Sunday, November 06, 2005

Stilhed før stormen?

Dumme blogger, der æder mine indlæg, når jeg prøver at poste! Det er bare "nederen" at se siden med fejlmeldingen efter at have siddet og tampet i tasterne en time. Nå, det er heldigvis ikke kun mig, der ikke blogger så tit i øjeblikket, de andre sider jeg checker ud er heller ikke særligt aktive. Efterårs sløvhed? Måske....

Eller det manglende lys, udtaler kvinden, der konsekvent falder i søvn under foredrag når de dæmper lyset. Hamrende pinligt at sidde forrest og lave "tequilaslammer" med hovedet, uden tequila og kulørte papirsparaplyer. Heldigvis når jeg ikke at savle....

Det samme sker derhjemme: den anden aften faldt jeg i søvn, mens jeg læste godnathistorie for ungerne. De dappede så ned og spillede prinsessespil med deres far. Han vækkede mig 1 time senere med en kop kaffe, som jeg straks gylpede i mig, for så at sove videre på sofaen. Vågnede totalt udsovet klokken 3.00 og fik strikket hælen på zebrasokken om. Så blev jeg sulten, men uden min briller er koordinationen ikke helt perfekt, så jeg tabte havregrynene på gulvet og kastede derpå en ske efter dem. Og vækkede selvfølgelig min søn, der kom dappende for at se om der var en indbrudsstyv - modigt af ham!. Han bestemte sig heldigvis for at gå tilbage i seng. Men formåede at vække min mand, der kom ned og stirrede olmt på mig og derpå gik tilbage og bredte sig i HELE sengen. Så da jeg omkring klokken fem ville tilbage i varmen, kunne jeg lige få møvet en lille snip af min dyne til mig. Så kan jeg lære det, kan jeg! Jeg har også prøvet at have hold i nakken i en uge, fordi sofaen IKKE har et ergonomisk korrekt hovedpude-armlæn.

Af samme grund står det ringe til med strikkeriet. Der er ellers rigtigt mange ting, jeg gerne vil igang med. Britt og Bettina har begge foreslået at lave lister. Dem har jeg rigtigt mange af i forvejen, og uha, hvor kan de stresse. Der er en liste for hvert rum i huset, og den anden dag foreslog min mand at vi lavede en liste over hvad vi skulle have lavet udendørs! Jeg har lister over hvad vi har givet i julegaver de sidste mange år, og endda en liste over min garnbeholdning (incl farve og vægt).

Men en hobbyliste kan vel ikke stresse så meget, så jeg tror, der dukker en op på siden en af dagene. Skal lige de sidste årgange AOH igennem :o)

Jeg har meldt mig en i en bogklub, for jeg så lige min yndlingshavebog, som jeg har genlånt i mere end et halvt år fra biblioteket til bare 9 kr. Jeg købte også Kagefest, mest til Sofie, hun har en fæl sød tand. Den hører til kategorien af bøger man enten får i gave eller køber som et knaldtilbud. Den sidste bog, designstrik, havde jeg ventet noget mere af, alene ud fra navnet. Den kommer jeg ikke til at strikke noget fra. Jeg skulle have læst forordet først: Alle modellerne er enkle, ja faktisk på grænsen til det primitive....
I rest my case.

I am entering the hibernation age, or maybe it is just the lack of light: I fall asleep when the light is dimmed at seminars, pretty embarrassing sitting in the front row and doing "tequila slammers" with the head, without tequila. At least I dont drool. At home it is the same story, I fall asleep on the sofa in front of the TV. Ok, danish television is very boring, but still....

3 Comments:

Blogger strikkeforsker said...

Surt show med blogger. Hmmm jeg har præsteret at blunde under en højtestimeret nobelprismodtagers proteinforedrag... Nææææhe endnu en liste freak, mit garnlager er i et excel regneark... Spændende at se, hvad der kommer på din.

2:51 PM  
Anonymous Anonymous said...

Man kan vel ikke gøre for, man er træt.....;o)

Mine unger påstår hårdnakket, jeg snorkede forleden aften, da jeg faldt i søvn på sofaen ved 20-tiden. Vågnede igen ved 2-tiden (!!) og vaklede ud og børstede tænder og fandt min seng. Hvis man dog så for f.... følte sig udhvilket den næste dag.

Listeskrivning vil jeg slet ikke kommentere !!

Ellers en modig søn du har, synes jeg !!

Mange hilsner, Tina

11:30 PM  
Anonymous Anonymous said...

Jah....hvad kan man sige....?Mon ikke, jeg mente UDHVILET og ikke udhvilket....?? Speciel nordsjællandsk dialekt - jeg kan ikke gøre for det....;O)

11:33 PM  

Post a Comment

<< Home