Monday, September 26, 2005

Bogmeme - serious business!

Jeg har fået endnu en meme, denne gang en bog-meme fra Lene L.
Mja, egentligt var det jo ikke helt løgn hvad jeg skrev i kommentaren på hendes blog: der er røget en del jumbobøger ned på det sidste. Jeg er simpelthen for træt om aftenen til at læse længere historier, og for det meste falder jeg i søvn 3 sider inde. Så læst dem har jeg vist egentligt heller ikke gjort, fnis.

Det bedste sted i verden for mig, da jeg var barn, var Åby bibliotek. Der har jeg tilbragt mangen en sommerferie, dels fordi vi aldrig tog nogen steder, dels fordi jeg led af høfeber og mine forældre ikke havde hørt om antihistaminer. Så blev jeg helst indendøre og var bleg og belæst, når sommerferien var slut.

I studietiden fik jeg ligesom læst nok til hverdag men efter eksamensperioden fik jeg da læst nogle af de bøger min daværende kæreste havde købt igennem året fra Gyldendals bogklub. Senere flyttede jeg til Wien og købte mange engelske bøger (Mary Wesley, Rosie Thomas, Agatha Christie) for jeg havde ingen fjernsyn eller venner (ynk-ynk). Da jeg flyttede sammen med min mand, fik vi tilsammen en betragtelig bogsamling, som blev stuvet ned i mine forældres kælder, mens vi boede i Amsterdam. Og der købte vi sør'me endnu flere engelske bøger.

Min læseteknik ligner Lenes: jeg starter med at læse et par kapitler, fænger det checker jeg lige slutningen - og ser den interessant ud, så læser jeg resten. Min mand billiger absolut ikke den metode!

Vi går igang:

antal bøger:
Vi har omkring 1200 bøger, og her er ikke talt tegneserier, fagbøger eller håndarbejdsbøger/blade med. Børnebøgerne er også et kapitel for sig: 440 stks. Chokerende! Vi købte 20-30 stks når vi var på ferie i Danmark, for de blev læst så tit og vi trængte til fornyelse. Vi har endda ikke købt så mange siden vi flyttede hjem, af hverken børnebøger eller voksenbøger. For nu har vi jo genfundet biblioteket! Vores smag spænder vidt: frem med luppen! De står i 2 lag i denne sektion.


Men når vi skal ud at rejse, ryger der altid 2-3 engelske bøger med i lufthavnen. Det er mest min mand, der køber bøger (han rejser mest) og det er oftest krimier.
Jeg kan bedst lide at læse på originalsproget, underforstået at originalen der skrev dem altså skrev på engelsk. Og vel at mærke skrev til voksne.

seneste bogkøb:
det må være Harry Potter: the halfblood prince.
Jeg så den første film i USA og var vildt begejstret, købte straks bog 1 og 2 - og det var bare nederen! Jeg havde ikke lige tænkt på at bogen jo er skrevet til børn, og derfor er sproget heller ikke så avanceret. Det har jeg lært at se bort fra, og bare nyde hendes fantasi og hele Potter universet. Jeg er især vild med de der sure små planter de skal hive op og plante om, det er da planter med sjæl! De minder faktisk lidt om min datter, når man vækker hende om morgenen....

Seneste bøger jeg har læst:
Ud over Harry P. var det "The rule of four" der var blevet udråbt til DaVincis afløser. Den var jeg skuffet over. OK plot, lidt a la Brown, men al det bøvede "collegeboy meets girl" kunne jeg godt være foruden. Dan Browns tidlige bøger: "deception point" og "digital fortress" kunne heller ikke hamle op med de to bestsellere. Der er masser af action, men ikke den lækre blanding af kultur, intelligens og drama som i Da Vinci Code og Angels and Demons.
Nynne nr 2 havde jeg kun læst på nettet. Noget chick-lite er OK - Bridget Jones bøgerne var også sjove - men helt ærligt Nynne - bliv voksen. Jeg gider ikke engang læse politikens nye føljeton, hun er tåkrummende pinlig og irriterende.
Derimod er Brian Gallaghers The Feng Shui Junkie ret morsom. Den handler om en forsmået yuppie piges hævnforsøg på den nye pige i eksyuppiekærestens liv. Egentlig burde jeg hade den, for der optræder en flodhest ved navn Linda i den. Har jeg måttet høre for det et par gange eller 10?

5-7 bøger, jeg ofte har læst eller har stor betydning for mig.Nu sker det ikke så tit at jeg læser en bog igenigen (hvorfor er det så lige at jeg gemmer dem?). Men disse vil jeg læse igen:

Dan Browns The Da Vinci code, og Angels and Demons er blevet behørigt omtalt. Hertil er kun at tilføje: NEJ, ikke Tom Hanks som Robert Langdon. George Clooney!

