Babysitteren
I aftes så vi "Mig og min alder" sammen med børnene. Vi troede, der måske kom lidt mere med babyer, men det var nu ikke overvældende. Til gengæld syntes de det var rigtigt sjovt med forskellen på hvad en 3 årig og en 4 årig kan.
Det skal blive interessant at se hvordan de griber det an med lillebabyen. De har mange foreslag til, hvordan det skal være: Magnus mener feks at når der skal læses godnathistorie, så skal de sidde på hver sin side, og babyen skal ligge på fars mave.
Det skal blive helt rart at få genlæst alle de gode børnebøger vi har, men mon ikke den unge mand foretrækker en anden type litteratur til den tid :o)
Sofie er mere til pasningen af baby, hun skal stå og vugge barnevognen ude i haven når han skal sove.
Her ser vi hendes udlæg af begrebet babysitning i en alder af cirka 3. Der læses højt af Jeppes sut, den hvor han banker anden oven i knolden da den har taget hans sut - den kunne hun rigtigt godt lide. Hun havde noget med de der fugle....
Vi boede lige op til en kanal hvor der af og til huserede en 5-6 MEGAstore gæs. De honkede op om natten, og om dagen stod de og spærrede ved broen over kanalen. Den skulle man passere for at komme over til skolen. Uha, hun var ikke glad for dem, de var jo også nærmest lige så store som hende selv, hvis ikke større. Men hvor blev hun ked af det en dag vi kørte forbi og gæssene stod og sov med hovedet under vingen: NEJ!!! SE!! Der er nogen der har hugget hovederne af dem!!!
Nuvel, damen har jo et specielt temperament - her har vi feks en typisk spisesituation i vores "dejlige" køkken. Det ser jo meget tilforladeligt ud, ikke? Læg mærke til Fie's ene arm......
I disse dage er hun lidt mut. Hun spiser ikke sin morgenmad (og der er ellers chokoladedimser på, import fra Holland) og klager over mavepine/hovedpine/kvalme, you name it. Vi synes, det er et typisk tegn på at man ikke har lyst til at gå i skole. Men kan man finde ud af hvad der trykker hende? Hvordan pirker man det ud af hende, uden at hun går i forsvarsposition? Det eneste, vi lige kan komme på, er manglen på en god veninde i klassen. Der er mange piger i klassen, men den er skarpt opdelt. Tyrkisk for sig, pakistansk for sig, og så er de 4 "danske" piger også opdelt. Selvfølgelig vil hun helst lege med de to, der har kliket sig sammen. Og hvem har nogensinde oplevet at det går godt med 3 piger på een gang?
Egentligt bør vi finde en anden skole til hende, det gjorde vi med sønnike. Efter 1 år i den (samme) danske skole havde han totalt mistet lysten til at lære. Vi fik mulighed for at skifte til en anden skole og slog til med det samme - og selvom vi var bekymrede for al det skifteri (3 skoler på indenfor mindre end 1½ år), så er det absolut det bedste der er sket for ham. Og dermed for os ;o)
Men det er jo ingen garanti for at det vil gå ligeså godt for Fie-pigen. Jeg synes det er umådeligt svært sådan at gamble med sit barns fremtid...
Det skal blive interessant at se hvordan de griber det an med lillebabyen. De har mange foreslag til, hvordan det skal være: Magnus mener feks at når der skal læses godnathistorie, så skal de sidde på hver sin side, og babyen skal ligge på fars mave.
Det skal blive helt rart at få genlæst alle de gode børnebøger vi har, men mon ikke den unge mand foretrækker en anden type litteratur til den tid :o)
Sofie er mere til pasningen af baby, hun skal stå og vugge barnevognen ude i haven når han skal sove. Her ser vi hendes udlæg af begrebet babysitning i en alder af cirka 3. Der læses højt af Jeppes sut, den hvor han banker anden oven i knolden da den har taget hans sut - den kunne hun rigtigt godt lide. Hun havde noget med de der fugle....
