Tuesday, April 11, 2006

Når ungerne er ude af huset

Der er ikke noget så dejligt som når ens poder er på ferie, bare lidt. Og der er ikke noget så slemt som at gå i seng om aftenen uden lige at have set til dem. Jeg havde taget sengetøjet af Magnus dyne og pude, og det affødte en dybfølt protest fra min mand: det ser jo ud som om han er flyttet hjemmefra!

Men den korte frihed skal da nydes bare lidt, så vi bekymrer os ikke om rod og skidt. Jeg har fået bakset endnu et par oldemorsfirkanter sammen (8, mangler 40), jeg kan bedst lide dem med mest lilla, men de grønne giver et frisk pust og får tæppet til at virke lidt mindre tutttenuttet.

Der har også været overskud til at sy lidt på mummidragten (og nej Tina, jeg skal ikke have hovede også), den skal nu bare lægges op i ærmer og ben, der skal laves knaphulsbelægning og halskanten skal udvides; JEG er nemlig ikke ked at det udringede look :o) Jeg er nok mere snorkfrøkenen end mummi-mor, så jeg overvejede en lille titteblondekant langs halskanten, det kan vist godt gå overens med træknapperne.

Derudover har der været tid til at tage tidligt fri - når man nu ikke skal halse hen på fritidshjemmet - og checke tremmesenge og barnevogne ud. Christ hvor er de dyre!!!Mon ikke vi kan finde en tremmeseng med justerbare side på gul og gratis til det halve...Man griber ikke helt så velvilligt til pungen, når man ved at dette er absolut sidste gang!

Babytøjet til min søster er vasket og gennemgået. For 8-10 år siden ville jeg have tudbrølet ved tanken om at skille mig af med det. Ikke så meget fordi jeg håbede at der ville komme flere, men fordi der stadig sad så meget sjæl i tøjet. Jeg kunne huske dem i hver eneste genstand og hvor jeg savnede hver enkel af dem; Magnus eller Fie som 3, 4, 5 mdr. Nu husker jeg dem kun udfra de billeder vi har af dem (tjuhej, gæt hvad jeg skal lave i min før-barselsorlov: sætte de første 3 år af Magnus og Sofie i album). Som at være der igen.... Tøjet er bare småt og sødt, og hold da fast hvor kan gylp sætte sig fast! Jeg har endda nænnet at kassere de små fine hvide pufærmebluser fordi de er helt gule foran. Jeg ville ikke selv have puttet den førstefødte i sådan noget ;o)

Det er lidt noget andet med nr 2; der blev i hvert fald ikke skiftet bodystocking bare fordi der var kommet en lille bitte gul plet langs benkanten. Vasketøj var der nok af. Og hvis sutten røg på gulvet, fik den en tur under vandhanen. Oh ve, hvis det var sket ved nr 1: skoldning, kogning og supersterilisering!

Det bliver interessant at finde ud af om man starter helt forfra, eller om vi også denne gang er lidt mere afslappede. Vi var rimeligt gode til at være på forkant med ting der kunne gå galt. Der er heldigvis god tid endnu, men mon ikke skabet med blå Olga servicet skal sikres til væggen en dag.....

2 Comments:

Anonymous Anonymous said...

Linda, mit gæt er en kombination af afslappethed og lidt ekstra pyller/sentimentalitet - "det er jo den sidste".....sådan har jeg det i hvert fald med Signe. Hun bliver den sidste og alene tanken om det kan få ekstra-ekstra ømhed frem hos moderen....
Flotte firkanter i øvrigt - jeg er imponeret over alle jer, der gider strikke/hækle babytæpper!!!
KH Britt

9:52 PM  
Anonymous Anonymous said...

Py-ha....så er jeg mere rolig - intet hoved på Dolph-dragten ;o))

Nej, hvor kan jeg genkende din beskrivelse med tøjet og ens første barn kontra de(t) næste. Hold op, hvor skiftede jeg tøj mange gange på Rasmus, da han var helt lille, men da Katrine kom, kunne jeg sagtens leve med en lille plet....man kan jo vaske sig ihjel !!

Glæder mig til at følge babytæppet.

KH Tina

9:12 AM  

Post a Comment

<< Home