"At fortælle menneskene" var den første af Svend Åge Madsens bøger jeg læste. Så var jeg hooked, jeg måtte læse resten. Hans personregister er enormt, og for hver ny bog følger man en anden person fra dette mageløse galleri. Jeg genlæste den for nylig, og løb total sur i hvem der var i familie med hvem. De bøger skal helst læses ud i et stræk og ikke hakkes op til 10-20 min før brikkerne knalder i.

Bjarne Reuters bøger er rigtigt gode, både børnebøgerne og voksenbøgerne. En som Hodder, Kaptajn Bimse og Goggeletten, Anna Havanna - mageløse! En rem af huden gjorde stort indtryk på mig. Og det var endda før jeg fik børn og blev almindelig dødelig. Jeg har lige opdaget at vi har 2 jeg ikke har læst, fedest..

Agnes Henningsens erindringsserie syntes jeg var rigtig god. Jeg samlede en masse af hendes første bøger; det er utroligt at de kan have vakt så megen skandale - så slemme er de nu ikke med nutidens øjne. Lidt interessant at få et indblik i hvad man bestemt ikke kunne omtale omkring 1911.

Ok - nu kommer den pinlige. I griner ikke, vel? Det er næsten på højde med Britta og Silverbøgerne....
Margit Söderholms Provstens datter, al jordens herlighed og driver dug, falder regn. Pladderromantik af ypperste karat. Dem gemmer jeg til Sofie, hun vil ælske dem. Pige elsker dreng, må ikke få ham, får ham alligevel/gifter sig med en anden, går så grueligt meget igennem inden hun bliver accepteret af hans familie/han bliver accepteret af hendes familie/opdager at hun trods alt elsker ham. Happy ending, det kan vi lide!

Jeg kan ikke lide science fiction, og dog er hendes bøger altid at finde under den kategori i udlandet: Anne Rice. Hun har skrevet "interview with a vampire"-serien, og en anden serie om Mayfair heksene. Sidstnævnte læste jeg i Wien, og hold da kæft hvor var jeg bange om natten. Jeg låste den inde ude på toilettet og trak dynen helt op over hovedet. Piv. Og læste videre da det blev dagslys. Jeg har vist alle hendes udgivelser på engelsk. Jeg fat på en erotisk trilogi USA og ville læse den på turen hjem i flyveren. Vampyr-bøgerne er også blevet omtalt som erotiske (zznork), men jeg var ikke lige forberedt på så mange saftigheder på tryk. Der sad jeg fastlåst ved siden af sådan et pænt mappedyr, og mine ører var meget røde! Bøgerne var i øvrigt ikke specielt gode....

Til slut, rosinen i pølseenden.
Nick Bantocks smukke billedbøger. Der er bl.a 6 bøger med korrespondance mellem 2 personer, og man sidder og læser deres postkort og breve. Lidt ligesom kaninen Felix der rejser verden rundt og sender breve til sin ejer, Sofie. Tag et kig her. Desværre er mange af hans bøger udsolgt og jeg må satse på et antikvariat over there. Når jeg altså engang finder en god konference og overlever jet-lagget.

pyh ha - er I stadig med?

Min fascination er det velskrevne engelske sprog afgør også hvem jeg sender memen videre til: det er en nydelse at læse this lazy lady's skriblerier. Men hvem er hun?! Kunne man måske udnytte at den tidligere meme faktisk skulle sendes til 5 personer? Bettina, er du ikke også helt vildt nysgerrig?

What kind of books do I like to read? As you can see from the titles, I read a lot of english books. My all time favourite is the Griffin & Sabine series by Nick-Bantock

4 Comments:

Blogger Lene Lind said...

APPLAUS! Dejlig oplistning, kender godt de der typer, der altid skal læse bøger på originalsproget. Det siger jeg nok fordi den eneste bog jeg nogensinde (frivilligt) har læst på originalsproget er Watership down - og det var kun fordi min kusine overtalte mig og den var fandme hård at komme igennem!!!! Medvirkende til fiaskoen var sikkert, at jeg ikke kan udstå urealistiske tilstande, som f.eks. dyr, der taler og tænker *tsk*.

8:20 PM  
Blogger Sanne B. said...

Hvor skræmmende!!!
Vi har nøjagtig samme bogsmag!
lige på nær Nynne, hun er da suveræn, især i forhold til Bridget som jeg ikke kan døje ;-)).
Sidste bog om Mayfair-heksene (Taltos) var dog en skuffelse, øv ikke særligt uhyggelig.
kh
Sanne B.

8:28 PM  
Anonymous Anonymous said...

Wauw en samling, fremover må du være "Linda med eget bibliotek". Og de der pladderromantiske bøger - dem elsker jeg nu også - det er rart at læse lidt af hvert - både det mere "seriøse" og det lettere.
:-) Britt

10:38 AM  
Anonymous Anonymous said...

Jo, jeg er meget nysgerrig...Hende den Dovne Dame er for anonym. ;O)
Pyha, jeg bliver helt flov over min manglende læseaktivitet sammenholdt med vores bogvægge, når jeg læser disse memer.

6:33 AM  

Post a Comment

<< Home