Monday, August 29, 2005

Så så man jo lige mig skrive HTML koder

Og egentligt var det slet ikke så svært, men hold da op, hvor tager det lang tid! I de kommende dage/uger vil jeg rette lidt til hist og her, hvad angår farver. Jeg har en svaghed for lilla/lavendelblåt/lyserødt, men det kan da også blive for pyssenysset, ikke?

Og så er der lige nogle detaljer om mængden af billeder, links, tekststørrelse og lignende.

Hvorfor strik til marsvin - ja helt ærligt, det kan man da ikke. Inspirationskilden er som sædvanlig inden for hjemmets rammer: jeg havde glemt at lukke låget til det udendørs bur, og selvfølgelig stod det ned i stænger den eftermiddag. Så det var to temmeligt våde og ynkelige kræ, der stod i vand til knæene (har marsvin egentligt det?) og efterfølgende blev frotteret og opvartet inde i varmen. Min søn mente, at jeg burde strikke sokker og sweater til marsvinet, for dens fødder var enormt kolde, og den blev ved med at se lidt "klasket" ud i pelsen.

Der kommer helt sikkert flere historier om marsvin ;-) og om børn. Men jeg glæder mig da også til at vise nogle af de ting jeg strikker/hækler frem og håber at jeg dermed kan inspirere nogen lige så meget som jeg selv er blevet inspireret af at besøge de mange blogs, der kan findes under links.

Velkommen til!

Welcome to my weblog; it is called "knit for guinea pigs" but I really dont knit for little furry kritters. Rather for me, myself, I and sometimes also for my family. That's me in the upper right corner, handpainted by my daugther 3 years ago when she was 4

4 Comments:

Blogger Jeanette Hegaard Hansen said...

Hej Linda.

Det ser da fint ud - du er da kommet længere end mig!! Og det går da fint med at indsætte billeder.
Velkommen til Blogger-verdenen.

Hilsener Jeanette Hegaard

11:12 AM  
Blogger Sanne B. said...

Hej Linda,
Det ser sgu da godt ud so far, glæder mig til at læse mere, nu er du bloglinet så jeg ikke går glip af noget (uf sikke en skrækkelig tanke).
kh
Sanne B.

11:20 AM  
Blogger Bettina said...

Minimalistisk design *s*, det er fino og en god start!!! Du er "mærket" så jeg spændt kan følge med... :o)

11:32 AM  
Blogger Helle Holst said...

Hejsa

Velkommen til blogland :o)

Jeg glæder mig til at følge med.

Hilsner Helle Holst

12:31 PM  

Post a Comment

<< Home