Kæmpe-padden

Det gik tjept med at få Magnus's padde færdig. Det er selvfølgelig de samme antal omgange, men det er meget lettere at få monteret alle delene når de er så store. Her vist med en 5 krs lysestage fra Silvan (eller Ikea?) for at få størrelsesforholdet med. Med en god portion grødris i maven har den også fået en noget bedre stabilitet end den lille pigepadde.
Der blev udtrykkeligt bedt om en glad skildpadde, så den har fået et kækt ansigt. Og så har lillemanden ellers gået rundt med den under armen det meste af dagen. Man er ikke helt på toppen og så kan det der med at være sej være lidt lige meget. Der er jo heller ingen fra klassen i nærheden :o)

Mja. Nu bliver der så lige en paddepause, til jeg kommer forbi Olligarn og kan købe lidt mere Cotton light til lillebabyens paddekrop. Har fundet en af de gule "kinderægs" skaller til at lægge bjælden ind i, så lyden ikke mufler. Hvor ærgerligt at hun ikke bringer garn ud ;o)

7 års ulykke

Med en del klirren faldt spejlet på toilettet ned fra væggen imorges. Nogen havde nok fået et hjertetilfælde hvis det var sket i løbet af natten :o) Det var ellers klæbet op med cirka 15 stk dobbeltklæbende tape mere end foreskrevet, men altså ikke nok. Og nu sidder jeg og ærgrer mig over at jeg fornylig så et fint spejl et sted, men ikke kan huske hvor. Må nok hellere pløje mig igennem Isabellas og Nordhjem og hvad I nu ellers har linket til rundt omkring på bloggene, ærgerligt....

Det er blevet hverdag igen på godt og ondt efter weekendens gæstebud. Det mærkes ved at ungerne endnu engang har lagt sig med feber. Den ene kan sagtens passe sig selv, uanset om temperaturen ligger på 37.8 eller 40.5 mens den anden ikke er så syg men hele tiden "keder sig" og vil underholdes, uden dog at kunne fortælle hvordan - eller har tålmodigheden til det ret længe. Det her brugte hun et par timer på søndag eftermiddag: mit gamle fuzzyfelt, nøj hvor har jeg brugt mange timer på at lege med det. Det består af en masse filtstykker i alskens farver og former og en plade med noget højt luv. Slip fantasien løs!
Det er så opbrugt for idag...

Nu har jeg bænket dem foran en video så jeg lige får et mentalt pusterum. Jeg har luftet dem lidt, de blev slæbt med til garnforretningen.
Uha, hvor der da også var ufatteligt kedeligt, "kom nu mor" og "du har garn nok". Vi skulle have lidt mere garn til skjoldpadderne, for de er heftigt store med nål 4: Fie's pigepaddes skjold er 7 cm stor, så kroppen til Magnus's padde er jo nærmest en C-skål! Den turkise del var egentligt starten til hovedet, men der er ikke garn nok, så den ender nok som skjold til en padde til lillebabyen. Så må man jo købe mere garn :o)

Jeg kom også til at købe en masse Løve merciseret til et hæklet babytæppe. Det blev ikke så velovervejet i farverne pga føromtalte utålmodighed; den gule stikker for meget ud for mig, så vist hellere en mørkeblå eller mørklilla. Den lyserøde skal bruges til endnu en lille pigeskjoldpadde. Sidder lige og får lyst til at lave en lille slå-om trøje af det lyseblå, hm.... Må nok forbi igen en af dagene UDEN poder!
Check lige posen ud, er den ikke fin? Dem kan man få hos Olli garn i Valby Langgade.

Durrow kører derudaf, jeg er færdig med et ærme (christ, han har lange arme) og ryggen, halvvejs med forstykket og måske 15% med det andet ærme. Jeg skal sidde med mønsteret lige under næsen, for selvom jeg har fanget fidusen med at strengene fletter skiftevis over og under, så skal man sommetider flette over 2 baggrunds-vrmasker istedet for 1. Det har kostet lidt tilbagestrikning, når jeg har kørt videre på "fornemmelsen". Maskemarkørerne har også været en stor hjælp, dem værdsætter jeg nu en hel del :o)

4 af en slags

Jeg har fået en 4 af en slags-bold kastet herover fra Mette: frem med kaffen/teen/rødvinen og vær beredt på alt andet end snak om garn....

