Kun 4 tommelfingre!

Denne weekend står i handymandens tegn. Vi skal bygge et skab til Sofie, og jeg har tegnet og beregnet i timevis efter Gør det selv bladets anvisninger. Ren sudoku, for ganske som hos en vis strikkedesigner, er der indtil flere småfejl, som man først opdager længere henne i forløbet. Og så er der charmen ved et gammelt hus: alt er skævt!!! Vi satser på fugemasse til at tage de værste revner i overgangene :o)

Jeg er kommet til at holde en del af Silvan, ja faktisk var besøget igår næsten ligeså godt som et besøg hos en garnforretning. Vi skulle have metervis af lister i forskellige bredder og tykkelser, MDF plader i 2 tykkelser skåret til i 3 bredder, pufruller, skruer, dørknopper, hængsler til venstre låger og så noget som jeg var nødt til at spørge om: rigeljern, der viste sig at være noget så kedeligt som et retvinklet beslag.

Vi har savet og filet - nu siger jeg vi, for i virkeligheden sidder jeg som en anden mrs Hyacint Bucket og advicerer om hvor der skal skæres og hvad der nu skal limes etc. Heldigvis synes manden rigtigt godt om at save, bore og larme. Vi er et godt team, morer os fortrinligt - også når et af benene på den limede og sammenskruede forramme stumper ½ cm over gulvhøjden fordi gulvet er pilhamrende skævt. Nu må vi så se om den skuffe, der skal sidde dernede kan dække over skævhederne ;o)

Vi har skævet en del til haven siden igår formiddags: sidder det ækle kræ derude? På et tidspunkt var min mand sikker på at NU var det sket, hele haven var fuld af små rotter. Det viste sig at være gråspurve....Selvsamme mage fik skruet helt op for sit dræberinstinkt; der var nemlig også et luftgevær på tilbud i Silvan. Heldigvis - trods alt - var der venteliste på det populære stykke "værktøj", ellers havde han nok ligget på lur derude hele natten med pandelygte, camouflagemaling i hovedet og skabet var forblevet et luftkastel.

Angående kommentarerne til sidste indlæg, uf! Jeg er meget, meget glad for at det ikke var indenfor vi stødte på den, jeg var også gået helt bersærk i rengøring überalles. Og at have dem i væggene og ikke kunne komme til dem, UAK! Det er slemt nok at den befinder sig ude i haven.

Der er i øvrigt kommet billeder til det sidste indlæg - nu er I advaret ;o)

Idyllisk morgen med uønsket besøg...

Lørdag morgen, stille og fredelig for ungerne snorkede sig forbi et Disneyshow og jeg vækkede dem ikke.... Jeg havde siddet en times tid og bladret i blogge, med udsyn til haven og verdens grimmeste legehus, som om kort tid må lade livet til fordel for det lille drivhus vi bestilte idag. Manden havde hentet frisk morgenbrød, Fie lå i "den store seng" og gassede sig og Magnus var lige kommet ned for at kaste mad i hovedet inden han sammen med sin ven skulle ud og spille rollespil (ja, de leger altså ikke!).

Jeg tussede frem og tilbage mellem køkken og spisebord, af og til kastede jeg et blik ud i den solbeskinnede have for at se om andeparret var landet. Næh - hvad sidder der derovre ved hængekøjen? En lille rund kugle, måske et pindsvin? Jeg åbner døren og brøler PIIIIIP - hvis det er en fugl vil den baske afsted. Men den sidder der stadig. Oh, eget pindsvin, så har vi både tudser (de har lagt endnu en trillion meter æg i bassinet), ænder, pipfugle og pindsvin! Manden er ligeså nærsynet som jeg, så han går ud i haven. Kuglen har travlt med et eller andet, den ænser ham ikke. Han er cirka 1 meter fra den, så vender han om og kommer småfnisende tilbage: "Det er en kæmpemæssig rotte!"

ADR-ADR-ADDDDDR!!!!Pindsvin, ja, rotter NEEEJJ! Den er tydeligvis højsvanger, men ikke engang det kan formilde mig, den skal væk, ud, døøøø!!!!! Drengene kigger fascineret på det fede dyr, der jagter en skade rundt i staudebedet. Magnus's ven mener den er meget, meget større end hans jordegern, men hopper dog ikke på mit gavmilde tilbud om "spise her eller ha med hjem?"

