Du kære gamle Julemand....
Endelig kan jeg begynde at glæde mig til den lille ny babydreng, der kommer til verden i det herrens år, hvor husstandens samlede alder er på præcist 100 år. Med svaret på moderkagebiopsien lettede der lige et par ton fra mine skuldre.
Om det er en epidemi?? Uh..vi kan jo checke om jeres antivirus virker :o)
Små nusere bleer, bløde bomuldsnatdragter med søvntunge varme kroppe i og glade glugger over sutten, en lille knyttet næve, der holder fast i ens nakkehår, majsgrød der ikke kan komme hurtigt nok ind, mælk der drikkes nedad i glasset, små buttede fødder der er for høje til at komme ned i skoen, en elastiksmækker arm der frydefuldt banker en trægenstand ned i bordet/gulvet..
sker der noget?
Dont blame me!!!
Vi fortalte børnene det senere torsdag aften, og der var vild jubel. Sofie var endda ikke skuffet over at det endnu engang svipsede med en pige i familien, ikke engang kusiner bliver der produceret! Hun klapper mig af og til på bulen - ja, spækhuggeren slår til igen ;o) og synes at der er forfærdeligt lang tid til.
Da min mand senere på aftenen lige ville checke om poderne nu også var dappet helt i seng, fandt han hende liggende på knæ på gulvet, med armene kastet fremover. Hvad mon hun lavede? Jo, hun takkede da Allan. Gud har hun opgivet, der kom alligevel aldrig noget af det hun bad om.
Og sådan kan man jo miste troen på meget.
Vi har i år fået 2 julekalendere, en fra hver pode. Her ser I de første 5 låger af Sofies: snemand, slikstok, snefnug, snekrystal, stjerne - alle de kendte og hyggelige juleting.
Og her kommer Magnus's låger....Først julemanden der skyder missiler og raketter af fra sin cruiser. Så en snemand...han har nok tegnet af efter sidekammeraten af hunkøn. Og så følger julemanden i sin kane, der smider pakker - og en enkelt bombe - ned.
Og hvad har vi her? En nisse, der fyrer godt op (vi taler vist flammekaster) under julemanden på vej ned i skorstenen. Og så et tilforladeligt, tilsyneladende nyslukket lys....ja, kom igen. Det er en stang dynamit!
Hvad sker der lige her??? Først overvejede jeg en lille mentalundersøgelse, men hans glade glimt i øjnene når vi åbnede lågerne, fortalte noget andet. Han har simpelthen gennemskuet historien, og nu skal den gamle nar afsløres og afbrændes rituelt!
Vi var godt klar over at han nok var på sporet for et par år siden, da han kommenterede den slående lighed mellem det indpakningspapir, der stod i vores kontor, og det papir der havde været om de pakker, Sinterklaas og hans medhjælpere var kommet med.
Jeg troede, jeg klarede frisag ved at påpege at vi nok handlede det samme sted. Sidste år var der ikke optræk til noget - han skulle nok lige være helt sikker på sin sag først.
Ret underholdende, og helt bestemt en kalender vi ikke glemmer!
Om han så heller ikke vil have sokkegaver? Tjuhejda - han skal først møde klokken 9, men står i disse dage op sammen med sin lillesøster for at se Jullerup færgeby og gennemsøge sokken, deromkring klokken 7.
Jeg har gang i noget Bratz tøj, mangler lige lidt finish (knapper!) inden billeder følger. Hvorfor ender jeg altid der? Har ganske simpelthen for få knapper på lager...
Om det er en epidemi?? Uh..vi kan jo checke om jeres antivirus virker :o)
Små nusere bleer, bløde bomuldsnatdragter med søvntunge varme kroppe i og glade glugger over sutten, en lille knyttet næve, der holder fast i ens nakkehår, majsgrød der ikke kan komme hurtigt nok ind, mælk der drikkes nedad i glasset, små buttede fødder der er for høje til at komme ned i skoen, en elastiksmækker arm der frydefuldt banker en trægenstand ned i bordet/gulvet..
sker der noget?
Dont blame me!!!
Vi fortalte børnene det senere torsdag aften, og der var vild jubel. Sofie var endda ikke skuffet over at det endnu engang svipsede med en pige i familien, ikke engang kusiner bliver der produceret! Hun klapper mig af og til på bulen - ja, spækhuggeren slår til igen ;o) og synes at der er forfærdeligt lang tid til.
Da min mand senere på aftenen lige ville checke om poderne nu også var dappet helt i seng, fandt han hende liggende på knæ på gulvet, med armene kastet fremover. Hvad mon hun lavede? Jo, hun takkede da Allan. Gud har hun opgivet, der kom alligevel aldrig noget af det hun bad om.
