Nu er julenisserne kommet, jeg kan høre dem pusle hver nat - mon de ligner dem i mit vindue; de er røde og lavet af vat...

Engang sidst i 80'erne fik jeg en før-julegave af min eks-papsvigermor. 4 stks dækkeservietter til at brodere. Jeg fik vist lavet den første dækkeserviet samme jul, men resten har det knebet med, indtil for cirka 4 år siden, hvor jeg trak dem ud af gemmerne i en oprydnings-frenzy og bestemte mig for at det var det jeg skulle lave på den ufatteligt lange køretur Jylland-Amsterdam og retur i julen.


Siden har jeg trukket dem frem hver jul og således også i år, uden troen på at de bliver færdige i år. Men om ikke andet så for at vise dem frem i håbet om at nogen måske har mønstrene på de små tallerkenservietter? Eller ved hvor man kan støve dem op? Det er Clara Wæver 26-3979/80/81/82.


I alle de år vi har boet sammen, har vi fejret jul hos os selv 1 gang, da jeg var højgravid med Sofie. Vi fejrede Sinterklaas (store gavedag for børn) den 5 december i Holland, så slap vi for at medtage vores julegaver til Danmark, og ungerne var ikke udenfor i skolen. Vi var rimeligt utraditionelle ved at vi også havde et juletræ, det har man nemlig først til den 24 december. Ellers har vi rakket rundt i jylland; jul det ene sted, nytår det andet sted. Jeg elsker jul, og har hele 3 store julekasser, men de sidste mange år er juleånden ikke helhjertet kommet til vores hjem. For vi er der jo alligevel ikke og vi stresser rundt fordi der er så meget der skal være klappet og klart til afrejsen. Måske det sker i år...

De sidste mange dage har Fie stået på tæerne af mig: vi skal pynte, mor! Igår fik vi hængt nisselamperne op, lyskæden i kirsebærtræet, julekrybben i playmobil (kitsch så det batter, men de æææælsker det, der mangler bare lidt kulørte lamper i staldens loft) og plastikdimserne til at klæbe på vinduerne i deres værelser.

Så må resten komme lidt efter lidt, inklusive adventsdimsen. Har lys, ler og gran men mangler fad/kurv/skål....Jeg havde forelsket mig i en spinkel lille ting fra en jule-bo-bedrebog, og den inkluderede tørrede hortensiaer. Deja vue, tænkte jeg (så det knagede) - åh jo, Nynnes dagbog. Det kan kun gå galt!

Igår aftes gik det også op for manden, at der var visse usagte forventninger, cirka på det tidspunkt da ungerne kom stormende med hver sin morgensok, og spurgte hvor de skulle hænge dem. Shit - har du noget??? Ja, det har mor, godt nok kun til 15 dage, men det er fint nok når det ikke skal fremvises på en gang.

Dagen startede med et afsnit af Jullerup færgeby. Man tror det er løgn, men de sad der begge to i kalenderlysets skær, totalt fastnaglede og uden at ænse deres morgenmad eller fyldte sok. Længe leve barnligheden!