Føk, som man siger i Holland....

Grebet af iver, kastede hun sig over strikketøjet, en lille babytrøje hun påbegyndte i 1999. Det havde egentligt været beregnet som barselsgave til en bekendt, men tiden havde været knap med 2 små børn og et krævende arbejde. Dertil kom også husmoderforpligtelserne, 120 m2 kræver sit af en proper moder, og ikke at forglemme, hun var jo også hustru. Hendes mand havde vel også krav på en velplejet hustru, der holdt sig ajour med politik og valutakurser, polulær litteratur og den seneste bioteknologiske viden. Så det lilla strikketøj var endt i en pose i pulterkammeret.

Men nu i hendes livs sensommer voksede en lille forårspire indeni hende, der fyldte hende med livsglæde og skabertrang. "Så skulle jeg alligevel få lidt glæde af den arbejdsindsats" tænkte hun, mens hun glattede de to små forstykker og det lille ærme. Hun talte møjsommeligt maskerne i ribben og kom frem til at det var en str 6 mdr hun havde slået op til. "Nå ja, barnet fødes i juni, men mon ikke et lille opslag på ærmet gør trøjen brugbar trods alt. Og med en lille praktisk bomuldstrøje under kan den vel også bruges i efteråret". Hun slog op til bagstykket på pinde nr 3, tænk at hun havde været så glemsom at lade en pind sidde tilbage i forstykkerne - og dog kom denne glemsomhed hende til gode nu, så vidste hun hvilken pind hun havde brugt til de andre stykker. Hun holdt ikke af at skrive i sine blade da hun var yngre, men erkendelsen af, at hukommelsen til tider var fyldt op, havde ladet denne uskik tage sit indtog; nu greb hun ofte en blyant og skrev små noter ned i opskriften. "Det er jo dog mine opskrifter" tænkte hun rørstrømsk.

Mønsteret var slående nemt, og i løbet af en aften havde hun strikket bagstykket næsten færdigt. Følgende aften, da børnene var lagt i seng efter at have taget bad og spillet et opbyggeligt spil, greb hun igen sit strikketøj. Hendes mand havde en del papirarbejde, han bragte hende en kop kaffe i hendes foretrukne lyserøde krus og satte det forsigtigt på bordet, så han undgik spild og ringe. Han nikkede blidt, men opmuntrende til hende. Hun skyndte sig at strikke de sidste pinde, åh - nu skulle hun igang med endnu et ærme og så ville hun være klar til monteringen. Så kunne hun lægge pindene ned i deres æske, der ville være et ufærdigt strikketøj mindre, og orden i tingene. Se det holdt hun meget af.

Men hvad var nu det? Hun stirrede vantro på det ekstra garnnøgle. Nej, det måtte være et optisk bedrag. Hun holdt det hen under lampen. Neejjj!? Det var jo tydeligvis en anden indfarvning!

Rask gik hun ud i køkkenet og greb den fikse lille vægt, der passede ned i skuffen. Ærme: 16 g. Den lille garnrest i den rigtige indfarvning: 10 g. Mulighed for at lave ærmerne 3 g kortere: 0. Hendes mund rimpede sig sammen i en uklædelig hønserumpe. Hun trak vejret dybt, talte til 10, hidkaldte sig indre ro, men intet hjalp, hendes mund åbnede sig og hun skreg: FØØØØØØØKKKK!

Nå. Det var det. En UFO mindre, og 2 bundter lilla bomuldsgarn ekstra. Har bestilt "elefanten der fik en lang næse" på biblioteket. En bog fuld af hæklede dyr fra 1970 som pludselig dukkede op i mit hovede, inspireret af Mette og Helle. Og har slået op til forstykket af sengetrøjen fra Vintagestrik. Og glædet mig over at have endnu en pind nr 3 til samlingen ;o)

Deja Vue....

Wauw, det var dog overvældende som kostumerne har fået opmærksomhed. Tusind tak for den mageløse ros, og tak til Bettina for "prisen for årets fedeste, vildeste og og mest imponerende fastelavnsudklædning". Der blev ikke uddelt priser på Magnus's skole, og han ville være kommet i svær konkurrence, for der var så mange fantasifulde udklædninger: radise i flamingoboks (hm....som den hvide sammenpressede masse af små kugler, og ikke den etbenede lyserøde fugl) - når man så åbnede lågen, var det et køleskab med indhold eller hvad med speakerdamen med TV-kassen på hovedet? Men popularitetsmæssigt stod han i høj kurs.