Og sådan kan man jo miste troen på meget.
Vi har i år fået 2 julekalendere, en fra hver pode. Her ser I de første 5 låger af Sofies: snemand, slikstok, snefnug, snekrystal, stjerne - alle de kendte og hyggelige juleting.
Og her kommer Magnus's låger....Først julemanden der skyder missiler og raketter af fra sin cruiser. Så en snemand...han har nok tegnet af efter sidekammeraten af hunkøn. Og så følger julemanden i sin kane, der smider pakker - og en enkelt bombe - ned.
Og hvad har vi her? En nisse, der fyrer godt op (vi taler vist flammekaster) under julemanden på vej ned i skorstenen. Og så et tilforladeligt, tilsyneladende nyslukket lys....ja, kom igen. Det er en stang dynamit!
Hvad sker der lige her??? Først overvejede jeg en lille mentalundersøgelse, men hans glade glimt i øjnene når vi åbnede lågerne, fortalte noget andet. Han har simpelthen gennemskuet historien, og nu skal den gamle nar afsløres og afbrændes rituelt!
Vi var godt klar over at han nok var på sporet for et par år siden, da han kommenterede den slående lighed mellem det indpakningspapir, der stod i vores kontor, og det papir der havde været om de pakker, Sinterklaas og hans medhjælpere var kommet med.
Jeg troede, jeg klarede frisag ved at påpege at vi nok handlede det samme sted. Sidste år var der ikke optræk til noget - han skulle nok lige være helt sikker på sin sag først.
Ret underholdende, og helt bestemt en kalender vi ikke glemmer!
Om han så heller ikke vil have sokkegaver? Tjuhejda - han skal først møde klokken 9, men står i disse dage op sammen med sin lillesøster for at se Jullerup færgeby og gennemsøge sokken, deromkring klokken 7.
Jeg har gang i noget Bratz tøj, mangler lige lidt finish (knapper!) inden billeder følger. Hvorfor ender jeg altid der? Har ganske simpelthen for få knapper på lager...
posted by Linda at 10:23 PM
5 Comments:
Nysselige julekalendre, kan godt forstå, at I glæder jer til de daglige afsløringer...... Julemanden findes ikke! Han sagde op i 1975, da min bror var 6 år. Julemanden havde i hans sæk den pakke min bror højtideligt havde fået overrakt i dagplejen. Min brors fordømmende blik - fulgt af ordene - "Hvor har du dén fra??" afstedkom julemandens omgående opsigelse. Derfor er der ingen julemand mere.
PS: Tillykke med den forestående familieforøgelse forresten, jeg er IKKE misundelig. Hvileløse nætter, fyldte affaldsspande med (fyldte) bleer, en hel kuffert som håndbagage, bare fordi man skal væk en eftermiddag, legoklodser over hele huset.... Godt du kan få øje på de positive sider, de er nemlig heller ikke at kimse af.
Arrrh, den var under bæltestedet den dér...., heeeelt færdig bliver man vel aldrig med det babysjov dér. Men nej Hr. B - ikke flere mini-B'er til os.
Heldigvis bliver jeg tante om 1½ uge til et nyt lille "nabo-barn" og heldigt for mig bor hele deres familie i Jylland, så det er altid os der babysitter. Så lidt baby får jeg da.
knus
Sanne B.
ps. Den sejeste julekalender længe set - Respekt!
Han er da en rigtig dreng!! Hvis min pode gad tegne havde han helt sikkert også lavet en action julekalender!! Seeeeeejjjjjjt!
Og godt du husker alle de skønne, positive ting med babyer - dem er der ved gud mange af - jeg kan dog godt liiiiige hviske at der er jo også manglende nattesøvn og syge børn. Men som vi siger til hinanden i øjeblikket: det ER nu det hele værd....
Held & lykke!
KH Britt
Tillykke med den lille ny på vej. Her på matriklen kommer der ikke flere små til - har været der og er glad for at mine efterhånden er ved at være så store, at de kan tingene selv....:-) Men hver alder - hver sin charme, ikk'?
Det er herligt med sådan nogle home-made kalendre. Har selv engang for mange år siden, været den heldige modtager af sådan en - dog uden dynamitstænger:-)).
Min antivirus virker fremragende - nok osse fordi jeg stadig går i den med stinkende bleer, meget lidt nattesøvn, gerne delt op i 10-minutters intervaller, hiven i håret mad ud over det nye tøj osv. - men også kan se, at de to, vi ahr nu, elsker hinanden så højt, så højt, at der heldigvis ikke er "brug" for flere. Og ingen æggestoksklapren her, heller.
Post a Comment
<< Home