Min "arbejdsplads"

Tænk sig, jeg har intet fået lavet hele weekenden. I hvert fald ikke håndarbejdsmæssigt. Jo, den lysegrønne mohairpaillet er monteret, men da den ikke liiige egner sig til prøvning med bule midtpå, må den endelige prøvning vente. Jeg har en mistanke om at den nederste kant, som er lavet ved at man strikker opslagningskanten sammen med en senere omgang så der dannes et oplæg - denne kant føles lidt vel stram. Ved ærmernes kanter valgte jeg at pille opslagningsrækken op og derefter sy maskesting, det gav et langt bedre og mere elastisk resultat.
Det er en helt vildt flot farve sammen med mørkebrun.

Strik,hm...sengetrøjen er ikke så ophidsende og jeg tripper lidt for hvad jeg skal gå igang med. Strik, sy, strik, hækle, sy....Uh, der er så meget og jeg kan ikke lige få tingene på plads inde i mit hovede.

Jeg havde forestillet mig at skulle bruge lørdag på lidt garnshopping, men der gik familie-ladhed i foretagendet, så der blev kun tid til bibliotek og indkøb. Jeg vågnede søndag og var ARRIG. Sådan rigtigt lille-My arrig, ganske utiltalende på mange måder, men til en vis grad effektiv. Således formåede jeg at være sur over at det var umuligt at gøre rent fordi min krop ikke vil følge med i samme tempo som min sjæl, jeg kan ikke komme ind under sengen og støvsuge (prøv lige at ligge på ryggen og støvsuge!), alle andre end mig selv roder (jo, glorien strammer utilsigtet meget, av!), vi kommer ikke videre med diverse reparationsplaner (endnu en gang), kaninen og marsvinet lugtede og jeg gad simpelthen ikke at se dem mere. Og så ville jeg så gerne have lidt forår istedet.....Overhovedet ikke spor urimeligt at være sur HELE TIDEN!

Men ud af mopsetheden kom der alligevel noget godt, for et sted skal man jo begynde med at få det bedre (det var det med de små øer). Så jeg lukkede mig småtudende af arrigskab inde i kælderværelset og satte noget musik på. Og ryddede vores skriveborde, smed ud med hård hånd fra papirdyngerne og dér er det særdeles godt at være et muggebær, for så lægger man ikke fingrene imellem. Ud røg bizarre klistermærker fra et flyselskab, turistbrochurer over steder på Malta vi nok aaaaldrig kommer til igen, etc.

Og frem dukkede et langt (3,20m) skrivebord. Der har jeg så siddet ligeså stille og klippet i lidt filt til en barnevognspyntstingenot. Og fundet ud af hvad jeg skulle bruge en kasse fra Ikea til: de to tilhørende skuffer er røget op til Fie til viskelædere, tapeholdere og hvad hun nu ellers samler af ting og sager, mens kassen eller selve skuffedariet er blevet til en holder til alle mine rundpinde. Nu har de tilbragt omkring 20 år i en plastikkasse der engang var servietter i, den kunne ikke holde til flere, og min samling er ellers ikke komplet. Det generer ikke míg at rundpindene snor sig, derfor har jeg dem stadig i deres hylstre. Og til de pinde der ikke har noget hylster, fandt jeg lige ud af hvad man kan bruge det der strømpebuksepap til, nemlig rundpindeholdere. Alle mine tynde jumperpinde bor i en trækasse, men der er altså ikke plads til de tykke, de bor istedet i endnu en Ikeakasse. Bunken af blade indeholder alle de ting jeg lige om et øjeblik må se nærmere på; ventetøj, babytøj, anorakker til børnene.

Der mangler en lille blomst, som jeg kan sidde og glæde mig over, mens jeg drikker en kop te - har ikke noget pænt krus at vise frem - og lægger planer. Det må være den næste ø: hygge!