Dolph har haft en forrygende weekend, han har været helt høj af al den halløj omkring hans person. Og har i den grad fået brændt noget krudt af udendørs, det kan vi lide! Her ses han på vej til fastelavn i lokalområdet, man ville gerne holde mor i hånden til cirka 5 m før vi drejede om hjørnet til anlægget, hvor tøndeslagningen blev afholdt.

Der var 3 tønder, en til mellemgruppen, en til dem under 5 og en til teenagerne og de voksne. Mellemgruppen klarer deres tønde rimeligt hurtigt og i samme øjeblik bunden går, stormer alle ungerne hen og rager til sig. Sidste år så jeg en pige skrabe uhæmmet løs ned i sin hue, mens min Sofie stod bagerst og ikke fik et eneste stykke. I år var det omvendt, Sofie stod som nr 3 bag bund-udslageren og fik sig en håndfuld - pigen fra sidste år havde sin opmærksomhed andetsteds og fik...ikke en bønne. Skadefryd er en fæl ting, I know, men mådehold er såguda en dyd man bør lære sine børn. Derfor var jeg også pavestolt, da lillegruppens bund endelig gav efter, og Magnus der stod lige ved siden af, beredvilligt flyttede sig for de små og ikke selv kastede sig over slikket. Jeg synes faktisk selv vi er kommet ret godt efter det med at lade være med at kaste sig grådigt over slik og kager, men nu ved jeg så heller ikke hvordan de opfører sig, når mor ikke er i nærheden.

Men i hvert fald tilbød begge poder en chokofantstang til mor (og Oskar) - dem afslog vi ikke, men betragter det som fair betaling for kostumerne :o)

Senere på dagen, efter rasleturen, udtalte Dolph at han havde det rimeligt varmt. Faktisk kunne han heller ikke spise noget. Og så fik jeg sådan en deja-vue fornemmelse...Jowda, øretukanen viste 40.1. Han fik en rolig nat, men her til morgen var feberen igen oppe at ringe. Der var ikke så meget at okker-gokker om: faderen havde 3 skemalagte møder, mens jeg havde fodret mine livsvigtige forsøg søndag eftermiddag. Mor bliver hjemme.

Og bedst som jeg sad og udvalgte babydrengsfarver hos netgarn, hørte jeg sære lyde oppe fra reposen. ARRRRGGGG! Ikke igen.... Jeg er ikke sikker på, at vi skal fjerne gulvmalingen på reposen ud for Magnus's værelse. Det bliver så p....-svært af skrabe bræk af! Men nede i den højde kunne jeg da se at vi trængte voldsomt til at få vasket dørkarme af fra sidste event :o((

Så ganske som Julie, må jeg nok indse at vi er på vej ind i endnu en omgang knæk og bræk. Jeg gider simpelthen ikke at kaste op, synes jeg gjorde det nok i gymnasietiden (det var det med mådehold der kiksede), så jeg er straks gået i gang med ting, der gør livet dejligt: jeg har trævlet en UFO op, den skal istedet blive til en slå-om-trøje til babydrengen. Og når jeg nu alligevel skal bestille garn til lus, bestiller jeg også til et hæklet tæppe i bomuldsgarn. Der skal også købes lyserødt kidopale, for jeg kan ikke lide farven af mit tulipsjal. Jeg ved, at jeg aldrig kommer til at bruge det med den vandmelon-orange farve og så hellere stoppe nu og sætte MIN yndlingsfarve ind i stedet.

Så skal jeg omkring Uldstedet og købe tonsvis af Loden til magens trøje, men først vil jeg lige vaske den lille prøve - jeg havde nemlig købt et andet prøvebundt i lyseblåt, som jeg brugte til at lave lidt dusk på Dolphs hale. Men efter en tur i vaskemaskinen så det totalt ubrugeligt ud. Nu var det en 40 grader i almindeligt vaskepulver, men alligevel... Jeg skal se en uldvask først!

Der er lavet strikkeprøve til sengetrøjen af uru-garnet. Det er noget underligt uelastisk garn at sidde med, men der er intet galt med det strikkede, god elasticitet og fylde af garnet. Den ser OK ud, men jeg gider ikke starte på den, kan ikke helt forklare hvorfor. Så længe jeg ikke er startet på den, er den ikke en UFO.

