Thursday, October 20, 2005

2 høner og en halv zebra

Endelig fik hun ladet op: her er Sofies mariehønesokker og Magnus's zebra. Jeg er lidt skuffet over zebrastriberne, de bliver meget pænere i en mindre størrelse som Helles fra 14 oktober.
Sokkerne ryger straks i den hemmelige kalendergaveæske. Jeg har også fundet en opskrift på et par babyborn strømpebukser til resterne af mariehønen; der blev 58 g tilovers efter str 32-33.


Jeg har fået min portion fra Dittes samling af det
eddikelugtende urugarn fra handpainted yarn. Billedet er helt vildt ringe, men farverne er OK. Det må tages om og reloades ved dagslys en anden dag. Lace pure wool i farverne damask rose og velvet grapes. Den ene er meget pæn, men den anden - er lidt mere brun end lilla, når mørket falder på. Nu kan jeg så godt lide både brun og lilla, men navnet giver mig associationer til de rynkede. Nå ja, måske har ikke alle læst kaptajn Bimse og Goggeletten: vi taler om rosiner. Dem har jeg det ikke så godt med, efter at min lillebror i 4 års alderen stoppede et par op i næsen. De gled ud en uges tid senere. Siden da har jeg gjort hvad jeg kunne for at undgå dem. Jeg er nok én af de få danskere, der IKKE spiser bundfaldet i gløgg. Tiden vil vise hvad der skal blive af det garn, måske et færøsjal med hjerter. Det lyserøde havde jeg tænkt mig at lave "christels trøje" af, I ved den, som Sanne B ikke var så tilfreds med in the end - ikke at vi nogensinde så det færdige resultat som andet end en bunke på gulvet ;o) Måske garnet er lidt for tyndt. Det tænker jeg så lige lidt over. Det skal jo også lige "wikles" op.

Den anden bunke er et tilbud fra Superbrugsen, 2 bdt uldgarn for 29,95. Det er plysserødt og jeg har en ide om en hue med striber af lurex og en masse matchende striber i Vienna rester til Sofie. Eller med en masse hæklede blomster på, a la badehat fra 60-70'erne. Måske der også kan blive til sådan et forvokset baby-halstørklæde, hvor man stikker den ene snip ind i den anden. Med glimmer og dillerdaller. Man er jo stadig i prinsessealderen.

Ellers byder strikketøjskurven på montering af en lyserød trøje, som jeg blev arrig på, da den hæklede kant blev pænere på venstre forstykke end på højre. Gæt selv hvor jeg var startet. Knurrrr! Et stk Kauni mangler stadig sine kvaster, og blomsterkurvs-sjalet er færdigt og skal blokkes i aften.

Og så har jeg gang i den lille babytrøje i lyslilla (?) alpacca garn, uha det er blødt og lækkert, men jeg trækker det med favoritgarn til mig igen: det glider ikke så godt på pindene, så selvom det er rene retpinde tager det utrolig lang tid og man skal hele tiden holde et øje på pindene. Der glider opal strømpegarnet godt nok lækkert afsted! Så når nu prinsessen har lagt sig, lister jeg pinde og garn til babybornstrømperne frem.

I finished the ladybug socks, and started the much larger zebras. I think the stribing looks cuter in smaller sizes, but I am not going to tie his feet up the chinese way to fit a smaller size! I bougth some lace weigth handpainted yarn in the colours damask rose and velvet grapes, and thought about knitting the cardigan with the large collar seen under the "vil gerne strikke" gallery. The small bundles of pink pure wool is for a prinsess hat for my daughter. One day she will hate that colour....

2 Comments:

Anonymous Anonymous said...

Sikke en herlig smøre.....
Jeg er vild med udtrykket plysserødt - det beskriver den farve ret præcist! Jeg tror også jeg kommer til at strikke en masse plysserødt prinsesse-dillerdaller om et par år....
Og så storhader jeg når garn ikke glider ordentligt på pinden - så kan det være nok så blødt. Hvilke pinde strikker du på? Jeg strikkede mit flower basket shawl i indiecita alpaca på rosentræs-pinde - det var OK. Men det ville være endnu bedre på Addi turbo/drops metal pinde tror jeg.
KH Britt

8:23 AM  
Blogger Helle Holst said...

Her er da virkelig basis for nogle dejlige strikkerier :o) Hønsene er skønne - og jeg syntes da også at zebraen er fin selvom striberne er anderledes i den lille størrelse.
Kh. Helle

3:34 PM  

Post a Comment

<< Home