4 jobs jeg har haft
Jeg har været underbetalt ung pige i huset efter gymnasiet. Ingen spændende familier at berette om, men en erkendelse af at jeg ikke egnede mig til at tusse rundt i ensomhed. Det var dengang; nu ser jeg godt nok frem til mine 6 mdr med lillebabyen på armen :o)

Hjælpe-sygeplejer på et plejehjem for pensionerede ydre missionærer i England: jeg troede egentligt at jeg ville være sygeplejerske, og en klassekammerats kusine havde været der. Alle de andre piger kom fra indre mission. Jeg er ikke troende, andre må gerne have deres tro i fred, bare de lader mig være foruden. Det kunne de godt og så havde vi det ellers sjovt! Det var hårdt arbejde, 7 små 20-årige piger der baksede rundt med 8-10 sengeliggere og en 20-25 omvandrende beboere. Vi passede dem, lavede mad og serverede den, ordnede vasketøj og havde fri en gang om ugen. Mine børn synes det er så sjovt når jeg fortæller om hvad de gamle hønisser kunne finde på.
Jeg fandt også ud af at sygeplejerske ikke lige var mig.

Mens jeg studerede - det var dengang man fik 2100 kr om måneden i SU - var jeg weekend-rengøringsdame på 1 restaurant og 1 bar/diskotek. En forholdsvis pæn restaurant, ikke desto mindre var der hver weekend nogen der havde spulebrækket sig på toilettet. Værre stod det til på diskoteket :o(

I sommerferien tjente jeg en lille slat penge på at være rengøringsdame på Århus Kommunehospital. Operationsstuerne i 2 uger, så instrumentopvasken samme sted i 2 uger og til slut 1 uge på en sengeafdeling. En sommer måtte jeg overtage rengøringen i restauranten på hverdage et par uger oveni. Jeg stod der klokken 1 om natten, hen til baren klokken fire og så på hospitalet klokken 7. Hjemme klokken 15 hvor jeg dejsede om på sengen. Sommerferie???? Hvad man ikke gjorde for at kunne købe både vintersko, sommersko og bøger.


4 film jeg kan se igen og igen
Bagdad cafe, en dejlig film. Lydsporet er også ret godt.

French Kiss. Århh, den er så sød... I samme genre kommer Notting Hill ind.

En ny dag truer/groundhog day. Man ender med at hade "I´ve got you, babe" lige så meget som Bill Murray.

Mars attacks - we come with peace, hehehe. En mere corny film findes ikke!

4 steder jeg har boet
Cornford house, Cornford Lane, Pembury i England. Det var ikke meget af England jeg nåede at se førend det blev træls efterår og bidende koldt. Jeg morer mig stadig over at de havde vandrørene på ydersiden af huset, og at det hver vinter kom som en complete surprise at det blev koldt udenfor....

Julius Meinlgasse i Wien, Østrig. Efter at have boet alene i midtbyen i en periode, flyttede jeg sammen med en tysk pige. Jeg havde været skilt i et år og troede at jeg skulle leve det fedeste frie liv. Istedet endte jeg ulykkeligt forelsket og afvist, syg af jalousi, tyndere end nogensinde og alle fortalte mig at jeg så så godt ud. Indeni brændte jeg af en altfortærende smerte. Min tyske veninde lavede mad til mig, slæbte mig i biografen, på shoppingture og hun og min danske veninde, der jævnligt ringede for at høre om jeg stadig var i live, fik mig trukket op til et stadie, hvor jeg godt mente at jeg kunne leve uden ham, men stadig var sikker på at jeg aldrig ville finde en der nåede ham til sokkeskafterne. Byen var smuk, og jeg kan anbefale at besøge den i sommermånederne, hvor der er operafestival foran rådhuset. Boder med mad og drikke, øl/vin på bænken i aftensolen i parken....Enormt hyggeligt!

Skovvangsvej i Århus. Min første egen lejlighed. Jeg havde 2 stigereoler til at starte med. Der var heldigvis råd til at fylde den ud efter min smag - og det var fedt. Men der manglede nogen....1 år senere var det hul fyldt ud af mit livs kærlighed, der generøst havde plantet en baby i mig, og så måtte vi finde mere plads.

Nieuw Sloten i Amsterdam
Hvor vi boede i næsten 5 år. Rækkehuskvarter, alle passede sit og kom ikke hinanden ved; fik nabokonen et par på kassen lod man som ingenting og hilste høfligt når man mødtes over skraldespanden. Kun undtagelsesvist kommer der et savn op i mig, og det er efter haven (8 m2) på en varm sommeraften, hvor marsvinene mui'ede rundt på græsplænen, eller når den var helt fyldt op med badebassin og hvinende små numser.

4 TV-shows jeg kan lide
Jeg er ikke til underholdning i form af dans/sang osv, kan sagtens underholde mig selv. Men disse to sidder jeg klistret til:
Ørkenens sønner og smack the pony

4 steder jeg har været på ferie
Samsø. Vores første ferie sammen med vores lille store baby. Sol, lykke og kærlighed på vandrehjemmet. Vi havde lånt svigerfars bil, og jeg kørte øen rundt med 30 km/t, helt nede på 15 i svingene :o) Siden er der kommet mere selvsikkerhed over rattet, haha!