Det er nok dér, skoen trykker. Jeg vil så gerne af med de UFO'er. Og til alt held - min lysegrønne paillet UFO er færdig, den skal bare syes sammen langs ærmekanterne.
Så er der 3-4 stks tilbage. Tulipsjalet gæls ikke!

Totalt overskudsagtigt!

Udbrød éen af mine noget yngre og barnløse (fri hedder det vist i den alder) kollegaer, da jeg viste hende de første snapshots af poden i udklædning. For første gang i mit liv har jeg syet udklædningsdragter til ungerne og det har været sjovt. Men hektisk - sådan hen i retning af underskudsagtigt lige om et øjeblik og hele huset flyder ;o)
Jeg har brugt hvert et ledigt øjeblik til at sy, og jeg har prioriteret det højest. Med god hjælp fra min mand, der har købt ind og lavet mad, selvom han var dødtræt efter jobsamtaler, havde influenza og holdt sig kørende på panodiler.


Rokokoprinsessen har I set, her i fuld outfit i færd med at få sat hår af sin morgensjuskede mor (sig lige overskudsagtig igen!). Jeg havde ellers lavet en fabelagtig paryk, men hun følte sig til grin med den på. Så skal hun da ikke tvinges, og når hun så ovenikøbet er lidt småsløj, skal der ikke mange kække kommentarer til at vælte hende helt.



Storebror havde valgt Dolph som sit kostume, og jeg tvivlede ret meget på mine evner. Men jeg vil pudse glorien og råbe: I MADE IT!
Her ser I ham i inderdragten, en trekantetskjole af et gammelt lagen i to lag, som er fyldt med skumgummi. Vi købte det i hos skumlageret i Willemoesgade (Kbh) og de havde også garn....... Morbærsilke....





Tilbage til Dolph: her er hans hovede; det er lavet som et toiletlåg formet i skumgummi sat fast under en keglemaske, sådan lidt Darth Vader-agtig. Betrukket med stof, og under overmunden hænger et stykke tyl. Undermunden, endnu et toiletlåg af skumgummi, sidder fast på siderne af keglemasken. Alt er håndsyet, øjnene er et par styrodimskugler fra Pandurohobby betrukket med ribstof. Næsebor er en bue betrukket med stof, og syet fast, mens jeg formede buen og hulningen.



Og hele Dolph: yderdragten er syet efter et ventedragtsmønster fra Alt Om Håndarbejde (januar 1990), men med ryggen som front. Den passer perfekt til mig, altså uden skumgummiinderkroppen, jeg ligner en mumitrold ;o)
I loftet ses en tradition vi har bibeholdt fra Holland, vi pynter med slingers til fødselsdage, i dette tilfælde Sofies.



Dolph set bagfra på vej til skole, "helt stille som en Ninja". Jeg skulle hilse og sige, at han i den grad blev overfaldet af sine klassekammerater, og at han da iøvrigt også selv slog til. Af samme grund var han udstyret med et skumisoleringsrør betrukket med tape! Han havde haft en rigtig sjov dag og var totalt glad for sin mor.
Han havde dog haft lidt svært ved at komme på toilettet....

Lige nu er Dolph henne og hilse på vejens kammerater, mens hans lillesøster har gemt sig i sit boudoir og lytter til Sebastian Klein, der læser Grimms eventyr.
Og jeg? Har brugt ½ time på at gøre spisestuen beboelig igen, fjernet symaskine, nåle og andet tilbehør, sat endnu en vask over, og lader op til at være total tornado senere... Vi skal fejre Sofies fødselsdag imorgen med familien, og der skal bare muges ud :o(

Primadonnaen og medicinmanden

Vi har aldrig tvivlet på vores datters talent for melodrama. Hun kan i den grad svinge sig op til udfoldelser, der egner sig til scenen. Feks har hendes lærerinde fortalt om den morgen, hvor Sofie sad og tudbrølede, det sprøjtede til alle sider, snot blev tørret af i ærmet: jeg savner min fææææætttter!!!! Uha, tænkte lærerinden, er barnet rejst bort eller måske død? Næh, frøkenen har ganske vist ikke set ham i cirka ½ år og specielt tætte er de da heller ikke, men pludselig kom sorgen over hende i overvældende grad.