Vi boede lige op til en kanal hvor der af og til huserede en 5-6 MEGAstore gæs. De honkede op om natten, og om dagen stod de og spærrede ved broen over kanalen. Den skulle man passere for at komme over til skolen. Uha, hun var ikke glad for dem, de var jo også nærmest lige så store som hende selv, hvis ikke større. Men hvor blev hun ked af det en dag vi kørte forbi og gæssene stod og sov med hovedet under vingen: NEJ!!! SE!! Der er nogen der har hugget hovederne af dem!!!
Nuvel, damen har jo et specielt temperament - her har vi feks en typisk spisesituation i vores "dejlige" køkken. Det ser jo meget tilforladeligt ud, ikke? Læg mærke til Fie's ene arm......
I disse dage er hun lidt mut. Hun spiser ikke sin morgenmad (og der er ellers chokoladedimser på, import fra Holland) og klager over mavepine/hovedpine/kvalme, you name it. Vi synes, det er et typisk tegn på at man ikke har lyst til at gå i skole. Men kan man finde ud af hvad der trykker hende? Hvordan pirker man det ud af hende, uden at hun går i forsvarsposition? Det eneste, vi lige kan komme på, er manglen på en god veninde i klassen. Der er mange piger i klassen, men den er skarpt opdelt. Tyrkisk for sig, pakistansk for sig, og så er de 4 "danske" piger også opdelt. Selvfølgelig vil hun helst lege med de to, der har kliket sig sammen. Og hvem har nogensinde oplevet at det går godt med 3 piger på een gang?
Egentligt bør vi finde en anden skole til hende, det gjorde vi med sønnike. Efter 1 år i den (samme) danske skole havde han totalt mistet lysten til at lære. Vi fik mulighed for at skifte til en anden skole og slog til med det samme - og selvom vi var bekymrede for al det skifteri (3 skoler på indenfor mindre end 1½ år), så er det absolut det bedste der er sket for ham. Og dermed for os ;o)
Men det er jo ingen garanti for at det vil gå ligeså godt for Fie-pigen. Jeg synes det er umådeligt svært sådan at gamble med sit barns fremtid...
posted by Linda at 8:50 PM
4 Comments:
U-ha, det er bare SÅ svært, når ens barn ikke trives. Jeg kan alt for godt genkende de symptomer, du beskriver. Vi nåede over skolepsykolog mv., og vores stakkels podes klasselærer ville have ham testet for ordblindhed. Det er en længere udredning, men lad os sige det sådan, at et skoleskifte og nogle kompetente lærere, der så med andre øjne, har gjort, at vi nu har et barn, der er glad for at gå i skole - OG ligger helt i top læsemæssigt.
Håber I finder en løsning.
KH Tina
Uuuuuuhhhh, det er en af de helt svære her i livet - for vi vil jo det aller-aller-bedste for vores børn og græder indvendigt, hvis de ikke trives. Men som du beskriver det lyder det som vanskelige kår for Fie at trives i.
KH Britt
Jeg ventede selv alt for længe INDEN jeg fik gjort noget ved det med min datter.Hun var meget ked af at gå i skole og havde heller ikke en hjerteveninde... Tror vores poder klarer flytningerne bedre end vi voksne gør ! Fie har da helt styr på at holde babyen i ro, mens der læses :o) Kærlige tanker fra Susanne
Hej!
Vi havde også store problemer med den mellemste. Det viste sig at være den skole/kammeraterne som vi troede hun var glad for. Lægen sagde at så snart et barn giver udtryk for det ikke trives i skolen skal man tage det alvorligt da det er noget af det vigtigste i børns verden og noget af det de allermindst vil give slip på. Hun kom på prøve på en privatskole http://www.klis.dk og det var nærmest en mirakelkur fra dag til dag. Hun startede i oktober og ELSKER den skole. Den mindste ville så også prøve den nye skole og var på prøve 14 dage men ombestemte sig og er tilbage på sin gamle skole. Find en skole I synes om og aftal en prøvetid uden noget pres. Så kan hun og I se om det er bedre.
Held og lykke med det hele.
Post a Comment
<< Home