Jeg punker magen for hvad han har tænkt sig at gøre, han hvisler: "vent til drengene er gået, så fanger jeg den". Sofie kommer ned og han laver øjnene: sig ingenting. Hun sætter sig med ansigtet MOD haven. Damn, jeg prøver at lokke hende ind foran TV'et. For sent.... "Føj", brøler prinsessen, "der sidder sgu en stor rotte ude i haven!" Men hun vil da gerne se lidt TV, mere interessant er den alligevel ikke.

Imens begiver patriarken sig ud i haven iført havehandsker, spand og fiskenet.
Og 1-2-3 så var den væk og er ikke set siden. Men jeg ringer alligevel mandag til miljøfidusen...måske de også tager snegle? De er efter min mening mindst ligeså klamme!

Nyt fra strikkefronten

Durrow ligger stadig brak; jeg er lidt i tvivl om jeg ikke bør pille halsudskæringen på forstykket op og starte indtagningerne senere. På den anden side skal manden også kunne få knolden igennem trøjen. Det går nok ikke at lave knapper i siden ligesom på babytrøjer :o)

Det hæklede babytæppe er nu på 30 felter, og nu er det ligesom ikke helt så sjovt mere. I starten var det vældigt tilfredsstillende sådan at hækle en lap, stoppe enderne ind og gå igang med den næste. Da jeg nåede 18, måtte jeg lægge strategien om: nu lavede jeg først to forskelligt farvede midter, og arbejdede mig udad skiftevis på den ene og den anden. Hvad man ikke kan finde på for at få det sjovt (zzzznork). Nu laver jeg 6 stk inden jeg monterer. Og der mangler stadig 18.... måske jeg skulle begynde at sy dem sammen i baner, bare for at gøre det lidt mere spændende. Gaaaaab.

Det lyserøde silkemohairsjal griber jeg så til når strikketrangen kommer over mig, og ih hvor er det smukt og åh hvor går det langsomt når man vil gøre det sirligt. Så jeg satte lige pindene igang med et par glitterdiscostrømper til Sofie, hun er så glad for sine mariehønsesokker så hun må have et par hyggesokker mere. Jeg kender ingen, der kan nyde søndagformiddage som hende, iført natkjole (helst den moster Rikke har syet) og natsokker, og her på det sidste også iført en pink bøllehat.

Til en afveksling driller min mummidragt mig. Symaskinen bestemte sig for at æde tråden, ændre sømlængde til cirka 1/100 mm eller kludre i undertrøjen cirka 101 gange i stikningen af halsudskæringen, så den bølger i bakkedal, VRÆÆÆÆL! Mit temperament ligger umådeligt tæt på tudepunktet i øjeblikket, så det var godt at min store saks ikke lå i nærheden. I dag har jeg nøje gennemtænkt projektet og bestemt mig for at klippe syningen af og lave en ny med en smal ribkant istedet. Det må så blive i næste weekend. Jeg ville ellers mægtigt gerne igang med kjolen og gamacherne, men med den succesrate jeg pt kører med, tager jeg det en ting ad gangen.

Dagen er gået med oprydning på lillepigens værelse - når musen er ude sætter mutter kat ind og frasorterer "bras" i form af mcDonalds junk - og rotering af møbler. Nu har jeg så scoret babydrengens pusleplads (hendes kommode), så mangler vi bare at lave et nyt skab til hende. Som om man ikke har projekter nok igang i forvejen....

Skjoldpaddekager

Der bliver cirka 15 stk af en portion

Dej:
50 g gær
½ dl mælk (original opskrift skrev fløde 13%)
1 dl kvark
½ dl sukker
150 g blødt margarine
1 æg
cirka 6 dl mel

Fyld:
syltetøj og kagecreme (jeg snyder og køber den man bare pisker med mælk :o)
Små rosiner til øjne, eller spiselige pyntekugler

Gæren udrøres i lunkent mælk og de øvrige ingredienser blandes i. Ælt dejen til den er smidig. Hæver 1 time tildækket.

(Sidste portion hævede rigtigt meget, og forrige gang vi bagte dem hævede de ikke så vildt; da brugte vi tørgær istedet, 1 pk a 7g svarer til 25 g frisk gær).