Eller det sture nummer hun kan udføre, når sikkerhedsselen ikke lige kommer i med det samme: kaste sig bagover, skrige hyle stampe sparke til stolen foran: jeg hader det her, min dag er ødelagt, ingen elsker mig mere, jeg ville ønske at jeg var død!! WAAAAAAH!!! Vi taler nok om en fysisk udfoldelse, der langt overgår den energi der skulle til for at bruge begge hænder til at sætte selen i - og måske ligefrem dreje kroppen ned og se om spændet ramte.

I dag så hun lidt slatten ud, hun har været lidt bleg de sidste par dage, klaget over hovedpine og svimmelhed og mavepine. Rimelig patetisk, men nu var det jo søndag, så lad dog barnet slaske rundt i nattøj. Hun spillede pixeline i 2 timer, mens jeg sad og syede pailletter på hendes kjole. Men så kom faderdyret hjem fra fitness, og syntes at nu skulle der ligesom ske noget aktivt på matriklen. Så hun blev jaget væk fra pc'en (hans arbejdscomputer, thats why...). Hun jamrede og krøllede sig sammen, krøb hen ad gulvet, avavavav min mave. Nu har vi jo ligesom været en del genrer igennem, så kyniske som vi er: du er nok sulten! Nå ja, hun kunne da godt presse en enkelt sammenklapper fra toastjernet ned. Og lidt vand. Men så måtte hun også kravle ind på sofaen og jamre videre.

Så henter man selvfølgelig øretukanen (termometeret), for ligesom at være HELT sikker på at melodramaet er gået ind i 2 akt. Mja, den viste 37.5. Og hun havde jo haft denne liden temperaturstigning i et par dage. Og hun var svimmel. Vi prøver med lidt mere vand, måske er det en prut der klemmer.

Jamre, jamre, wiwre.... faderen prikker en finger i maven på primadonnaen, der ikke siger noget førend han fjerner fingeren. AAAAAAARRRRRGGGG! Blindtarmsbetændelse?! Det er godt nok i den forkerte side.... Vi slår op på netdoktor, jojo, let forhøjet feber, det kan godt være. Tvivlen er kommet helt ind i huset, hvad nu hvis barnet virkelig er sygt, hvad nu hvis det er lige før at blindtarmen springer?? Vi ringer til vagtlægen, så kan han bestemme det for os. Næh, han har aldrig hørt om at man har slip-smerter i venstre side, men da hun ikke kan hoppe og jo er så svag og dårlig, så synes han det ville være godt at se hende. For en sikkerheds skyld.

Hun bliver puttet i en joggingdragt, håret tvundet op i et par elastikker, åh nej, moderhjertet bløder, hun er jo helt hvidlig om munden, feberen er måske på vej opad?!
Af sted kører de, storebroderen er ude og slås med plastiksværd (cirka 15 minutter, så smutter de ind til vennen og spiller videre på computeren dér) så moderen må vente hjemme. Opringningen kommer cirka 40 minutter senere: mor, jeg skal bare drikke noget mere vand.

Der bliver hamret hårdt på døren, og ind træder donnaen, vildt skrålende og svingende sin spækdelle (sæl) der har været i karantæne i fryseren mens vi kæmmede lus. Hoppe, danse. Moderen ser spørgende på faderen, der hvisler: vi nåede lige ind i venteværelset, så livede hun op. Næste gang lader vi bare som om vi ringer til ham, kører hen og sætter os i venteværelset - og så kan vi nok køre hjem inden for 5 minutter igen!

Så resten af dagen er gået med at hælde vand på donnaen og fortælle hende at lægen sagde der ikke var andet i vejen. Hun har det GLIMRAGENDE! Og er i øvrigt lusefri (så længe det holder.....)

Og nu til noget helt andet: se, min lyserøde trøje er færdig! Fik syet knapper på mens det lille hus på prærien kørte over skærmen - og her var der da en glædelig oplevelse: primadonnaen kunne selv læse teksterne: mor, ti nu stille!
Her ses den lagt fladt ud og med indhold. Den virker jo tilnærmelsesvist slankende på billedet :o)

Var jeg en grammofon, kørte jeg i 45 omdrejninger!

