Marsvin, søde marsvin...
I søndags blev vi vækket af vores 9-årige, der grådkvalt kom farende ind i soveværelset og harcellerede over kaninen. Han ville klappe marsvinet, men kaninen har sin helt bestemte mening om ejerforholdet - og det er altså dens marsvin. Så HAK-HAPS. To blødende skrå tandmærker i hans lille kødfulde næve. I den næste time udtænkte han alverdens maskimekaniske kanin-aflivningsmaskiner. Han har ikke spillet Peddersen Værksted for ingenting. Han sad helt stille på gulvet cirka 30 cm fra buret og bare stirrede på kaninen. Jeg ventede egentligt bare på, at han bad om sit sværd. Hans bedstefar gav ham et rigtigt sværd, med spids, omkring hans 5 års fødselsdag. Vi fik afværgret luftgeværet :o/.
Det fik moderen til at tænke. Hvorfor var det nu lige at vi havde hoppedyret? Jo, vist egentligt fordi at hun trængte til at kramme noget blødt. Men det havde ikke tid til at blive krammet, for der skulle hærges: et par bøger i bogreolen, ledninger skulle gnaskes og der skulle laves hule under futonen og gnaskes i sommerdynerne under sofaen. Hoppedyret sagde ikke så meget, og så kom det lille marsvin til. Det sagde mest miv, når bøllefrøskaninen drønede rundt i buret og ovenpå marsvinet. Marsvinet tissede i hjørnerne, når det var ude at løbe. Og når man sad med det. Så det.....skete ikke så tit.
I vinterhalvåret led både min mand og jeg alskens kvaler pga høet og savsmuldsstøvet. Så snart det blev lunt nok, røg dyrene udenfor. Og der sad de så og gloede hele sommeren, mens vi talte om hvor vi kunne tænke os at lave et løbebur - feks ovenpå den nedgravede olietank - så kommer Houdini ikke så langt. Men vi har jo ligesom projekter nok igang, så det blev ikke i år. Og så blev det for koldt udendørs, og så rykkede de ind igen.
Det er så hyggeligt at marsvinet mui-mui'er hver gang man går ned ad trappen eller køleskabet bliver åbnet. Det er mindre hyggeligt at lugten er tung. At man skal tømme en gigatissebakke hver 4 dag for at kunne holde ud at være i huset. Og at man ikke kan klappe dem uden at skulle have stivkrampevaccinationer. Så nu rykker hoppedyret over til mormor i Århus, hvor den kan bo på hendes altan og blive forkælet og tyk og fed.
Men hvad med det lille mui-dyr? Mormor kan ikke lide marsvin.
Jeg synes nu de er søde....
Sofie's marsvin, tegnet da hun var 5 og lige havde fået at vide at Sofie starter med S og ikke med O (Oifes). Det er skrevet spejlvendt, det er ikke mig der har scannet bagvendt!
Det er blevet sat til fri afhentning på matriklen, med mindre det er til slangefodring. Det går vi ikke ind for!
Men jeg vil nu fortsat kalde min blog for strik til marsvin.
Det fik moderen til at tænke. Hvorfor var det nu lige at vi havde hoppedyret? Jo, vist egentligt fordi at hun trængte til at kramme noget blødt. Men det havde ikke tid til at blive krammet, for der skulle hærges: et par bøger i bogreolen, ledninger skulle gnaskes og der skulle laves hule under futonen og gnaskes i sommerdynerne under sofaen. Hoppedyret sagde ikke så meget, og så kom det lille marsvin til. Det sagde mest miv, når bøllefrøskaninen drønede rundt i buret og ovenpå marsvinet. Marsvinet tissede i hjørnerne, når det var ude at løbe. Og når man sad med det. Så det.....skete ikke så tit.
I vinterhalvåret led både min mand og jeg alskens kvaler pga høet og savsmuldsstøvet. Så snart det blev lunt nok, røg dyrene udenfor. Og der sad de så og gloede hele sommeren, mens vi talte om hvor vi kunne tænke os at lave et løbebur - feks ovenpå den nedgravede olietank - så kommer Houdini ikke så langt. Men vi har jo ligesom projekter nok igang, så det blev ikke i år. Og så blev det for koldt udendørs, og så rykkede de ind igen.
Det er så hyggeligt at marsvinet mui-mui'er hver gang man går ned ad trappen eller køleskabet bliver åbnet. Det er mindre hyggeligt at lugten er tung. At man skal tømme en gigatissebakke hver 4 dag for at kunne holde ud at være i huset. Og at man ikke kan klappe dem uden at skulle have stivkrampevaccinationer. Så nu rykker hoppedyret over til mormor i Århus, hvor den kan bo på hendes altan og blive forkælet og tyk og fed.
Men hvad med det lille mui-dyr? Mormor kan ikke lide marsvin.
Jeg synes nu de er søde....
Sofie's marsvin, tegnet da hun var 5 og lige havde fået at vide at Sofie starter med S og ikke med O (Oifes). Det er skrevet spejlvendt, det er ikke mig der har scannet bagvendt!
Det er blevet sat til fri afhentning på matriklen, med mindre det er til slangefodring. Det går vi ikke ind for!
Men jeg vil nu fortsat kalde min blog for strik til marsvin.
posted by Linda at 10:12 PM
3 Comments:
Respekt for den beslutning! Alt for ofte glemmer man at spørge sig selv hvorfor det egentlig er at.....eller......
Jeg kan godt forstå behovet for ren luft. Jeg har haft katte (Hellig Birma) - de smuuuuuuuukkeste semilanghårede katte man kan forestille sig (men Asger kunne ikke tåle dem, så de flyttede til mine forældre). I et svagt øjeblik kan jeg godt savne dem, men så kommer jeg i tanker om alle hårene og ridsemærkerne i lædersofaen....
....mon ikke sønnen var igang med at nedlægge kaninen med tankens kraft??? Så'n lidt Potter magi kan vel godt nakke så'n et sølle hoppedyr??
KH Britt
Åh ja, nu kan jeg godt huske det...., hvorfor det var at jeg efter en uge med tårer sprøjtende som Niagara for hvert kreperet smådyr (vi har haft 4 marsvin + 2 kaniner - samtidigt!), endelig kom til mig selv og var helt lettet.
Den dér ammoniaktunge luft på trods af skiftet bakke hver 2. dag - FØJ. snifsnif, jeg kan f.... lugte det bare ved tanken - addrr.
kh
Sanne B.
Sikke en dejlig blok du har. Jeg beundrer din energi og dine kreative evner,dejlige ting du får lavet.Selv har jeg ikke strikket i mange år, men jeg var også megalangsom, men dine billeder giver mig helt lyst til at begynde igen.Marsvin har jeg også haft som barn, de var vildt søde og meget tamme, en af dem kom, når jeg kaldte.Desværre har min søn astma, så han ikke kan få sit store ønske om et kæledyr opfyldt, men jeg håber I finder et godt hjem til jeres marsvin, jeg husker også levende den der tunge luft deres bur udsender.Det var forresten dit bloknavn, som lokkede mig herind, så behold det endelig!
Mange hilsener Mie
Post a Comment
<< Home