Dejen slås ned og deles i 15 portioner.

Paddeformning:
saml dem direkte på bagepladen, de er ikke så nemme at flytte...

Del hver portion i to lige store kugler. Den ene rulles til en cirkel/oval på 7x8 cm = skjoldet.
Den anden kugle deles igen til to lige store kugler. Den ene rulles til en cirkel/oval på 5x7 cm = bunden. Den anden kugle deles igen i to, hvoraf en er hovedet og den anden bliver til 4 små ben. Tryk hoved og ben fast på bunden, læg 1-2 teskefuld creme + evt lidt syltetøj i midten, læg skjoldet over og tryk det godt fast. Tryk øjnene fast i hovedet. Padderne efterhæver 10 min i tildækket stand.
Bages 15-18 min midt i ovnen ved 200 grader (varmluft 180, men de har altså lidt en tendens til at blive tørre i kanterne).
Efter afkøling pyntes skjoldet med chokoladeglasur, evt ridses et mønster når glasuren er stivnet.

Man kan også lave mariehøns, så udelades hovede og ben og skjoldet pyntes med rød/pink glasur og chokoladelinser.

En snegl på vej'n

Det går op og ned her på matriklen. Mest af alt går det ufatteligt langsomt. Jeg veksler ligesom aprilvejret mellem at være deprimeret over ingenting at kunne, til at være glad for at solen endelig skinner. Går så ud i haven og opdager at tingene pibler op af jorden og at jeg ikke lige kan bøje mig ned og grave ukrudt op og rense stauder for visne stilke. Øv og øv. Mit bækken hænger sammen i en tynd smertefuld tråd og i virkeligheden burde jeg ligge ned og ikke lave en tøddel. Men sådan er jeg nu engang ikke skruet sammen. Istedet maser jeg på i sneglefart og klatter helt om omkring klokken 20, hvis ikke jeg har fået en lille før-aftensmaden-lur.

2 maj kan jeg gå på orlov, så er der måske 6 uger til dette er overstået (jeg nægter at gå over tiden!). Om ikke andet kan jeg blive hjemme med god samvittighed de dage hvor det gør mest ondt eller når jeg bare trænger til at tusse rundt. Men helt væk kan jeg ikke holde mig, forskningen lægger sig ikke ned i en skuffe og venter ½ år på mig. Og som jeg forudså for et stykke tid siden, så vælter det ind med spændende resultater i næste uge, og jeg vil ikke holdes udenfor.

Min mave er gigantisk og mon ikke babydrengen indeni er tilsvarende stor, han har i hvert fald ikke så meget plads at bevæge sig på. Børnene glæder sig, men har tydeligvis forskellige tanker om hvad der kommer til at ske. Lillepigen har lånt en bog på biblioteket med en lille baby, der kommer i bad og bliver nuslet af sin storebror. Hun kysser og aer billederne og glæder sig til babyens ankomst. Kommer ind til mig om natten og krammer min store mave, for så at dappe tilbage i seng.

Storebror er blevet mere mor-kælen, vil hele tiden kramme og hænge på mig og er meget opmærksom på mine kvaler og vil gerne hjælpe. En dag kom jeg til at kalde babyen for lillemanden - det har vi tit kaldt Magnus - og han krøllede helt sammen i ansigtet: nå ja, nu er jeg jo også blevet ret stor. Han er tilsyneladende mere usikker på hvad der skal ske. Jeg tror ikke at han er jaloux, han har altid været meget kærlig overfor små børn, og elsker sin søster højt trods diverse slagsmål. Mon ikke han tænker på hvad vi nu forventer af ham og om han kan leve op til det. Han veksler mellem at være en lille dreng der leger med lego til at være den store dreng, der synes han skal have flere lommepenge og en mobiltelefon og selv have ansvaret for sin fritid. Han modargumenterer: hvorfor skal jeg tage min skoletaske op på værelset, når fars godt må stå nede i gangen? Og bliver jublende glad over at finde en skilpaddekage i sin madpakke.

Den anden aften skulle jeg bage til kageklubben på mit arbejde, det skulle være skildpadder med fyld. Her er de på vej ind i ovnen, med maven fuld af creme. De minder lidt om fastelavnsboller.