I hvert fald kan jeg lyde som en lp på single-speed når jeg synger danseorkesterets "kom tilbage til mig". Endelig weekend, så har jeg mulighed for at tage billeder mens det stadig er lyst! Det kører bare på skinner for mit håndarbejde - nogen kunne måske ønske sig at det gik lige så let med det arbejdsmæssige, men... sådan er det med forskning :o(

Jeg kommer et lille stykke videre med rokokokjolen for hver dag, nu er jeg ved at sy de mange meter pailletbånd på langs kanterne af champagnefarvet brudeslørstyl. Jeg synes den er blevet rigtig flot, og Sofie er ved at gå til af spænding. Der mangler så kun elastikker i ærmerne, lidt flere pynteroser og en oplægning.


Underskørtet, der kan stå selv, er syet af flere vandrette baner, og inden elastikken kom i, passede det fint til mig. Chikt med en lille g-streng under ;o)

Nu venter rokokoparykken, den bliver skideskæg at lave!


Jeg har købt 3 meter babylyseblåt joggingstof; så må vi se om der bliver en Dolph ud af det, eller om Magnus skal tilbringe det meste af sit 10-år i en babyblå oversize heldragt. Så skal jeg nok ikke drille ham med bombommelom sangen (voksenbaby, Drengene fra Angora). Vi kom for sent til skumlageret hvor vi skal have skumgummi til at forme et hovede, for samme pode trængte i den grad til at få studset manken! Så slemt var det, at han selv havde bedt om en klipning! For 1 måned siden skulle det være langt, en klipning kunne slet ikke komme på tale. Efter klipningen syntes han at det var blevet for kort, og frisøren skulle da overhovedet ikke komme voks i, adr-badr! Suuuuk. Men denne gang sidder han i det mindste ikke og gemmer sig under sin dyne eller vikler sit hovede ind i en bandana, så helt skidt er det nok ikke.

Min mand har nogle gode ideer til hvordan vi former Dolphs mystiske knold og laver synsmuligheder, så nu synes projektet ikke helt så håbløst mere. Jeg skal nok fotografere processen med hovedet, så der er mulighed for andre for at reproducere.
Magnus fatter dog ikke helt hvorfor jeg ikke synes han skal udstyres med et baseballbat.


Og jeg er færdig med den strikkede garderobe til babyborn, det er blevet ret nuttet! Der er stadig mange søde ting at lave, men jeg tror lige jeg gør det syede færdigt først. Der er også nogle nye opskrifter til Bratztøserne, jeg skal igennem.

Som tv-strikketøj har jeg nu både det retstrikkede trekantsjal til Sofie og mit tulipsjal, som endelig er ankommet. Når pailletblusen er færdig, vil jeg gå i gang med trøjen til magen. Der er et par UFO'er mere, som ikke er kommet på skærmen - faktisk ender den ene som en bundt garn i vaskemaskinen en af dagene. Den er helt død, færdig finito. Måske var det god karma at jeg spildte kaffe udover den forleden - det afgjorde i hvert fald sagen! Den grønne aranstrik tvivler jeg også på, jeg skal lige prøve at holde den op for Magnus en af dagene - måske den er lidt for "nusset" i farven. Så er der kun 2 babytrøjer og en 3/4 færdig mohairbluse fra forrige århundrede tilbage. Desværre har jeg ingen kat til at få tingene lidt hurtigere afsted ;o)

Jeg faldt over en ny blog den anden dag, Knitting with Fru Christensen, hvor der var en nuser trøje jeg MÅ lave til babydrengen, for ikke at tale om garnstudioblusen. Den har jeg aldrig lagt mærke til før, garanteret fordi den er grøn (og ikke lilla/lyserød), men den skal jeg da vist have på min ønskeliste, altså bare ikke i grøn ;o)

Jeg var til et gigastrik-inden anden aften, og udover at møde en flok strikkende kvinder i højt humør, fik jeg også mødt de to lokale garnpushere, Nanna og Vivian. De havde selvfølgelig garngodter med, nøj hvor var der gode sager imellem! De skønneste farver Silk tweed, det dejlige sarisilke (for de uindviede, se her ) og eVillagarnet i lilla og pink, åh...drømme,drømme....Hvordan klarer de at have det liggende rundt omkring sig?!

Total karma!