Malta. Chartertur med ungerne, vi ville til badestrande i varme lande og der havde jo været spændende korsriddere på Malta. Hallo - det er en klippeø. No badestrand. Vi endte i St Julian, hvor diskotek Insomnia lige under hotellet bankede natten lang og ungerne græd i varmen. Heldigvis løb toilettet over, så vi kunne skifte værelse til den stille side af hotellet. Vi besøgte tempelruiner, katakomber med skeletter i store kister og ungerne løb fra kiste til kiste: den er helt død, den her er også helt død. Og hr marsvin bestilte ved en fejl pizza med puttesprutte, adr hvor havde den mange sugekopper. Ungerne hvinede af fryd og skræk når han viftede med gaflen. Han kan ikke fordrage fisk...

Kreta. Denne gang skulle vi have sandstrande! Vi lejede en bil så vi kunne komme rigtigt meget rundt, hold da fast for en spand, jeg havde på fornemmelsen af vi kørte i første gear hele tiden. Og hvis der var for stejlt måtte vi alle sidde og gynge fremad for at få lidt fremdrift. Det er stadig ungernes højeste ønske at komme derned igen.

Sverige Vores første telttur startede ved Isaberg. 2 dage med sol, og mor roede familien rundt på søen. Så begyndte det at regne, og vi fandt ud af at teltet ikke var så vandtæt som vi troede....Derefter lejede vi hytter, spillede kort i en uendelighed og læste bøger. Ungerne åd hvad vi end lavede på det lille blus og jeg fik gang i strikkepindene igen. Der skal vi op igen denne sommer, hvis vi orker det med lillebabyen.

4 websites jeg dagligt besøger
Politiken og dr.dk, hvad sker der ude i verden?
google.com - her kan man finde alt!
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/ databasen for DNA, proteiner, videnskabelige artikler - hvad gjorde forskere før den blev oprettet??

4 favoritretter
Fajitas eller enchiladas med quacomole
Chicken madras, den skal være stærk!
brændende kærlighed
lam i karry med korianer a la Nikolaj Kirk

4 steder jeg godt gad være
Ligesom Helle ville jeg godt være et par måneder fremme i tiden, men jeg ønsker mig et par nøk længere frem; nemlig der hvor jeg har babydrengen i armene. Uh, hvor ser jeg ikke frem til fødslen!

På byferie (Rom eller Venedig), mig og manden helt alene (og uden bekymringer for om børnene savner os), vi skulle se museer, sippe kaffe på fortovscafeer, dalre rundt i byen om aftenen, censureret, mmm.

Jeg ville gerne ind på Ni'mat igenigen med manden til en gang luksusbrunch og selvfølgelig være helt flad foran :o)

I zoologisk have, hvor der lige er blevet født en babyelefant, den er helt dunet ovenpå hovedet. Kom så forår, og weekend uden forpligtelser og aftaler.

4 andre jeg gerne vil vide mere om, hvis de altså vil være med:
Ulla
Lene L
Julie
SanneB
Sådan bare fordi jeg synes deres blogge er dejlige at besøge :o)

Kender du et horn, okkeja, okkeja...

Hr Marsvin fyldte 40 i denne uge, derfor er der lidt stille på bloggen i tiden.

I denne weekend holder vi en liden familiefest, og i den anledning har vi bestilt en kagemand pr telefon, hos en bager vi fandt i telefonbogen. Den lokale bager propper nemlig rosiner i, og det falder ikke i god jord (mave) her i huset. Den skulle afhentes her til formiddag, og jeg brugte min sikre geografiske stedsans til at lokalisere en bager, parkere bilen (i tomgang, den har jo sin specialitet). Ind til bageren, hvor ekspedienten af anden etnisk herkomst bød mig velkommen. "Ja, jeg skulle have en kagemand". Jow, sagde manden, herovre i vinduet. I samme øjeblik falder mit falkeblik på dankortautomaten: ude af drift. "Øh, har du en fluesmækker?" Nej, jeg må ud og hæve andetsteds. Fedt.

Valget står mellem en bedemandsforretning, en etno-grønthandler - og en Q8. Mig i galop over til Q8. Fanger Politiken og en pose slik - og må kun hæve ekstra 100 kr. Nej, nej, jeg skal bruge 200. Så kører vi tingene ind een ad gangen. Først avisen + 100 kr. Så slik + 100 kr. Galop-galop tilbage. "ja, jeg skulle så hente en kagemand". Manden ser spørgende på mig: har du bestilt? "ja, igår pr telefon." Jamen han har ingen kagemand.