15 minutter senere kommer der en mindre naturkatastrofe ud af ovnen. AAARRG!
Teenage mutant turtles, med øjne der popper ud af hovedet, arme og ben der falder af og indvolde der vælter ud. Sådan skulle de jo ikke være! Det var lige før jeg smadrede dem af bare arrigskab! På det tidspunkt havde vi fyldt 5 bageplader, og der var stadig dej nok til 5 plader mere.
Men vi valgte i stedet at lave en gigapadde, stå pokker i at bruge så lang tid på at fiddle dem fine og så få sådan nogle misfostre ud! De var spiselige, især efter at skjoldet fik en gang chokoladeglasur, og de blev da også fortæret af mine kolleger, der bare syntes de var nuttede, de vidste jo heller ikke hvordan de skulle have set ud....

Kæmpepadden fik mange kys og klap af Sofie, hun nænnede ikke at vi skar i den. Men i aftes løb mundvandet alligevel over. Stor var hendes skuffelse, for den var jo noget mere bastant i det end de små padder, ja faktisk kvalmende for meget! Men sød var den....

Mere om strikketøjer og deslige en anden dag, nu har jeg siddet længe nok her, må ud og tanke lidt solenergi :o)

Påskestatus

Børn hjem fra ferie? Check.
Vaskemaskine i omdrejninger, check, check, check og 7x mangler
Rengøring og oprydning....mangler.
Jord til spirer og spirebakker, check.
Græsfrø og rosensaks, check.
Brugt barnevogn fra gul og gratis, check.
Tremmeseng med justerbar side, også guloggratis, check.
Pusleplads, mangler.
Hæklede lapper, 18 stks, check. mangler 30...
Fødselsdagsgave til fætter, check.
Fødselsdagsgave til lillebror, check. Afsendt, uppss....mangler.
Aftensmad....aftensmad? mangler.

Påskepynt? Mangler. Planer om at lave det, check.

Antal af beboere til stede på matriklen? 1 (+3/4).
Prinsesse har forladt matriklen i sølvstiletter: hil dig, jordbo. Note to self: ikke mere Disney i denne uge!
Sortelver befinder sig hos kammerat, laver skulderplader der skal farves med navsværte. Note to self: fjern hvidt håndklæde på wc og hæng sort op istedet.
Den store rorgænger: Fitness. Note to self: opsig eget abonnement; flodheste foretrækker vand...

Har netop indtaget et styk mathilde kakaomilkshake, føler nu voldsom trang til at danse rundt med en støveklud til 80'er musik. Har nemlig også fået oversize underbows OG strømpebukser. Stort er smukt!

Når ungerne er ude af huset

Der er ikke noget så dejligt som når ens poder er på ferie, bare lidt. Og der er ikke noget så slemt som at gå i seng om aftenen uden lige at have set til dem. Jeg havde taget sengetøjet af Magnus dyne og pude, og det affødte en dybfølt protest fra min mand: det ser jo ud som om han er flyttet hjemmefra!

Men den korte frihed skal da nydes bare lidt, så vi bekymrer os ikke om rod og skidt. Jeg har fået bakset endnu et par oldemorsfirkanter sammen (8, mangler 40), jeg kan bedst lide dem med mest lilla, men de grønne giver et frisk pust og får tæppet til at virke lidt mindre tutttenuttet.

Der har også været overskud til at sy lidt på mummidragten (og nej Tina, jeg skal ikke have hovede også), den skal nu bare lægges op i ærmer og ben, der skal laves knaphulsbelægning og halskanten skal udvides; JEG er nemlig ikke ked at det udringede look :o) Jeg er nok mere snorkfrøkenen end mummi-mor, så jeg overvejede en lille titteblondekant langs halskanten, det kan vist godt gå overens med træknapperne.

Derudover har der været tid til at tage tidligt fri - når man nu ikke skal halse hen på fritidshjemmet - og checke tremmesenge og barnevogne ud. Christ hvor er de dyre!!!Mon ikke vi kan finde en tremmeseng med justerbare side på gul og gratis til det halve...Man griber ikke helt så velvilligt til pungen, når man ved at dette er absolut sidste gang!