Der er ikke noget dejligere end at vågne til solskin og klar himmel. Man fik jo helt lyst til at skråle: det' den dejligste morgen i hundrede år! Skønt at al sne og sjap er på tilbagetog, nu venter jeg bare på lidt flere forårsspirer. Jeg får så meget energi og livslyst af solskin, må bestemt køre på en art solceller ;o)

Lillebabyen, som pt går under navnet Oskar, har megatravlt derinde, han bumper lystigt rundt - undtagen når hans far lægger hånden på maven. Så bliver der HELT stille. Positive vibrationer: vi satser på at fars favn har samme beroligende effekt når lillebabyen kommer ud.

Jeg kører stadig i mit hjemme-Feng shui spor, oprydning og færdiggørelse baner vejen for nye projekter. Det her er en 10-12 år gammel UFO, der netop er blevet færdig. Jeg gjorde den næsten færdig for 3 år siden, men kraven blev ikke som ønsket. I sidste uge stod det pludseligt klart for mig hvad der skulle ske - og vupti, trøjen blev færdig på en aften. Den er patentstrikket i sort - men med den billedkvalitet kan jeg da vist bilde jer hvad som helst ind ;o)

Derfor er der da heller ikke flere billeder i denne omgang, det kræver dagslys og ikke komme-hjem-efter-arbejde-lys.

Den lyserøde hulmønster er også færdig, der er endda indkøbt knapper, så den følger i det næste indlæg. Den lysegrønne paillet ligger øverst i kurven og er stadig inde i varmen. Men Fie-pigens kvaler gjorde, at jeg fik lyst til at forkæle hende en anelse - kun lidt, man skal jo ikke overdrive ;o). Så jeg har købt garn til at lave lidt fornyelse i hendes garderobe, det bliver til et sjal (og måske en poncho?) og jeg vil en af dagene bestille inka-garn til samme trøje som Helle har strikket til sin datter. Pludselig er Fie's trang til pink stilnet lidt, og det skal dælendywlme udnyttes! Selvom det selvfølgelig er meget praktisk, at man kan fylde en maskine kun med pink vasketøj. Desuden er det som om alle hendes bluser er krøbet op midt på underarmen, og hendes bukser plejede da vist også at have et ombuk ?!

Derudover er jeg ved at lægge sidste hånd på garderoben til babyborn-dukken: det turkise 80'er sæt er færdigt og skal lige pyntes med lidt guldperler og petitfleurs, det hvide pelssæt er helt færdigt MED KNAPPER, og jeg har et lynprojekt på pindene, et sæt undertøj i brugsens bomuldsgarn. Det tog ikke mere end en aften at strikke undertrøjen. Og så skal jeg have syet et par bleer med velcrolukning, dem klipper jeg i aften og så er de parate til at fræse gennem symaskinen. Tilbage er så dåbskjolen/den lange natkjole i broderie anglaise. Det skal alt sammen være færdig til hendes fødselsdag om en uge og jeg synes selv jeg er helt på forkant med det.

Og hvad mere: jeg er næsten færdig med rokokokjolen. Lige nu syr jeg pyntekanter på, og skal have lagt kjolen op forneden. Dog skal jeg lige have syet tyl-skørtet først, så jeg kan se hvor meget det fylder. Ærmerne skal jeg have lagt pænt op, for min maskine kan ikke lave tætte zigzag, så de er heller ikke sat til endnu. Men hvor er jeg dog glad for mit bevis fra Martha-kurset, hvor jeg lærte at sy (og lave mad)!

Min lyst til at starte nye ting op bliver større for hver ting der bliver færdig (kald det Feng Shui eller almindelig sund fornuft), og efter at have tilbragt lørdagen i selskab med Tina og andre strikkepiger er der kommet flere drømme ind på skærmen. Jeg har aldrig rigtigt forkælet mig selv med enormt lækkert og dyrt garn; det er mest blevet til hvad Gazelle Garn i Bruunsgade havde at byde på. Ikke at kimse af det solide og gode, men der er nu noget helt særligt over exclusive garner.