Den opmærksomme læser tænker nu: hvorfor sagde han så at den var i vinduet?? Vi spoler lige tilbage og hører hvad han hørte: "ja, jeg skulle have en kage, mand".

Helt ærligt, jeg er fra Århus, jeg siger kaaaagemand. De er skøre, de københavnere...
Nå, vi fandt den rigtige bager, der viste sig at ligge på en sidevej.

Nu vil jeg fluks kaste mig over den videre madlavning. Vender frygteligt tilbage imorgen med 4 af en slags, som Mette har kastet videre til blandt andet mig :o)

Babel Fish for børn

Jeg havde gang i posen med gamle Mayflower bomuldsrester igår (og vi taler om fra dengang jeg gik i folkeskolen. Antikviteter, folks!). Det blev til en pige-padde. Den ville ikke stå stille, derfor er billedet lidt utydeligt :o)

Opskriften er egentligt til hæklenål 4 men til mayflower er 2½-3 mere passende, og jeg synes da heller ikke at min padde har fået helt det samme nuttede, lidt fortabte look som Poketterne har. Den er blevet lidt højere i det, både i skjold og hovede, og så manglede der pludselig noget under øjnene, som altså blev til en mund. Den har også en tendens til at gå på snuden, så de næste får en portion grødris under skjoldet. Sofie er meget glad for den, "men den er jo helt alene, mor". Også hendes bror, som jeg ellers troede var forbi krammedyrsalderen, har straks bestilt en blå "men meget større, mor!" Jeg har nogle blå/hvide/turkise hjerte pico garn rester (pind 4), ikke nok til en trøje men fint til en skjoldpadde. Så er aftenen reddet med udsigt til endnu et afsnit af Pride and Prejudice...

Apropos navne der passer bedre til dyrene: Tinas datter sagde Stribra om zebraen, Magnus kaldte skildpadden for skjoldpadde, men også pindsvinet blev til et stikkesvin. Han kendte ikke det danske ord og oversatte istedet det hollandske navn "stekelvarken" som egentlig er et hulepindsvin og altså "et kæmpestort stikkesvin" som min lille dreng dengang forklarede det.

Mærkeligt at tænke på at han for 1½ år siden talte hollandsk med et ordforråd svarende til jævnaldrende indfødte - og at han idag ikke genkender ret mange af de hollandske ord vi siger til ham. Nuvel, vi havde også brug for et nyt hemmeligt sprog, for han har engelsk i skolen og det varer nok ikke længe inden han forstår næsten alt. Til gengæld kan Sofie stadig godt huske en del hollandsk, og hun faldt forleden over rimet: oen doen deen. Jamen, det er jo hollandsk! sagde hun forbavset. Og med lidt god barnevilje kan det godt oversættes til "bonderøv gør dansk" :o)

Min microsoft word kan oversætte tekster og jeg prøvede for nyligt at lade programmet oversætte fra dansk til hollandsk. Grinagtigt!! Godt at vi mennesker stadig ikke kan erstattes af maskiner.

Selektiv dovenskab, hedder det vist

Det ligner næsten forår, med solen der skinner ind gennem....ahem...næh, det er bestemt for koldt til at gøre dem rene. Desuden er jeg vist også en lille smule udkørt ;o) Jeg tror, jeg har meget bedre af at sidde i sofaen, strikke lidt på ærmet til Durrow og lytte til Tudemaries strabadser.

Hvad er mon dette? Det er mit første og hidtil eneste forsøg udi kunsten at lave smykker på wire med sådan nogle klemmefiduser. Jeg kan godt lide små spinkle halskæder og havde lagt perlerne sirligt op, men jeg manglede det rigtige værktøj, så i mangel på bedre brugte jeg en bidetang. BIG MISTAKE! For da det gik allerbedst klemte jeg smykkewiren over. Miss Piggy krøllede helt sammen i ansigtet og skrabede det hele ned i et glas, og der har det så ligget i henved 4 år. Nu står jeg så og mangler et par maskemarkører, men der er ikke een klemmedims at finde. Hvorfor er der ikke døgnåbent i Pandurohobby?? En panduro 7-11? I nærmeste fremtid må jeg prøve igen og måske investere i det rigtige værktøj. Og så kan jeg passende reparere mit elskede perlearmbånd, der har ligget brak i lidt mere end et år.

Jeg var til strik-in igår i Vanløse hos Anita Bruno, og fik en masse inspiration. Rikke fra Nøddebo strikkede på "farmors sjal" i Kid Zeta; det var så smukt og sirligt strikket, så nu ved jeg hvad jeg skal bruge mit lyserøde mohair/silke garn til.

