De nakkede mig!

Gadogoink sagde det, da moderen røg ned fra piedestalen. Eller måske rettere: flump.
Onsdag var en udmattende dag, hvor den førstefødte havde høj feber, så høj at panodilen ikke kunne slå den ned. PANIK!! Og så lige i lægernes frokostpause. Da jeg endelig kom igennem, bad lægesekretæren mig om at stille hos dem om 10-15 minutter. Man havde boller i ovnen og bilen befandt sig i Bispebjerg, uak! Bollerne kunne man slukke for, og jeg fik shanghajet et par håndværkere på vejen (der burde tage navneforandring til Polyfilla Avenue) til at køre os derop. Lillemanden var såmænd blevet angrebet af en halsbetændelse. Penicillin er et af verdens 7 vidundere (chokolade og vin må bestemt indtage et par af de andre pladser), 12 timer efter den 1 pille var feberen næsten væk.

Det var så udmattende at jeg måtte droppe barselsgymnastikken og istedet tage et par timer på sofaen. Og så var det at de nakkede mig. Influenza ser da også rimeligt nuttede ud, men de er nogle små sataner. Først lidt krillerhoste, der blev værre og værre. Faktisk var jeg næste morgen ikke i tvivl om at jeg stadig havde mavemuskler. Senere på dagen kom feberen.

I dag er jeg vist feberfri, men mit hovede føles som et krakeleret påskeæg når jeg hoster. Og lillebabyen bumler uantastet videre derinde. Et krakeleret påskeæg med et saligt smil.......