Babytøjet til min søster er vasket og gennemgået. For 8-10 år siden ville jeg have tudbrølet ved tanken om at skille mig af med det. Ikke så meget fordi jeg håbede at der ville komme flere, men fordi der stadig sad så meget sjæl i tøjet. Jeg kunne huske dem i hver eneste genstand og hvor jeg savnede hver enkel af dem; Magnus eller Fie som 3, 4, 5 mdr. Nu husker jeg dem kun udfra de billeder vi har af dem (tjuhej, gæt hvad jeg skal lave i min før-barselsorlov: sætte de første 3 år af Magnus og Sofie i album). Som at være der igen.... Tøjet er bare småt og sødt, og hold da fast hvor kan gylp sætte sig fast! Jeg har endda nænnet at kassere de små fine hvide pufærmebluser fordi de er helt gule foran. Jeg ville ikke selv have puttet den førstefødte i sådan noget ;o)

Det er lidt noget andet med nr 2; der blev i hvert fald ikke skiftet bodystocking bare fordi der var kommet en lille bitte gul plet langs benkanten. Vasketøj var der nok af. Og hvis sutten røg på gulvet, fik den en tur under vandhanen. Oh ve, hvis det var sket ved nr 1: skoldning, kogning og supersterilisering!

Det bliver interessant at finde ud af om man starter helt forfra, eller om vi også denne gang er lidt mere afslappede. Vi var rimeligt gode til at være på forkant med ting der kunne gå galt. Der er heldigvis god tid endnu, men mon ikke skabet med blå Olga servicet skal sikres til væggen en dag.....

Babytæppet er i gang, vi når det nok...

Der er vist ingen tvivl mere, det ER blevet forår. Jeg vil dog vente et par uger med at fortælle datteren det, ellers står hun parat i sandaler og luftige sommerkjoler. Den manglende sans for praktisk påklædning har hun fra mig; jeg afskyr fodformede sko og anorakker. Og rygsække. Heldigvis har hun endnu ikke lært at fryse med anstand, så hun er ret nem at overtale til at trække i varmere og praktisk tøj. Så længe det nu varer ;o)

Dagen er fuld af lys og energi; jeg vågnede klokken 6 og var helt udhvilet. Det plejer ellers at være omkring klokken 3 at jeg vågner, og det er tidligt nok på en hverdag. I dag listede jeg nedenunder og satte mig til at montere Durrow. Alle sømme er syet, jeg mangler at stoppe de sidste løse tråde ind hist og her, men jeg ville se den på først. Jeg havde en mistanke om at halsudskæringen var for nedringet for manden. Den sad virkelig godt; armlængden helt perfekt, tætsiddende og alligevel ikke - der er god elasticitet i 4-2 rib. Men halsudskæringen VAR for udringet. Sidste sweater havde samme problem og den endte som UFO i adskillige år. Det taler prisen på Durrow imod, 15 nøgler á 50 kr skal nok få den færdiggjort, og så er den i øvrigt ret flot. Jeg overvejer lige situationen lidt, forestiller mig noget med at lave en 4-2 rib der så tages ind til en 3-2 rib.....

Mens jeg ventede på at familien skulle vågne, startede jeg på babytæppet. Det tager jo ingen tid at hækle sådan en firkant, faktisk lige så lang tid som en uldvask ;o)
Jeg har lavet to forskellige varianter og der er mulighed for 6 forskellige. De er dejligt tunge og glatte, jeg elsker merciseret bomuld!

Dagen står i vaskehusets tegn: ungerne deporteres til farmor og farfar i et par dage og så skal der jo lige ordnes garderobe. Jeg tog mig også sammen til at få rokokokjolen vasket; jeg var så bange for at enten farven på pailletbåndene smittede af eller tyllen krøllede sammen eller.... men den er stadig smuk omend lidt krøllet.

Derudover sprudler jeg af energi og virkelyst, og det skal ikke brændes af på rengøring! Jeg synes noget trænger sig meget på: barnevognen skal lige rulles frem og ses efter: kan den bruges eller ender den som sæbekassebil? Pigebabytøjet skal vaskes og pakkes til min søster, der venter en pige med forventet ankomst en uge efter vores babydreng. Hans tøj må vente på at vi får bygget hans redeplads færdig.

Og så har jeg fået mod på at gå videre med mit ventetøj. Jeg kunne jo være i Dolphdragten (XS), så mon ikke også det går når jeg laver den i str M?

Sure løg....