Efter at have haft fingrene i Britts Plaza og cash cotton, er jeg helt sikker - den skal jeg lave til efteråret. Og jeg må eje sjalet i originalgarnet, jeg har en helt særlig silkekjole den vil passe til - når altså jeg kan moses ned i den igenigen. Og en anden veninde er ved at strikke den smukkeste top i kid silk haze (endelig fik jeg gramset på det!) med perler, som også kan laves i kjole. Den hænger i Uldstedet i Lyngby. Den kræver et par synlige ribben, så der er nok af gulerødder længere fremme til når jeg skal have kæmpet de sidste par kilo af...om 17 uger + 5 mdr. Cirka.

I morgen skal jeg til Strik-in hos Anne Studs; der bliver nye ansigter at "sætte" på bloggene!

Nå ja, inden jeg glemmer det: angående Dolph kostumet, som jeg får en del henvendelser om i tiden: jeg syr ikke til andre end min familie - og jeg har ikke noget mønster. My advice: seriøs bearbejdelse i retning af noget andet. Indiana Jones, mumie, mobiltelefon, ål i rejer....

Babysitteren

I aftes så vi "Mig og min alder" sammen med børnene. Vi troede, der måske kom lidt mere med babyer, men det var nu ikke overvældende. Til gengæld syntes de det var rigtigt sjovt med forskellen på hvad en 3 årig og en 4 årig kan.

Det skal blive interessant at se hvordan de griber det an med lillebabyen. De har mange foreslag til, hvordan det skal være: Magnus mener feks at når der skal læses godnathistorie, så skal de sidde på hver sin side, og babyen skal ligge på fars mave.
Det skal blive helt rart at få genlæst alle de gode børnebøger vi har, men mon ikke den unge mand foretrækker en anden type litteratur til den tid :o)

Sofie er mere til pasningen af baby, hun skal stå og vugge barnevognen ude i haven når han skal sove.

Her ser vi hendes udlæg af begrebet babysitning i en alder af cirka 3. Der læses højt af Jeppes sut, den hvor han banker anden oven i knolden da den har taget hans sut - den kunne hun rigtigt godt lide. Hun havde noget med de der fugle....

Vi boede lige op til en kanal hvor der af og til huserede en 5-6 MEGAstore gæs. De honkede op om natten, og om dagen stod de og spærrede ved broen over kanalen. Den skulle man passere for at komme over til skolen. Uha, hun var ikke glad for dem, de var jo også nærmest lige så store som hende selv, hvis ikke større. Men hvor blev hun ked af det en dag vi kørte forbi og gæssene stod og sov med hovedet under vingen: NEJ!!! SE!! Der er nogen der har hugget hovederne af dem!!!


Nuvel, damen har jo et specielt temperament - her har vi feks en typisk spisesituation i vores "dejlige" køkken. Det ser jo meget tilforladeligt ud, ikke? Læg mærke til Fie's ene arm......

I disse dage er hun lidt mut. Hun spiser ikke sin morgenmad (og der er ellers chokoladedimser på, import fra Holland) og klager over mavepine/hovedpine/kvalme, you name it. Vi synes, det er et typisk tegn på at man ikke har lyst til at gå i skole. Men kan man finde ud af hvad der trykker hende? Hvordan pirker man det ud af hende, uden at hun går i forsvarsposition? Det eneste, vi lige kan komme på, er manglen på en god veninde i klassen. Der er mange piger i klassen, men den er skarpt opdelt. Tyrkisk for sig, pakistansk for sig, og så er de 4 "danske" piger også opdelt. Selvfølgelig vil hun helst lege med de to, der har kliket sig sammen. Og hvem har nogensinde oplevet at det går godt med 3 piger på een gang?

Egentligt bør vi finde en anden skole til hende, det gjorde vi med sønnike. Efter 1 år i den (samme) danske skole havde han totalt mistet lysten til at lære. Vi fik mulighed for at skifte til en anden skole og slog til med det samme - og selvom vi var bekymrede for al det skifteri (3 skoler på indenfor mindre end 1½ år), så er det absolut det bedste der er sket for ham. Og dermed for os ;o)

Men det er jo ingen garanti for at det vil gå ligeså godt for Fie-pigen. Jeg synes det er umådeligt svært sådan at gamble med sit barns fremtid...

Hvad sagde 0'et til 8-tallet?

"Hey - smart bælte!"