LiseLotte fra Stevns havde et nyt patchworkblad med, uha, pludselig rykkede det i et hengemt patchwork-gen - jeg MÅ lave et legetæppe som lillebabyen kan ligge på til vinter. Det trækker rimeligt meget på vores gulve. Måske de to store også kunne tænke sig at rulle sig i tæpper foran flimmeren....

Bente havde travlt med at lave en hæklet frø a la de her, Amigurumi hedder de. Jeg faldt pladask for skildpadderne og har købt opskriften, herregud, de sølle 30-50kr kan jeg godt unde designeren! Jeg har et svagt punkt for skjoldpadder, som de hedder hos os (Magnus 3 år: hvorfor hedder det skild? Det er jo et skjold?). Det var det første jeg forsøgte at hækle som lille pige. Det blev en meget, meget hullet skildpadde, men jeg syntes selv at den var fin. Mon ikke Fie lige kan bruge sådan en pink sag med pailletter?
Ellers har jeg også en plan om at lave skildpadden fra "Elefanten der fik en lang næse" i bordeaux, pink og guld til hende. Den er 50 cm i diameter, dejlig pude at sidde på!

Fnys!

Jeg har været en anelse træt de første par dage i uge, sådan nærmest hjernelammet, nul lys i pæren. Har bare siddet klinisk hjernedød med halsbrand og småbøvset med et strikketøj foran flimmeren. Vågnede brat op en aften, da statsministeren og forskningsmedisteren fremlagde deres planer for støtte til forskning og universiteter. Havde jeg sure opstød før, så stod flammerne da ud af gabet på mig! Værre blev det i dag da jeg var tvangsindlagt til at vente foran min søns skole fordi bilen ikke lige gad at starte, og derfor tændte for p1. Hvor forskningsmedisteren var i studiet. Her kunne jeg passende citere kaptajn Haddock og fremsige en hel masse ord, der begynder med f (som feks fladpander) eller s (skvadderhoveder)!!!

Vores forskning skal kunne konkurrere med udlandet, og det mener de herrer at vi klarer bedst ved hurtigere at uddanne flere forskere - godt nok ringere, men det her handler ikke om kvalitet men kvantitet. Og vores arbejde skal bedømmes (og belønnes) på antallet af publikationer - ikke deres kvalitet men kvantitet.

Helt ærligt!! Tag forskerbeskatningen fra fodboldspillerne, og giv de mange millioner det skæpper i statskassen til forskning -og nu vi er ved det, så ophæv ambassadeansattes immunitet og indkræv parkeringsbøderne, der i København vist løb op i 250.000 kr om måneden.... Trafikbøderne vil i øvrigt kun dække bunden i vores sparebøsse, det er meget, meget dyrt at lave frontforskning! Vi er i forvejen nede på knæ for at få støtte til løn og projekter, og der skal søges konstant for at være fremtidssikrede (vi taler om et år frem). Nu skal vi så også hoppe på tungen?!

Arrrgggg!!! Jeg skal spare jer for flere udgydelser, de er nok kun interessante for lidelsesfæller....Overvejer at pakke nellikerne og flytte til Sverige, hvis ikke det var fordi Nynne har sagt så mange kedelige ting om landet. Og så er der det med systembolaget....Hvad vil jeg helst, tigge om penge til forskningsstøtte eller tigge om endnu en flaske vin?

Hjernelammelsen har indtil videre resulteret i et færdigt tulipsjal:
strikket i Kid merino i farven strawberry soda (vandmelon pink) og Little Flowers i farven tulips, begge fra crystal palace yarns. Opskriften kan sørme findes her, nr 5. De fleste kan nok klare sig uden ;o)

Derudover er ryggen på herresweateren blevet færdig og jeg har slået op til ærmerne. Jeg ville egentligt strikke dem synkront, men løb sur i mønsteret; for en gang skyld har jeg hårdt brug for maskemarkørerne. Ellers plejer jeg bare at bruge dem for sjov og til pynt :o)
I morgen skal jeg til strik-in og satser på at nogle af damerne har medbragt varer....Kunne godt bruge en lille zebra eller en mariehøne..

Nogen havde måske en mistanke.....

Måtte lige prøve testen jeg så hos Vivian. Det var garanteret svaret "more food!" der gjorde udslaget ;o)

Hvad er der egentlig galt i lidt temperament??

You Are Miss Piggy

A total princess and diva, you're totally in charge - even if people don't know it. You want to be loved, adored, and worshiped. And you won't settle for anything less. You're going to be a total star, and you won't let any of the "little people" get in your way. Just remember, piggy, never eat more than you can lift!

