Tuesday, February 14, 2006

Total karma!

Der er ikke noget dejligere end at vågne til solskin og klar himmel. Man fik jo helt lyst til at skråle: det' den dejligste morgen i hundrede år! Skønt at al sne og sjap er på tilbagetog, nu venter jeg bare på lidt flere forårsspirer. Jeg får så meget energi og livslyst af solskin, må bestemt køre på en art solceller ;o)

Lillebabyen, som pt går under navnet Oskar, har megatravlt derinde, han bumper lystigt rundt - undtagen når hans far lægger hånden på maven. Så bliver der HELT stille. Positive vibrationer: vi satser på at fars favn har samme beroligende effekt når lillebabyen kommer ud.

Jeg kører stadig i mit hjemme-Feng shui spor, oprydning og færdiggørelse baner vejen for nye projekter. Det her er en 10-12 år gammel UFO, der netop er blevet færdig. Jeg gjorde den næsten færdig for 3 år siden, men kraven blev ikke som ønsket. I sidste uge stod det pludseligt klart for mig hvad der skulle ske - og vupti, trøjen blev færdig på en aften. Den er patentstrikket i sort - men med den billedkvalitet kan jeg da vist bilde jer hvad som helst ind ;o)

Derfor er der da heller ikke flere billeder i denne omgang, det kræver dagslys og ikke komme-hjem-efter-arbejde-lys.

Den lyserøde hulmønster er også færdig, der er endda indkøbt knapper, så den følger i det næste indlæg. Den lysegrønne paillet ligger øverst i kurven og er stadig inde i varmen. Men Fie-pigens kvaler gjorde, at jeg fik lyst til at forkæle hende en anelse - kun lidt, man skal jo ikke overdrive ;o). Så jeg har købt garn til at lave lidt fornyelse i hendes garderobe, det bliver til et sjal (og måske en poncho?) og jeg vil en af dagene bestille inka-garn til samme trøje som Helle har strikket til sin datter. Pludselig er Fie's trang til pink stilnet lidt, og det skal dælendywlme udnyttes! Selvom det selvfølgelig er meget praktisk, at man kan fylde en maskine kun med pink vasketøj. Desuden er det som om alle hendes bluser er krøbet op midt på underarmen, og hendes bukser plejede da vist også at have et ombuk ?!

Derudover er jeg ved at lægge sidste hånd på garderoben til babyborn-dukken: det turkise 80'er sæt er færdigt og skal lige pyntes med lidt guldperler og petitfleurs, det hvide pelssæt er helt færdigt MED KNAPPER, og jeg har et lynprojekt på pindene, et sæt undertøj i brugsens bomuldsgarn. Det tog ikke mere end en aften at strikke undertrøjen. Og så skal jeg have syet et par bleer med velcrolukning, dem klipper jeg i aften og så er de parate til at fræse gennem symaskinen. Tilbage er så dåbskjolen/den lange natkjole i broderie anglaise. Det skal alt sammen være færdig til hendes fødselsdag om en uge og jeg synes selv jeg er helt på forkant med det.

Og hvad mere: jeg er næsten færdig med rokokokjolen. Lige nu syr jeg pyntekanter på, og skal have lagt kjolen op forneden. Dog skal jeg lige have syet tyl-skørtet først, så jeg kan se hvor meget det fylder. Ærmerne skal jeg have lagt pænt op, for min maskine kan ikke lave tætte zigzag, så de er heller ikke sat til endnu. Men hvor er jeg dog glad for mit bevis fra Martha-kurset, hvor jeg lærte at sy (og lave mad)!

Min lyst til at starte nye ting op bliver større for hver ting der bliver færdig (kald det Feng Shui eller almindelig sund fornuft), og efter at have tilbragt lørdagen i selskab med Tina og andre strikkepiger er der kommet flere drømme ind på skærmen. Jeg har aldrig rigtigt forkælet mig selv med enormt lækkert og dyrt garn; det er mest blevet til hvad Gazelle Garn i Bruunsgade havde at byde på. Ikke at kimse af det solide og gode, men der er nu noget helt særligt over exclusive garner.

Efter at have haft fingrene i Britts Plaza og cash cotton, er jeg helt sikker - den skal jeg lave til efteråret. Og jeg må eje sjalet i originalgarnet, jeg har en helt særlig silkekjole den vil passe til - når altså jeg kan moses ned i den igenigen. Og en anden veninde er ved at strikke den smukkeste top i kid silk haze (endelig fik jeg gramset på det!) med perler, som også kan laves i kjole. Den hænger i Uldstedet i Lyngby. Den kræver et par synlige ribben, så der er nok af gulerødder længere fremme til når jeg skal have kæmpet de sidste par kilo af...om 17 uger + 5 mdr. Cirka.

I morgen skal jeg til Strik-in hos Anne Studs; der bliver nye ansigter at "sætte" på bloggene!

Nå ja, inden jeg glemmer det: angående Dolph kostumet, som jeg får en del henvendelser om i tiden: jeg syr ikke til andre end min familie - og jeg har ikke noget mønster. My advice: seriøs bearbejdelse i retning af noget andet. Indiana Jones, mumie, mobiltelefon, ål i rejer....

4 Comments:

Anonymous Anonymous said...

Sikken energi! Bli'r dælme helt forpustet! Syns du har gevaldig tjek på det - fedt!
Og du har helt ret "det, den dejligste morgen i hundrede år"!! Forårskuller er lige om hjørnet - yeah!
Krængede mig i øvrigt i halvmonteret plaza direkte på huden i dag - jeg havde nær aldrig fået den af igen. Hermed en advarsel om lækre garner: man vil ha mere luksus!
KH Britt
...der synes det var SÅÅÅÅÅ fedt at møde dig forleden.

11:47 PM  
Blogger Susanne said...

Jeg bliver også helt forpustet her foran skærmen, men hvor er det dejligt at mærke din energi og glæde !! Dolph-kostume ?!?! Hvornår er jeg gået glip af noget ??? Kh Susanne

9:07 AM  
Blogger Linda said...

En gang i starten af januar skrev jeg at jeg ville lave et Dolph kostume til Magnus - hvis man googler Dolph kostume, kommer min blog op som nr 6 oder so. Der er rigtigt mange som synes at jeg liiiige kan samle sådan et til deres barn, skulle jeg hilse og sige!
Linda

11:45 AM  
Blogger Signe said...

Hej Linda,
så din kommentar på min blog og skulle lige se hvem du er :-)
Glæder mig til at læse din blog og blive inspireret! Held og lykke med graviditeten og strikkeriet.
hilsen
Signe

6:59 PM  

Post a Comment

<< Home