Det var lige før at tårerne trillede. Jeg havde møjsommeligt målt på mønsteret til ventebukserne om de nu var vide nok over lårene, havde alligevel valgt str L for en sikkerheds skyld da mønsteret henviste til hoftemål før graviditet (nå ja, den er jo lidt svær at måle nu) og længden var afpasset efter den fine lille sølvbort på stoffet. Alt klippet med extra sømrum fordi jeg ville lave skjulte sømme. Jeg syede, strøg, vendte sømme på de to bukseben, og ville så lige checke om de nu virkelig også passede hen over lårene. Min mand storskreg af grin fordi jeg stod der i chic venteunderbuks, kæmpekuglemave, og med ét stofben. Men han stoppede brat da han så mine øjne - der manglede cirka 10 cm for at de to bagstykker ville kunne nå sammen. Det var næsten ikke til at bære. Her 2 dage senere kan jeg stadig ikke nærme mig en overvejelse af om der kan laves noget til Sofie ud af det, eller jeg bare skal sætte en tændstik til både Onion snitmønsteret og "buksen".

Det var bare så nederen, at jeg ikke havde lyst til at starte på nogle af de andre ting. Nu er de så heldigvis valgt blandt Alt Om Håndarbejde's snitmønstre, så jeg er ikke i tvivl om at det ikke er lavet til anorexi ramte eller balletpiger, men til ganske normalt byggede kvinder med lidt til den ene og den anden side - OG at der er indkluderet et par centimeter eller 20 ekstra til gravide.

Det er bare så svært lige at finde motivationen igen. Jeg er temmeligt gravid - højgravid når jeg ligger ned, og der er ikke meget energi at trække på. Jeg er tung og træt, kan ikke finde hvile om natten, der er ikke plads til mad og alt er så besværligt med den betonkugle foran. Jeg giver dig ret Helle, graviditet er stærkt opreklameret! Men jeg glæder mig til babyen :o)

Der er stadig godt 4 uger til at jeg kan gå på barsel. Jeg ender nok med at sove de 6 uger væk, og jeg havde ellers forestillet mig at jeg rigtigt skulle hygge og bygge rede - så for den, nu landede andeparret ude i havebassinet så det stod til alle sider! Da isen smeltede, måtte vi fiske en ret stor mængde døde guldfisk op. Bassinet ser totalt hærget ud, den tidligere ejer byggede det vist af badeværelsesfliser og de kan ikke tåle frost, som man kan se. Af indlysende årsager - og ikke kun de kosmetiske - blive bassinet gravet op til næste forår. Men hr og fru And er ikke så utilfredse med forholdene, nu er de kommet 2 gange dagligt i cirka en uges tid. De har vraltet grunden rundt og set på redeplads - de skulle bare vide hvor store kattene er her i området, for ikke at tale om ræven.

Når man nu ikke vil sy, må man jo ty til strikketøjet. Jeg er gået forsigtigt til værks, og det lader til at weekendens hvile hjalp; der har ikke været mere bøvl med håndleddet. Durrow er nu færdig, den skal lige monteres og have lavet halskant så følger fotoet. I stedet er jeg startet på et lille sjal i Kid Zeta (mohair og silke). Vintagestriks morgentrøje blev sendt i skammekrogen da jeg skulle starte på mønsteret, jeg kunne ikke klare skiftet mellem sweaterens pinde 4½ og trøjens pinde 3. Men jeg faldt lige over strikkeprøven og den er jo egentligt så sød, så...

ps - har ikke været omkring et supermarked, men den med de store numser foran i strømpebukserne skal da prøves :o)

Slaraffenland i Roskilde

var hvad jeg kom til igår. Mit første besøg hos en Stof og stil. Klunk sagde det, da min kæbe ramte gulvet. Man kunne jo nærmest ikke se stofferne for bare stofruller!
Min veninde sagde at man skulle have en vogn med (slæbe kæben efter hende) til at bakse rullerne hen til klippebordene. Hold da fast, hvor var der mange kvinder allerede klokken 10 og sorry, men man kunne altså allerede på parkeringspladsen se at det var kvindedomæne; cirka 75 % af bilerne holdt skævt i eller hen over mere end en bås :o) Det ser man altså ikke ved Silvan....

Jeg havde en liste så lang over ting jeg gerne ville se på stof til, men endte med "kun" at købe stof til mig (det er jo også mange meter....). Der var simpelthen for meget til at jeg kunne overskue det.