The Muppet Personality Test

When will the icicle melt?

Sangen af "The cranberries" har kørt i hovedet på mig hele formiddagen. Associationen er lige udenfor vinduet. Jo måske det er foråret der spirer i mig og ønsker florlette kjoler og sommerblomster :o)

Sangen slutter med "cause nine months is too long" og jeg hørte den igen og igen i den sidste lange ventetid med Magnus i maven. Lige nu passer det mig fint med de 14 uger +/-2 der er tilbage, men min sympati med Nanna, der venter på forlænget tid er stor. Dengang var jeg i den absolut sidste periode af min PhD og havde overhovedet ikke tid til før-barselsorlov - der var nogle forsøg der lige skulle laves færdig. Om det var fordi Magnus ikke ville ud før 14 dage over tiden - eller om det var fordi jeg ikke havde ro førend alt var færdigt, står stadig hen i det uvisse...Fakta er, at da jeg fik de absolut sidste data, kom veerne indenfor et par timer. Sofie blev trukket ud før tid, men der nåede jeg heller ikke før-barselsorlov. Var bagud med forsøgene fordi Magnus havde været syg i mange omgange.

Denne gang glæder jeg mig til at kunne holde fri med god samvittighed, selv om jeg stadig håber på et lille mirakel på arbejdsfronten. Det plejer at være sådan, at lige før man skal på ferie med arme og ben helt fastlåst, ja, der kommer de gode resultater dumpende, og man kan bare ingenting gøre.

Men den istap må gerne snart smelte. I følge "Idenyt" skulle skrubtudserne pågynde deres parring snart. Sidste år i april var bassinet fuldt af bollebolde, som børnene kaldte klumpen af 3 hantudser på en huntudse. Arme og ben allevegne akkompagneret af sagte kvækken. Jeg håber de venter til april igen, ellers skal de have en ishakke med! Vi trodser fugleinfluenza truslen, og fodrer løs på de små fjerbolde, der bouncer rundt ude på verandaen og sparker bold til mejsekuglerne.

Der er mange drømme og planer for haven. Da vi overtog den, var den en pindemadshave: spejlbassin omkranset af fliser, med 1 meter jord ude i siderne. Det var ikke lige vores forestilling af en have, så vi pillede alle fliserne op, såede græs og forsøgte at bryde symmetrien. Ikke at det lykkedes særligt godt, men kommer tid... i år vil jeg prøve at koordinere blomsterne i staudebedet, så de ikke alle er lilla og blomstrer af i den samme måned.

Næste sommer skal vi have gjort haven mere babysikker, så ryger det 1.10m dybe bassin nok. Allerede i år vil jeg nu nok være lidt mere på vagt overfor de kartoffellignende buske, der dukkede op i sensommeren. Det var ikke førend min svigerfar nuslede rundt og kiggede, at vi blev opmærksomme på at vi havde natskygge adskillige steder i haven. Med store sorte bær, der grangiveligt ligner solbær. Vi har lavet solbærsaft og hyldesaft adskillige gange, hvor ungerne har plukket løs i haven. For pokker, hvor kunne det være endt i en katastrofe!! Børnene havde ellers fået formaninger om kun at plukke i vores egen have, for jeg havde lokaliseret en giftig druehyld på en offentlig sti i nærheden.

Imens jeg venter på foråret, strikker jeg løs på Durrow, som herresweateren fra MagKnits hedder. For og bagstykke består af 4 ret, 2 vrang lige op i 46 cm inden der tages ind til ærmer, og jeg er kommet 20 cm på bagstykket akkompagneret af lydbånd vi egentligt har lånt til børnene. Et udmærket tankeløst strikketøj, men jeg overvejer om ikke jeg skulle investere i et par pinde 4½ ekstra og få startet på ærmerne, som bestemt ikke er trivielle; der er et diagram for hver eneste pind på ærmet. Det er faktisk også dem, der trækker mest ved det strikketøj ;o) Der mangler kun cirka 20 pinde på tulipsjalet, men de er blevet noget lange i det, de pinde!

Romantiske dagdrømme

Hov, hvad skete der lige med den her uge? Inden jeg nåede at synge "Life goes by, so slowly" var kaninen blevet afhentet - det var jo nærmest helt vemodigt at sige farvel til det lille kræ. Tilbage sidder et lille marsvin og bliver åh, så fornøjet når jeg kommer ned i vaskerummet, tager 3 runder i kæmpeburet af bare fornøjelse og skal aes under hagen. Hm. Skulle man måske....

Nogen! Kom og hent den inden jeg bliver blød!!!