Spørg lige om jeg har fladet den, siden husets far kom hjem. YES! Han har lavet mad, vasket børn og puttet dem - endda med godnathistorie, og vartet mig op. Det var også nødvendigt, for jeg har raget årets største forkølelse til mig: Rudolfs røde tud, en stemme der absolut ikke egner sig til telefonsamtaler; der er end ikke snert af hæs sovekammerstemme over den (eller Debra Wingers sexede hæse latter fra Tid til kærtegn) - og ikke at forglemme fornemmelsen af at jeg seriøst skal igang med knibeøvelserne når jeg nyser eller hoster. Synd for mig. Heldigvis har den 14 dage lange udmattende periode også betydet et kilo mindre på vægten, så nu har jeg rent faktisk hele 5 kg at rutte med de sidste 4½ måned. Når jeg nu så gerne vil holde mig indenfor de normale 10-12 kg.

Og så dukkede der en forsinket fødselsdagsgarngave op fra Eva i fødselsdagsgruppen:

sørme om det ikke var mere "rystegarn". Det ene minder grangiveligt om et lille marsvin, der har været en tur i tørretumbleren ved for høj varme. Så der er jeg simpelthen nødt til at fuldende Susannes projekt. Der var også nogle perler og små peru-dukker i pakken, men "nogen" har ranet dem. Hun mente nok, hun havde mere brug for dem end jeg har.

Perlerne fører os videre til et færdigt projekt: mit "engleriet"-tørklæde. Jeg gad simpelthen ikke trække flere perler på snoren, derfor er der også kun spredte perler i den ene ende af tørklædet. Jeg er vild med farven og har bestemt mig for at lave et par sorte fingervanter i noget merino fra mit lillebitte lager, med ekstra manchetter af resterne af kidopalen. Det er dem jeg har opført som musketerhandsker i sidekolonnen, og opskriften var egentligt fra AOH. Men de er nu også at finde i Vintagestrik og fashion. Jo mere jeg bladrer i den bog, jo gladere bliver jeg for den, så nu bestiller jeg den fra "12 bøger". Selvom den har et totalt kikset navn ;o)

Jeg er blevet enig med mig selv om, at min nyt-strikketøjsblokering skyldes alle de lig (UFO'er) jeg har i kurven, så nu gør jeg et helhjertet forsøg på at komme dem til livs, på den færdige måde altså. Paillettrøjens ærme drillede, jeg kunne ikke få udtagningerne til at passe, men selvom jeg har trævlet ærmet op 3 gange fortsætter jeg ufortrødent og skal nu igang med nr 2 ærme.

I skrivende stund ligger den lille lyserøde trøje i hulmønster fra efteråret på bordet, jeg skal have trævlet den hæklede kant op langs forkanter og hals. Den ene side er enormt flot (og desværre ryger den side først), mens den anden bugter sig i bakkedal. Men jeg får brug for trøjen til sommer, så nu skal den også videre.

Selvfølgelig har jeg ideer til hvad der skal ske, når nu de UFO'er er bragt i kosmisk balance: sengetrøjen fra Vintagestrik er ikke glemt, og til gemalens runde fødselsdag (faktisk bliver husstanden tilsammen 100 år i 2006) vil jeg strikke denne til ham. Det har været svært at finde passende garn, men Loden (Madil) fra Uldstedet ser godt ud i strikkeprøven. Kroppen er strikket som 3 r, 1 vr, men faktisk synes jeg bagsiden er pænere... og det har slet ingenting at gøre med at den ene retmaske bliver totalt løs i det og at det ikke ses på denne side ;o) Det kunne ikke forblive en hemmelighed, helt ærligt, så stort et projekt (og til den pris....) krævede lige hans farvegodkendelse.

Men inden da har jeg et sy-projekt, som jeg glæder mig rigtigt meget til: Sofies rokoko-drøm. Jeg har klippet stoffet, og mangler lige lidt blondestof til ærmerne og midterpanelet; det var det Sofie syntes var allerflottest på modellen, så det kan vi jo ikke være foruden. Ej heller komme videre med resten førend blonden er i hus :o(

Lene og Helle kom med nogle rigtigt gode ideer til hvordan jeg laver en rokoko-paryk. Jeg laver ganske enkelt en badehætte af ribstof, og så syr jeg garn på. Jeg har noget meget tykt hvidt optrævlet flamégarn (pinde 10-12) som passer perfekt, og så lige et par skulderpuder fra 80'erne ind under til at danne de rigtige bukler, så er den hjemme!