Det blev til (fra venstre mod højre) crinkle stof til en gennemknappet ventekjole, voile til en underkjole/løs natkjole, rose strækstof til gamacher, lysegrøn strækstof til en "Dolph-dragt" til mig, tyndt strækstof til en t-shirt - skulle egentligt have været til mavedelen på ventebukserne men var alligevel for blødt i det - og helt yderst, voile med sølvbroderi og pailetter til et par løse ventebukser. Og et lillebitte næsehorn....

Jeg starter fra højre, for stoffet er simpelthen for spændende, og så satser jeg på at være færdig med kjolen til de helt forrygende forårsdage sidst i april (optimismen blomstrer heromkring). Der er stof nok til at jeg også kan lave gamacher og kjole til Sofie. Smukt syn når vi kommer gående sammen, den lille pind og den store kugle, hehe...

Dolph-dragten glæder jeg mig rigtigt meget til, for jeg kan ikke klare ting der strammer. Når jeg kommer hjem fra arbejde, skal nederdele/strømpebukser krænges af og så duffer jeg rundt i mine store underbowser i Dolphdragten. Den tager mindre end en dag at lave, men dagens program står på oprydning i hulen. Rengøringen tager manden sig af :o)

Angående strømpebukser, for ind hele hule h......! Fisketorvets babybutik havde kun str S-M og der var bare dømt svømmehud mellem benene! I den næste babyshop havde de 3 forskellige typer, alle sorte (må gravide kun gå i sort? Jeg ville gerne have et par brune og et par hudfarvede.) Jeg sad på parkeringspladsen ved SuperMarco (italiensk delikatesse-biks ved siden af fisketorvet) og krængede mig i et par almindelige tynde...Nu er der ikke så meget plads på passagerforsædet, men på kom de, dog med den lille detalje at mine fingre gik igennem da jeg trak dem op over maven. Øv, øv og atter øv. Da jeg havde siddet lidt og beundret det sære mønster på underbenene, var det at jeg opdagede at skolopendbens-genet var slået godt igennem; det er helt ærligt lidt svært at barbere ben med så korte arme og så stor en mave ;o)

De andre par holdt heller ikke så længe, så nu står jeg så endnu en gang uden strumpfenhosen. Hvis nogen kender et sted med fancy strømpebukser til tykmavede i Københavns-området, så skriv endeligt!!!

Dumme spejl...

Håber virkelig at det er en talemåde, ellers er vi doooomed! Indtil nu har det stået på 5 dages "ulykke"; hver eneste dag har været fyldt med forglemmelser, ting der ikke blev gjort: sedler der ikke blev afleveret til tiden i skolen, vasketøjet hober sig op (moar, jeg har ikke flere bukser!!"), kødet kom ikke ud af fryseren, vi faldt i søvn på sofaen istedet for at få købt ind osv. Tiden løb ufatteligt hurtigt ud af timeglasset og energien røg med. Vi trænger virkelig til weekend!

Fredag var jeg til glucosebelastning for at checke om der skulle være en graviditetssukkersyge (niks); det er jo virkelig en superb oplevelse. Een ting er at man byder en højgravid at faste i 10 timer (og man må kun drikke 2 dl vand i løbet af de 10 timer!!). Så kommer de 250 ml sukkervand med en forfærdelig kemisk bismag - her ville jeg faktisk hellere kaste 40 flødeboller ned på 5 minutter når det nu skal være. Og så sidder man 2 stive timer på sin flade i et meget, meget kedeligt lille rum. Heldigvis kom strikning ikke ind under den forbudte fysiske aktivitet, så jeg fik knitret en god portion af Durrows andet ærme. Nu mangler jeg kun 1½ mønster inden raglanindtagningen, og forstykket er ved at nærme sig afslutningen.

Og så er det at spejlet slår til igen, for i dag værker mit højre håndled. Jeg tror faktisk ikke at det skyldes overdreven strikning/hækling, for jeg havde også en kort periode med ekstremt ømme håndled under min første graviditet. Men jeg vil alligevel lægge strikkeriet lidt til side og i stedet kaste mig over symaskinen.

Nej hov, jeg kan jo heller ikke gøre rent, hvor ærgerligt.... ;o)