Og blød, det er jeg, der er gået helt totalt skruk og redebygning i foretagendet. Jeg har aldrig været helt til det der med vattæpper og kurve hist og her, men pludselig har jeg en craving for vattæpper der slænger sig hen over havearrangementet eller i hængekøjen, jeg ser mig selv slendre rundt med baby på armen i mit luftige (opryddede og rene) hjem med store flagrende blondegardiner. Der skal flere stearinlys, puder og lyserøde blomster til. Hvad sker der lige her??

Jeg tror, det startede med at jeg MÅTTE se Pride and Prejudice på NRK1 mandag aften. Det er her jeg kommer ud af skabet: jeg har aldrig set den, endsige læst bogen....Og pludselig opdagede at mine 3 yndlingssommerkjoler alle har empirestil, og at jeg liiiige så mig selv i et par af deres kjoler. Selvfølgeligt småblomstrede i lyserødt eller lavendel, med et lille sjal over skuldrene (og myndeslank of course). Har fundet 3 opskrifter i gamle IngeLise'r på biblioteket - og jeg må nok sige, det blad er noget af det mest hjemmelavede på den gumpetunge måde jeg længe har set, men deres snitmønstre er der altså ikke noget galt med. Og så var der Mettes smykkeholder og link til Isabella og Jane og hendes Nordhjem, der kørte mig videre ned i rillen.

Ærteblomster i sarte farver.

Blev simpelthen nødt til at strikke videre på mit tulipsjal, selvom det er lidt for lakset i den lyserøde. Der kommer flere frynser på til sidst.

Åh sommer.... og baby... der er længe, længe til. Men jeg har fået hamstret et badekar og en puslepude og nogle håndklæder - og lagt en dæmper på mig selv. (Henter de lyserøde blomster i weekenden...)

Tog istedet omkring Uldstedet og fik købt bunkevis af Loden fra Madil til at strikke herretrøjen. Loden består af 50% uld, 25% alpaca og 25% viscose, og passer perfekt med strikkefastheden på pinde 4½.Den lille strikkeprøve forblev rigtig lækker efter maskinens uldvask. Jeg købte rigeligt, no more surprises til mig! Jeg har stadig ikke bestemt mig for om jeg skal trævle babytrøjen op, eller lave ærmerne lilla og hvidstribede. Det afvigende nøgle er meget afvigende, jeg vil simpelthen ikke kunne få mig selv til at putte min baby i den sammensætning :o(

Og mens jeg var der, så gik der lige skruk i den igen - det var det med de blomstrede kjoler (jeg ikke har og nok heller ikke kan passe i år) som godt kunne bruge et lille luftigt sjal i lyserødt - tror næsten det er Birch der skal lægge mønster til...



Nå ja - hvad tror I det her er? En bizar lampe? Det er en ond, ond mand! Bare fordi man lunter ind på hans kontor og hvisler at man trænger noget så grusomt til en snegl med romglasur på. Og mens han så står og køber sin nikotinaflastning på apoteket, får han en åbenbaring. En skridttæller! Lige hvad konen står og mangler, og så kan hun se at det ikke rykker med de der 150 skridt hun lunter. Og så lige for at presse den helt ind, bliver den serveret med en flødeskumskage. Jeg har stået stille på den samme vægt (71 kg) i 7 uger. Og har spist 2 flødeskumskager (inclusive den han kom med) under hele min graviditet. JUDAS! QUISLING!

Men jeg fik ham, gjorde jeg. For selv om den først kom på min mave klokken 11.30, så har jeg trampet 9580 skridt indtil nu. Nemlig! Jeg tager ikke så store skridt pga bækkenet, faktisk sådan fod-ved-fod trippen, det kan blive til en hel del, åbenbart. Den, der ler sidst, gnægger fælt!

Inden aftensmaden

plager Magnus om at måtte spille på computeren.
"Niks" siger hans far, "Du skal i hvert fald nævne en by i Norge først!"
"Okay" svarer Magnus, "Hvilken een?"

Min "arbejdsplads"

Tænk sig, jeg har intet fået lavet hele weekenden. I hvert fald ikke håndarbejdsmæssigt. Jo, den lysegrønne mohairpaillet er monteret, men da den ikke liiige egner sig til prøvning med bule midtpå, må den endelige prøvning vente. Jeg har en mistanke om at den nederste kant, som er lavet ved at man strikker opslagningskanten sammen med en senere omgang så der dannes et oplæg - denne kant føles lidt vel stram. Ved ærmernes kanter valgte jeg at pille opslagningsrækken op og derefter sy maskesting, det gav et langt bedre og mere elastisk resultat.
Det er en helt vildt flot farve sammen med mørkebrun.

