Sunday, October 02, 2005

Arj, er den weekend allerede gået?

Her er så den færdig monterede trøje på sir Magnus. Han mener selv, det er en rollespilssweater. Så må jeg hellere lade være med at fortælle ham at den er syet sammen med en metalnål ;o)

Der blev 22 g tilovers tilovers til kraven, og da jeg havde et frisk nøgle i en anden indfarvning, brugte jeg det for en sikkerheds skyld. Og der blev 28 g tilovers, dvs kraven brugte ret præcist 22 g! Så Lene, din formel var rigtig - Drops sweaters er jo lidt brede i det. Men næste gang køber jeg altså ekstra garn!


Den lyserøde UFO kræver udspænding, den krøller for meget i kanterne, så det bliver først næste weekend at I får den at se i færdig tilstand.

Sæbekogeriet har været igang! Vi har lavet røde hjerter, der dufter af rose, grønne hjerter og muslingeskaller der dufter af "blomster", og lilla hjerter og søstjerner der dufter af lavendel.

Man smelter først sæben i vandbad, og det er en anelse besværligt hjemme hos os. Vi har sådan et induktionsmonster, som man tænder og slukker med fingertouch. Nu reagerer det også på metal, så hver gang jeg bøjer mig ind over det, slukker alle pladerne. Det er ikke alt det sølv jeg har i tænderne, men bøjlerne i bh'en. Jeg har ellers prøvet at undvige madlavningen, fordi det jo tager så ufatteligt lang tid med alt det tænd-sluk. Men nogen fandt at topløs madlavning lød aldeles tiltalende...

Sæbemassen stivner iøvrigt ret hurtigt, så det skal hældes op med det samme - og ikke så hurtigt at der kommer bobler i. Det minder lidt om at hælde topagar på lb-plader (fagudtryk), så det var mors sikre hånd der hældte. Efter et par timer kan man så trykke sæben ud. Og stable den, gramse på den, snuse til den, og pakke en pæn sæbe ind til fru lærerinden. Og nu har vi så en stor sæbesamling, der til dels skal bruges til små julegaver. Man kunne jo håbe på at dem vi selv beholder vil øge frekvensen af håndvaske; små drenge kan have ufatteligt beskidte poter! Og små piger også, for nu at være retfærdig. Magnus er nok den eneste jeg kender, der kan vaske den ene hånd mens den anden er totalt beskidt.

En smule af eftermiddagen tilbragte vi i selskab med Willy Wonka og chokoladefabrikken, i dansk oversættelse. For engangs skyld var det ikke den ulidelige pixeline der lagde stemme til pigerne (som i Harry P filmene). En jævnt irriterende film, men med nogle skønne moraler: hvis man spiller computerspil, bliver man en møjirriterende bedrevidende og agressiv møgunge. Og hvis man plager dagen lang, ender man i skraldespanden, med 3 ugers råddent affald. Sofie stirrede olmt på mig, da jeg serverede den efter hendes plagen om pommesfrites hos den gyldne måge (mcdonalds): ja, men hun var jo også FORKÆLET!!
Børn har da heller ingen humor!

The grey sweater for my son is finished and he is pretty pleased with it. Actually, it fits me as well... Daughter and I have been making small soaps in different colours and... ehrm... scents. She immediately wrapped one of the heartsoaps for her teacher. The afternoon we spent in the cinema, watching the danish translation of Charlie and the chocolatefactory. Nice characters, and something to threaten the kids with: look what happens when you are playing computergames all day long - or pestering your parents! I used the latter to prevent a visit to the McDonalds, also known as the golden sea gull. Kids really dont have any sense of humour!

3 Comments:

Blogger lazy said...

Øv, var den virkelig så kedelig "Charlie og chokoladefabrikken"? Jeg havde ellers sådan glædet mig til at se den. Bogen bag er jo helt fantastisk. Måske hjælper det hvis man ser den med original-stemmerne???
Jeg kan faktisk ikke huske om jeg har læst noget af Halfdan Rasmussens voksenproduktion, lige bortset fra "Faxserier" af HR og Johannes Møllehave. Den var virkelig god. Hvis du har læst mere, er der så noget du kan anbefale?
Kh Lazy

5:40 PM  
Blogger Linda said...

Hi Lazy

Nej, ikke kedelig, bestemt ikke! Bare irriterende (nok mest stemmerne, ja) og ikke min drømmefilm ;o)

Nej, jeg har faktisk aldrig mødt nogen der har læst hans voksenbøger - jeg så dem omtalt i hans nekrolog og blev nysgerrig, men har ikke gjort mere ved det....

6:02 PM  
Blogger Lene Lind said...

Det hjælper alzå ikke noget at komme ind på Ævletft Turistbureau, hvis man vil se mit mageløse værk af en cardigan. Der er jeg (heldigvis) IKKE om vinteren. Du risikerer højest at tro mine kollegers håbløse sjaler stammer fra MINE pinde. Nå, det var ikke pænt sagt, men sjaler i de mest enkle (læs: idiotsikre) mønstre med 54.458 åbenlyse fejl imponerer ikke MIG! Do' ska' da bare gi' mig et praj, hvis du er på gennemrejse til det RIGTIGE Danmark, så skal jeg gerne beværte dig ved en kop kaffe i min nye stue *smiler stort*

9:11 PM  

Post a Comment

<< Home