Wednesday, August 31, 2005

Tælle til en, to, ti: ARRRRRGGG!!

Fru Nollerbob er i gang med at strikke en dejlig ulden sweater til Magnus. Vi købte godt nok ikke det heeeelt rigtige garn, fordi fru Nollerbob havde overset det lille Ull-tweed, der fulgte efter Karisma. Men han kunne jo godt lide farven, det har samme løbelængde og vi bestilte de 600g som opskriften foreskriver. Nu er Nollerbob'en ved at være færdig med bullen og ser med bekymring på garnbunken....tælle - tælle. Der er 5 nøgler tilbage. Hm. Beregne: 1 nøgle giver 880 cm2. Hvor stort er et ærme? 46cm bredt x 53 cm langt, - 25% fordi det ikke er helt firkantet. Dvs cirka 1800 cm2 - dvs lidt mere end 2 nøgler. Pr ærme. Og der går nok også ½ nøgle til kraven....
Helt ærligt - konen risikerer at have for lidt garn!? Hvor amatør-agtigt er det lige?

Nå - hvad har vi af rescue-muligheder:

Magnus - skal vi ikke lave den med korte ærmer? Med lidt kaninpels i kanterne og forneden og så lige et bredt bælte, ligner det da helt bestemt noget fra Prins Valiant, ikke?

Eller - mor har bestemt at du skal til at bruge venstre hånd noget mere! Så derfor er der kun et ærme i din trøje; den højre arm gemmer du bare inde på maven! Så kan han lære det, kan han!

Måske jeg først vil prøve at få lidt mere garn bestilt hjem, i forhåbentligt samme indfarvning. Og hvis det er helt umuligt...så... suk..... så piller vi den op og bruger garnet til noget andet. Og bestiller mere garn. I Ull-tweed typen. Nemlig.

Men det kan jo også være det lige går, på en hængende garnstump! Skulle man ikke bare starte på ærmerne alligevel? Hvis jeg strikker hurtigt, når jeg det måske inden garnet slipper op!

Morale: det er surt med for lidt garn. KØB RIGELIGT, når du alligevel er igang.

I am knitting on a woolen sweater for my son, and as the work progresses I realize that I have been a miser, I am probably going to run out of yarn! What an amateur! It is not like I am using yarn from my storage, I actually went out and bought fresh yarn for this. Next time, stuff some more skeins in the basket, stupid!

3 Comments:

Blogger Karina said...

Hej Linda.
Det med garnet er da surt - endnu en god grund til ikke at holde igen med garnindkøbet :-)
Hyggeligt at kigge indenfor i din blog - jeg kigger forbi igen en anden dag.
Hilser fra
Karina "Strikkekrogh"

7:13 PM  
Blogger Lene Lind said...

Dyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyybt imponeret!!! At regne garnforbruget ud i cm2!! Det var jeg alligevel ikke kommet i tanke om. Nok mest fordi jeg ikke kan regne. Næh, jeg er mere tilhænger af min gamle håndarbejdslærers vidom. *Messer*... halvdelen-af-garnet- bruges-til-kroppen-op-til-ærmegabet-resten-til-bærestykke-og-ærmer. Hvorfor er det lige, at vi kun lærte at strikke raglantrøjer på rundpind? Nå, spøg til side - ærgerligt, håber det bedste for garnforbruget!
Kh Lene L., indehaver af den jyske Guinessrekord i restegarnlagring, fordi hun altid får købt for meget.......

11:59 AM  
Blogger Vivian said...

Hejsa Linda - jeg stødte på din blog forleden men havde ikke lige tid til at smide et par ord, men det har jeg nu, og du er kommet på min liste og jeg skal snarest få sat din knap ind - og du har bare fået lavet dig det fedeste logo synes jeg !!!

Mange hilsner fra Vivian

12:47 PM  

Post a Comment

<< Home