Jeg nupper lige en småkage til, mens jeg venter på forbindelsen...

Vi har udskiftet vores internet forbindelse til webspeed. Umiddelbart en rigtig god ide, for ved at lægge bare 50 kr mere om måneden fik vi sådan vupti 5-7 kanaler mere - og sneen på skærmen forsvandt. Nu havde vi ellers lige vænnet os til at alt så sådan lidt sløret ud... Nå, men vi er jo to, der slås om pladsen foran skærmen. Så der skulle installeres trådløst også. Og så var det ligesom at der gik skuddermudder i det. For lige siden den dims kom ind i huset, har jeg måtte reloade mindst 4 gange for at komme ind og snage på mine yndlingsblogs. Det er efterhånden blevet så træls, at jeg næsten ikke gider sidde her mere, men sniger mig til at lynkigge blogs på arbejdet. Hej.... hvad hører jeg mig selv sige... var det i virkeligheden det, der var den skjulte dagsorden?! At få konen væk fra skærmen????
Nøj, den dims må være lige til at unplugge...

I og med at jeg er røget ind i andet trimester, er min uendelige træthed også ved at fordampe - så er den til gengæld blevet overtaget af totalt julestress og ønsket om at vi da for pokker ikke skulle give gaver til så mange. Ikke én gave har vi købt. Jeg hører et ekko fra sidste år (og året før det, og året før det): næste år starter vi i november, ikke? Men nej, hvert år kommer det bag på os. Ufatteligt at nogen med så høj en IQ ikke kan planlægge. Øh, nå - det var vist selvmål. Efternøleren er heller ikke planlagt. Det var hans søskende heller ikke. Det bliver de bedre af :o)

Nu havde jeg ikke planlagt at strikke til hele familien, rent faktisk er der kun en ting jeg nok sletter og det er tørklædet og handskerne i kniplingsstrik til min mor. Måske jeg godt kunne nå det - hvis jeg gad, men det gider jeg ikke. Så hellere hyggestrikke med ting jeg har lyst til lige her og nu. Jeg lynstrikkede en peruhue til en kollega til hendes fødselsdag, pinde 8 og Golden Gate (2 ngl). Det er noget vildt flot garn, med guldflager klistret på her og der. De flagede lidt af, så min nederdel glimtede ret effektfuld da jeg var færdig.

Nå ja, det her skulle I da ikke gå glip af. Konen trykker på "tag billede"-knappen, istedet for på sluk. Det er Modigliani på væggen. Børnene syntes lidt i starten at det var pinligt at hun ikke har tøj på. Farven på væggen er angeldust. Det er så den 3 farve vi malede stuen med på mindre end et år. Da vi overtog huset var stuen bæ-brun (det poetiske navn er vist chokodusk). Vi valgte så i Silvan, en let gul farve, ala bananmos. Den viste sig at være bananskrælsfarvet, da vi fik den på væggen. Tjuhej, hvor stod vi kort efter tilbage i Silvan og valgte en lys brun, mest sammenlignelig med den brune farve i tricolore is. Derfor hed rummet også chokoladestuen. Men vi faldt ikke rigtig til med den chokofarve. Den nuværende "økologisk fløde" klarer det indtil videre så godt, at vi har hængt et billede op - det er altså store ting i vores hjem!

Jeg begyndt på endnu et flowerbasketsjal i sort. Det sorte nettogarn virker mere acrylagtigt end det hvide, så jeg har droppet ideen om at bruge det til en gave. Istedet bliver det til mig selv, og det er jo egentligt heller ikke så ringe endda! For jeg har brug for lidt at svøbe mig i. Jeg ligner en førstegangsfødende i 7 måned, lige der midt på! Underligt nok er min størrelse omvendt proportional med mængden af kager i småkagedåsen. Min gamle ventenederdel dukkede op imellem at babytøjet, som jeg sorterede en aften i sidste uge (skruk-gook-gook, bygge rede), og det var lige på slaget. Jeg må ud og investere i noget ventetøj og meget passende passerer jeg (nej, OK, passerede, og det kan da heller ikke have nogen indflydelse på str at jeg heller ikke cykler mere) en ventetøjsforretning, Mummi. Så er det jeg undrer mig: hvorfor vil de gerne have at jeg får associationer til en stor hvid trold, med et sindelag modsat en lige så stor og lyseblå flodhest ved navn Dolph?
Skulle det virkelig hjælpe på min købetrang???