When will the icicle melt?

Sangen af "The cranberries" har kørt i hovedet på mig hele formiddagen. Associationen er lige udenfor vinduet. Jo måske det er foråret der spirer i mig og ønsker florlette kjoler og sommerblomster :o)

Sangen slutter med "cause nine months is too long" og jeg hørte den igen og igen i den sidste lange ventetid med Magnus i maven. Lige nu passer det mig fint med de 14 uger +/-2 der er tilbage, men min sympati med Nanna, der venter på forlænget tid er stor. Dengang var jeg i den absolut sidste periode af min PhD og havde overhovedet ikke tid til før-barselsorlov - der var nogle forsøg der lige skulle laves færdig. Om det var fordi Magnus ikke ville ud før 14 dage over tiden - eller om det var fordi jeg ikke havde ro førend alt var færdigt, står stadig hen i det uvisse...Fakta er, at da jeg fik de absolut sidste data, kom veerne indenfor et par timer. Sofie blev trukket ud før tid, men der nåede jeg heller ikke før-barselsorlov. Var bagud med forsøgene fordi Magnus havde været syg i mange omgange.

Denne gang glæder jeg mig til at kunne holde fri med god samvittighed, selv om jeg stadig håber på et lille mirakel på arbejdsfronten. Det plejer at være sådan, at lige før man skal på ferie med arme og ben helt fastlåst, ja, der kommer de gode resultater dumpende, og man kan bare ingenting gøre.

Men den istap må gerne snart smelte. I følge "Idenyt" skulle skrubtudserne pågynde deres parring snart. Sidste år i april var bassinet fuldt af bollebolde, som børnene kaldte klumpen af 3 hantudser på en huntudse. Arme og ben allevegne akkompagneret af sagte kvækken. Jeg håber de venter til april igen, ellers skal de have en ishakke med! Vi trodser fugleinfluenza truslen, og fodrer løs på de små fjerbolde, der bouncer rundt ude på verandaen og sparker bold til mejsekuglerne.

Der er mange drømme og planer for haven. Da vi overtog den, var den en pindemadshave: spejlbassin omkranset af fliser, med 1 meter jord ude i siderne. Det var ikke lige vores forestilling af en have, så vi pillede alle fliserne op, såede græs og forsøgte at bryde symmetrien. Ikke at det lykkedes særligt godt, men kommer tid... i år vil jeg prøve at koordinere blomsterne i staudebedet, så de ikke alle er lilla og blomstrer af i den samme måned.

Næste sommer skal vi have gjort haven mere babysikker, så ryger det 1.10m dybe bassin nok. Allerede i år vil jeg nu nok være lidt mere på vagt overfor de kartoffellignende buske, der dukkede op i sensommeren. Det var ikke førend min svigerfar nuslede rundt og kiggede, at vi blev opmærksomme på at vi havde natskygge adskillige steder i haven. Med store sorte bær, der grangiveligt ligner solbær. Vi har lavet solbærsaft og hyldesaft adskillige gange, hvor ungerne har plukket løs i haven. For pokker, hvor kunne det være endt i en katastrofe!! Børnene havde ellers fået formaninger om kun at plukke i vores egen have, for jeg havde lokaliseret en giftig druehyld på en offentlig sti i nærheden.

Imens jeg venter på foråret, strikker jeg løs på Durrow, som herresweateren fra MagKnits hedder. For og bagstykke består af 4 ret, 2 vrang lige op i 46 cm inden der tages ind til ærmer, og jeg er kommet 20 cm på bagstykket akkompagneret af lydbånd vi egentligt har lånt til børnene. Et udmærket tankeløst strikketøj, men jeg overvejer om ikke jeg skulle investere i et par pinde 4½ ekstra og få startet på ærmerne, som bestemt ikke er trivielle; der er et diagram for hver eneste pind på ærmet. Det er faktisk også dem, der trækker mest ved det strikketøj ;o) Der mangler kun cirka 20 pinde på tulipsjalet, men de er blevet noget lange i det, de pinde!