Strik,hm...sengetrøjen er ikke så ophidsende og jeg tripper lidt for hvad jeg skal gå igang med. Strik, sy, strik, hækle, sy....Uh, der er så meget og jeg kan ikke lige få tingene på plads inde i mit hovede.

Jeg havde forestillet mig at skulle bruge lørdag på lidt garnshopping, men der gik familie-ladhed i foretagendet, så der blev kun tid til bibliotek og indkøb. Jeg vågnede søndag og var ARRIG. Sådan rigtigt lille-My arrig, ganske utiltalende på mange måder, men til en vis grad effektiv. Således formåede jeg at være sur over at det var umuligt at gøre rent fordi min krop ikke vil følge med i samme tempo som min sjæl, jeg kan ikke komme ind under sengen og støvsuge (prøv lige at ligge på ryggen og støvsuge!), alle andre end mig selv roder (jo, glorien strammer utilsigtet meget, av!), vi kommer ikke videre med diverse reparationsplaner (endnu en gang), kaninen og marsvinet lugtede og jeg gad simpelthen ikke at se dem mere. Og så ville jeg så gerne have lidt forår istedet.....Overhovedet ikke spor urimeligt at være sur HELE TIDEN!

Men ud af mopsetheden kom der alligevel noget godt, for et sted skal man jo begynde med at få det bedre (det var det med de små øer). Så jeg lukkede mig småtudende af arrigskab inde i kælderværelset og satte noget musik på. Og ryddede vores skriveborde, smed ud med hård hånd fra papirdyngerne og dér er det særdeles godt at være et muggebær, for så lægger man ikke fingrene imellem. Ud røg bizarre klistermærker fra et flyselskab, turistbrochurer over steder på Malta vi nok aaaaldrig kommer til igen, etc.

Og frem dukkede et langt (3,20m) skrivebord. Der har jeg så siddet ligeså stille og klippet i lidt filt til en barnevognspyntstingenot. Og fundet ud af hvad jeg skulle bruge en kasse fra Ikea til: de to tilhørende skuffer er røget op til Fie til viskelædere, tapeholdere og hvad hun nu ellers samler af ting og sager, mens kassen eller selve skuffedariet er blevet til en holder til alle mine rundpinde. Nu har de tilbragt omkring 20 år i en plastikkasse der engang var servietter i, den kunne ikke holde til flere, og min samling er ellers ikke komplet. Det generer ikke míg at rundpindene snor sig, derfor har jeg dem stadig i deres hylstre. Og til de pinde der ikke har noget hylster, fandt jeg lige ud af hvad man kan bruge det der strømpebuksepap til, nemlig rundpindeholdere. Alle mine tynde jumperpinde bor i en trækasse, men der er altså ikke plads til de tykke, de bor istedet i endnu en Ikeakasse. Bunken af blade indeholder alle de ting jeg lige om et øjeblik må se nærmere på; ventetøj, babytøj, anorakker til børnene.

Der mangler en lille blomst, som jeg kan sidde og glæde mig over, mens jeg drikker en kop te - har ikke noget pænt krus at vise frem - og lægger planer. Det må være den næste ø: hygge!

De nakkede mig!

Gadogoink sagde det, da moderen røg ned fra piedestalen. Eller måske rettere: flump.
Onsdag var en udmattende dag, hvor den førstefødte havde høj feber, så høj at panodilen ikke kunne slå den ned. PANIK!! Og så lige i lægernes frokostpause. Da jeg endelig kom igennem, bad lægesekretæren mig om at stille hos dem om 10-15 minutter. Man havde boller i ovnen og bilen befandt sig i Bispebjerg, uak! Bollerne kunne man slukke for, og jeg fik shanghajet et par håndværkere på vejen (der burde tage navneforandring til Polyfilla Avenue) til at køre os derop. Lillemanden var såmænd blevet angrebet af en halsbetændelse. Penicillin er et af verdens 7 vidundere (chokolade og vin må bestemt indtage et par af de andre pladser), 12 timer efter den 1 pille var feberen næsten væk.

Det var så udmattende at jeg måtte droppe barselsgymnastikken og istedet tage et par timer på sofaen. Og så var det at de nakkede mig. Influenza ser da også rimeligt nuttede ud, men de er nogle små sataner. Først lidt krillerhoste, der blev værre og værre. Faktisk var jeg næste morgen ikke i tvivl om at jeg stadig havde mavemuskler. Senere på dagen kom feberen.

I dag er jeg vist feberfri, men mit hovede føles som et krakeleret påskeæg når jeg hoster. Og lillebabyen bumler uantastet videre derinde. Et krakeleret påskeæg med et saligt smil.......