Monday, February 27, 2006

Deja Vue....

Wauw, det var dog overvældende som kostumerne har fået opmærksomhed. Tusind tak for den mageløse ros, og tak til Bettina for "prisen for årets fedeste, vildeste og og mest imponerende fastelavnsudklædning". Der blev ikke uddelt priser på Magnus's skole, og han ville være kommet i svær konkurrence, for der var så mange fantasifulde udklædninger: radise i flamingoboks (hm....som den hvide sammenpressede masse af små kugler, og ikke den etbenede lyserøde fugl) - når man så åbnede lågen, var det et køleskab med indhold eller hvad med speakerdamen med TV-kassen på hovedet? Men popularitetsmæssigt stod han i høj kurs.

Dolph har haft en forrygende weekend, han har været helt høj af al den halløj omkring hans person. Og har i den grad fået brændt noget krudt af udendørs, det kan vi lide! Her ses han på vej til fastelavn i lokalområdet, man ville gerne holde mor i hånden til cirka 5 m før vi drejede om hjørnet til anlægget, hvor tøndeslagningen blev afholdt.

Der var 3 tønder, en til mellemgruppen, en til dem under 5 og en til teenagerne og de voksne. Mellemgruppen klarer deres tønde rimeligt hurtigt og i samme øjeblik bunden går, stormer alle ungerne hen og rager til sig. Sidste år så jeg en pige skrabe uhæmmet løs ned i sin hue, mens min Sofie stod bagerst og ikke fik et eneste stykke. I år var det omvendt, Sofie stod som nr 3 bag bund-udslageren og fik sig en håndfuld - pigen fra sidste år havde sin opmærksomhed andetsteds og fik...ikke en bønne. Skadefryd er en fæl ting, I know, men mådehold er såguda en dyd man bør lære sine børn. Derfor var jeg også pavestolt, da lillegruppens bund endelig gav efter, og Magnus der stod lige ved siden af, beredvilligt flyttede sig for de små og ikke selv kastede sig over slikket. Jeg synes faktisk selv vi er kommet ret godt efter det med at lade være med at kaste sig grådigt over slik og kager, men nu ved jeg så heller ikke hvordan de opfører sig, når mor ikke er i nærheden.

Men i hvert fald tilbød begge poder en chokofantstang til mor (og Oskar) - dem afslog vi ikke, men betragter det som fair betaling for kostumerne :o)

Senere på dagen, efter rasleturen, udtalte Dolph at han havde det rimeligt varmt. Faktisk kunne han heller ikke spise noget. Og så fik jeg sådan en deja-vue fornemmelse...Jowda, øretukanen viste 40.1. Han fik en rolig nat, men her til morgen var feberen igen oppe at ringe. Der var ikke så meget at okker-gokker om: faderen havde 3 skemalagte møder, mens jeg havde fodret mine livsvigtige forsøg søndag eftermiddag. Mor bliver hjemme.

Og bedst som jeg sad og udvalgte babydrengsfarver hos netgarn, hørte jeg sære lyde oppe fra reposen. ARRRRGGGG! Ikke igen.... Jeg er ikke sikker på, at vi skal fjerne gulvmalingen på reposen ud for Magnus's værelse. Det bliver så p....-svært af skrabe bræk af! Men nede i den højde kunne jeg da se at vi trængte voldsomt til at få vasket dørkarme af fra sidste event :o((

Så ganske som Julie, må jeg nok indse at vi er på vej ind i endnu en omgang knæk og bræk. Jeg gider simpelthen ikke at kaste op, synes jeg gjorde det nok i gymnasietiden (det var det med mådehold der kiksede), så jeg er straks gået i gang med ting, der gør livet dejligt: jeg har trævlet en UFO op, den skal istedet blive til en slå-om-trøje til babydrengen. Og når jeg nu alligevel skal bestille garn til lus, bestiller jeg også til et hæklet tæppe i bomuldsgarn. Der skal også købes lyserødt kidopale, for jeg kan ikke lide farven af mit tulipsjal. Jeg ved, at jeg aldrig kommer til at bruge det med den vandmelon-orange farve og så hellere stoppe nu og sætte MIN yndlingsfarve ind i stedet.

Så skal jeg omkring Uldstedet og købe tonsvis af Loden til magens trøje, men først vil jeg lige vaske den lille prøve - jeg havde nemlig købt et andet prøvebundt i lyseblåt, som jeg brugte til at lave lidt dusk på Dolphs hale. Men efter en tur i vaskemaskinen så det totalt ubrugeligt ud. Nu var det en 40 grader i almindeligt vaskepulver, men alligevel... Jeg skal se en uldvask først!

Der er lavet strikkeprøve til sengetrøjen af uru-garnet. Det er noget underligt uelastisk garn at sidde med, men der er intet galt med det strikkede, god elasticitet og fylde af garnet. Den ser OK ud, men jeg gider ikke starte på den, kan ikke helt forklare hvorfor. Så længe jeg ikke er startet på den, er den ikke en UFO.

Det er nok dér, skoen trykker. Jeg vil så gerne af med de UFO'er. Og til alt held - min lysegrønne paillet UFO er færdig, den skal bare syes sammen langs ærmekanterne.
Så er der 3-4 stks tilbage. Tulipsjalet gæls ikke!

3 Comments:

Anonymous Anonymous said...

Jeg havde også den "glæde" at være med Anna til tøndeslagning i børnehaven (jeg sku' dog være blevet hjemme, hun kunne ikke håndtere, jeg var der) og se, at hun var ret ligeglad med slikket, en pædagog måtte gribe noget til hende. :o) Aldeles enig i dine betragtninger, OGSÅ om skadefryden. *men lidt fyh*
Oskar, siger du...er det mon blot en arbejdstitel? *s*

2:24 PM  
Blogger Linda said...

mja...indtil videre ligger Oskar rigtigt godt i munden (og i maven). Men det kan jo være vi skifter mening når vi ser ham ;o)

2:44 PM  
Anonymous Anonymous said...

Helt enig - det er godt at lære børn balancen mellem mådeholdenhed og ikke at blive snydt. Jeg ved ikke noget værre end selvhævdende, grådige børn - men egentlig er det synd for dem at deres forældre ikke hjælper dem mere.
Jeg kan godt forstå du vil vaskeprøve først - aaaaalt for træls at strikke en hel sweater (og bruge en halv bondegård) og SÅ opdage at det ikke dur. Krydser fingre!!
KH Britt

9:29 PM  

Post a Comment

<< Home