Saturday, February 18, 2006

Var jeg en grammofon, kørte jeg i 45 omdrejninger!

I hvert fald kan jeg lyde som en lp på single-speed når jeg synger danseorkesterets "kom tilbage til mig". Endelig weekend, så har jeg mulighed for at tage billeder mens det stadig er lyst! Det kører bare på skinner for mit håndarbejde - nogen kunne måske ønske sig at det gik lige så let med det arbejdsmæssige, men... sådan er det med forskning :o(

Jeg kommer et lille stykke videre med rokokokjolen for hver dag, nu er jeg ved at sy de mange meter pailletbånd på langs kanterne af champagnefarvet brudeslørstyl. Jeg synes den er blevet rigtig flot, og Sofie er ved at gå til af spænding. Der mangler så kun elastikker i ærmerne, lidt flere pynteroser og en oplægning.


Underskørtet, der kan stå selv, er syet af flere vandrette baner, og inden elastikken kom i, passede det fint til mig. Chikt med en lille g-streng under ;o)

Nu venter rokokoparykken, den bliver skideskæg at lave!


Jeg har købt 3 meter babylyseblåt joggingstof; så må vi se om der bliver en Dolph ud af det, eller om Magnus skal tilbringe det meste af sit 10-år i en babyblå oversize heldragt. Så skal jeg nok ikke drille ham med bombommelom sangen (voksenbaby, Drengene fra Angora). Vi kom for sent til skumlageret hvor vi skal have skumgummi til at forme et hovede, for samme pode trængte i den grad til at få studset manken! Så slemt var det, at han selv havde bedt om en klipning! For 1 måned siden skulle det være langt, en klipning kunne slet ikke komme på tale. Efter klipningen syntes han at det var blevet for kort, og frisøren skulle da overhovedet ikke komme voks i, adr-badr! Suuuuk. Men denne gang sidder han i det mindste ikke og gemmer sig under sin dyne eller vikler sit hovede ind i en bandana, så helt skidt er det nok ikke.

Min mand har nogle gode ideer til hvordan vi former Dolphs mystiske knold og laver synsmuligheder, så nu synes projektet ikke helt så håbløst mere. Jeg skal nok fotografere processen med hovedet, så der er mulighed for andre for at reproducere.
Magnus fatter dog ikke helt hvorfor jeg ikke synes han skal udstyres med et baseballbat.


Og jeg er færdig med den strikkede garderobe til babyborn, det er blevet ret nuttet! Der er stadig mange søde ting at lave, men jeg tror lige jeg gør det syede færdigt først. Der er også nogle nye opskrifter til Bratztøserne, jeg skal igennem.

Som tv-strikketøj har jeg nu både det retstrikkede trekantsjal til Sofie og mit tulipsjal, som endelig er ankommet. Når pailletblusen er færdig, vil jeg gå i gang med trøjen til magen. Der er et par UFO'er mere, som ikke er kommet på skærmen - faktisk ender den ene som en bundt garn i vaskemaskinen en af dagene. Den er helt død, færdig finito. Måske var det god karma at jeg spildte kaffe udover den forleden - det afgjorde i hvert fald sagen! Den grønne aranstrik tvivler jeg også på, jeg skal lige prøve at holde den op for Magnus en af dagene - måske den er lidt for "nusset" i farven. Så er der kun 2 babytrøjer og en 3/4 færdig mohairbluse fra forrige århundrede tilbage. Desværre har jeg ingen kat til at få tingene lidt hurtigere afsted ;o)

Jeg faldt over en ny blog den anden dag, Knitting with Fru Christensen, hvor der var en nuser trøje jeg MÅ lave til babydrengen, for ikke at tale om garnstudioblusen. Den har jeg aldrig lagt mærke til før, garanteret fordi den er grøn (og ikke lilla/lyserød), men den skal jeg da vist have på min ønskeliste, altså bare ikke i grøn ;o)

Jeg var til et gigastrik-inden anden aften, og udover at møde en flok strikkende kvinder i højt humør, fik jeg også mødt de to lokale garnpushere, Nanna og Vivian. De havde selvfølgelig garngodter med, nøj hvor var der gode sager imellem! De skønneste farver Silk tweed, det dejlige sarisilke (for de uindviede, se her ) og eVillagarnet i lilla og pink, åh...drømme,drømme....Hvordan klarer de at have det liggende rundt omkring sig?!

3 Comments:

Blogger strikkeforsker said...

Hvor er Sofies rokokkokjole smuk. Jeg spottetde en lignende g-strengs tylting hos Victoria's secret dog med lidt lyserød plyds og rhinsten ;-)

Nu venter jeg spændt på Dolph... Kan du ikke få fat på et af de oppustelige plastikbaseball bats?

Ulla

4:57 PM  
Blogger Helle Holst said...

Hold op hvor er det bare en skøn kjole. Her har vi kravlet over det lave hegn og shoppet i ToysRus. Glæder mig til at se Dolph.
Kh. Helle

6:40 PM  
Anonymous Anonymous said...

Du er stadig speeded - på den fede måde. Den kjole er simpelthen til at dåne over - og meget forfriskende at den ikke er tøse-tutte-nutte-lyserød. Helt igennem forrygende!!
KH Britt

9:41 PM  

Post a Comment

<< Home