Mora Flora

Da lillemanden var lille, kaldte vi ham Magnus Tagmus. Det kunne han jo ikke usagt have siddende på sig, så jeg fik tilnavnet Mora Flora. Der er i den grad lilla hår og puddelhund forbundet med det navn!

I dag fik jeg så min Flora halsklud færdig, den er lavet i et eller andet der hed fritidsuld (fik ikke banderolen med hjem). Der blev ikke garn nok til at lave en kød-ædende blomst (den er altså lidt drabelig!), så istedet lavede jeg sådan en "Mary Quant" logo blomst. I, der har haft en Daisy dukke, ved sikkert hvad jeg mener. Og så så den lidt kedelig ud, så jeg hæklede en runde indeni med en rest Vienna.

Den står ret godt til mit sorte overtøj, så nu er jeg også fornøjet!

Egentligt er de ret sjove at lave, de blomster. Måske man skulle give sig i kast med et sjal som Janes. Eller måske min datter kunne tænke sig en hat fuld af blomster? Jeg var i hvert fald ret fascineret af de der badehætter med blomster overalt, da jeg var i hendes alder. Jeg har ikke selv hattehovede, men det afholder mig da ikke fra at prøve samtlige hatte i Magasin, hvis jeg kan komme til det! Bliver man mon nogensinde for gammel til at lege klæde ud med sig selv?

Mothers version of Flora is finished, with a Mary Quant logo flower instead of the flesheating alien flower; we didn't have yarn enough. But I really like making these flowers, maybe I should make a hat full of them. Recall the bathingcaps from the 60-70's? Hats really dont suit me, but I love trying them on in the stores. Some of us never grow too old to play "dressing up" all day long....