var vild jubel. Sofie var endda ikke skuffet over at det endnu engang svipsede med en pige i familien, ikke engang kusiner bliver der produceret! Hun klapper mig af og til på bulen - ja, spækhuggeren slår til igen ;o) og synes at der er forfærdeligt lang tid til.
Da min mand senere på aftenen lige ville checke om poderne nu også var dappet helt i seng, fandt han hende liggende på knæ på gulvet, med armene kastet fremover. Hvad mon hun lavede? Jo, hun takkede da Allan. Gud har hun opgivet, der kom alligevel aldrig noget af det hun bad om.

Og sådan kan man jo miste troen på meget.



Vi har i år fået 2 julekalendere, en fra hver pode. Her ser I de første 5 låger af Sofies: snemand, slikstok, snefnug, snekrystal, stjerne - alle de kendte og hyggelige juleting.



Og her kommer Magnus's låger....Først julemanden der skyder missiler og raketter af fra sin cruiser. Så en snemand...han har nok tegnet af efter sidekammeraten af hunkøn. Og så følger julemanden i sin kane, der smider pakker - og en enkelt bombe - ned.



Og hvad har vi her? En nisse, der fyrer godt op (vi taler vist flammekaster) under julemanden på vej ned i skorstenen. Og så et tilforladeligt, tilsyneladende nyslukket lys....ja, kom igen. Det er en stang dynamit!

Hvad sker der lige her??? Først overvejede jeg en lille mentalundersøgelse, men hans glade glimt i øjnene når vi åbnede lågerne, fortalte noget andet. Han har simpelthen gennemskuet historien, og nu skal den gamle nar afsløres og afbrændes rituelt!
Vi var godt klar over at han nok var på sporet for et par år siden, da han kommenterede den slående lighed mellem det indpakningspapir, der stod i vores kontor, og det papir der havde været om de pakker, Sinterklaas og hans medhjælpere var kommet med.
Jeg troede, jeg klarede frisag ved at påpege at vi nok handlede det samme sted. Sidste år var der ikke optræk til noget - han skulle nok lige være helt sikker på sin sag først.

Ret underholdende, og helt bestemt en kalender vi ikke glemmer!
Om han så heller ikke vil have sokkegaver? Tjuhejda - han skal først møde klokken 9, men står i disse dage op sammen med sin lillesøster for at se Jullerup færgeby og gennemsøge sokken, deromkring klokken 7.

Jeg har gang i noget Bratz tøj, mangler lige lidt finish (knapper!) inden billeder følger. Hvorfor ender jeg altid der? Har ganske simpelthen for få knapper på lager...

Oooops, we did it again...

Hvor frækt! Min mand tillader sig at gå ind og kommentere på mit indlæg! Nå, men han synes at der er noget jeg mangler at fortælle. Jeg ville nu lige advare familien først, men her kommer det....er I klar?

Se nederst på bloggen....

Nu er julenisserne kommet, jeg kan høre dem pusle hver nat - mon de ligner dem i mit vindue; de er røde og lavet af vat...

Engang sidst i 80'erne fik jeg en før-julegave af min eks-papsvigermor. 4 stks dækkeservietter til at brodere. Jeg fik vist lavet den første dækkeserviet samme jul, men resten har det knebet med, indtil for cirka 4 år siden, hvor jeg trak dem ud af gemmerne i en oprydnings-frenzy og bestemte mig for at det var det jeg skulle lave på den ufatteligt lange køretur Jylland-Amsterdam og retur i julen.


Siden har jeg trukket dem frem hver jul og således også i år, uden troen på at de bliver færdige i år. Men om ikke andet så for at vise dem frem i håbet om at nogen måske har mønstrene på de små tallerkenservietter? Eller ved hvor man kan støve dem op? Det er Clara Wæver 26-3979/80/81/82.


I alle de år vi har boet sammen, har vi fejret jul hos os selv 1 gang, da jeg var højgravid med Sofie. Vi fejrede Sinterklaas (store gavedag for børn) den 5 december i Holland, så slap vi for at medtage vores julegaver til Danmark, og ungerne var ikke udenfor i skolen. Vi var rimeligt utraditionelle ved at vi også havde et juletræ, det har man nemlig først til den 24 december. Ellers har vi rakket rundt i jylland; jul det ene sted, nytår det andet sted. Jeg elsker jul, og har hele 3 store julekasser, men de sidste mange år er juleånden ikke helhjertet kommet til vores hjem. For vi er der jo alligevel ikke og vi stresser rundt fordi der er så meget der skal være klappet og klart til afrejsen. Måske det sker i år...

De sidste mange dage har Fie stået på tæerne af mig: vi skal pynte, mor! Igår fik vi hængt nisselamperne op, lyskæden i kirsebærtræet, julekrybben i playmobil (kitsch så det batter, men de æææælsker det, der mangler bare lidt kulørte lamper i staldens loft) og plastikdimserne til at klæbe på vinduerne i deres værelser.

Så må resten komme lidt efter lidt, inklusive adventsdimsen. Har lys, ler og gran men mangler fad/kurv/skål....Jeg havde forelsket mig i en spinkel lille ting fra en jule-bo-bedrebog, og den inkluderede tørrede hortensiaer. Deja vue, tænkte jeg (så det knagede) - åh jo, Nynnes dagbog. Det kan kun gå galt!

Igår aftes gik det også op for manden, at der var visse usagte forventninger, cirka på det tidspunkt da ungerne kom stormende med hver sin morgensok, og spurgte hvor de skulle hænge dem. Shit - har du noget??? Ja, det har mor, godt nok kun til 15 dage, men det er fint nok når det ikke skal fremvises på en gang.

Dagen startede med et afsnit af Jullerup færgeby. Man tror det er løgn, men de sad der begge to i kalenderlysets skær, totalt fastnaglede og uden at ænse deres morgenmad eller fyldte sok. Længe leve barnligheden!