Hop!

I've had it!
Jeg vil vise billeder af mine børn, min baby, mine kreationer (a hvaffor nogen??) - vi flytter, gør vi! Jeg havde egentligt tænkt mig det først skulle være på 1 års dagen for "strik til marsvin", men nu sker det altså før tid.

Den nye adresse hedder stadig striktilmarsvin, men er altså typepad - med mulighed for at uploade billeder når det passer mig :o)

Der er flytterod og temmeligt bart, ikke engang et ordentligt navneskilt har vi sat op, men bare lad som ingenting - nogen af os er år om at sætte lamper og billeder op ;o).

Weekend Oase

Søndag i haven, Fie er ikke ensom, hendes bedste legekammerat har tid til hende idag. Hans computerkammerat er sendt i eksil hos sine bedsteforældre, og der er dømt pc-fri dag. Efter ½ times surmulen bløder han op, først kommer "gyngekøjen" op at hænge. Nogen bruger den som hængekøje, feks Oskar og jeg, der ligger og ser op i træerne og hører solsorten synge. Andre gynger hinanden vildt og voldsomt, så fjerbusken taber fjerene af skræk.

Badebassinet kommer op, det tager så lang tid om at fylde sig, så der skal andre boller på suppen: hvad med at hente playmobil bådene? Yehaa, glade minder fra vores lilleputhave i Amsterdam, hvor piratskibet og vikingebåden lå til i bassinet under parasollen. De glemmer alt om at vandet er for koooooldt, vandet er for vaaarmt, de stormer rundt i bassinet og har det dejligt sammen. De henter frugt og kiks, hyldeblomstsaften har deres far allerede sat ud under parasollen. Pludselig tog sommeren ved ham; han bar møblerne hen i solpladsen og satte parasollen op i håbet om at hans lysforskrækkede kone vil snige sig ind under den og få brunet benene lidt.

Jo, jeg sidder der nok ½ time, så må jeg op og røre mig. Oskar får sin første barnevognstur, jeg klarer hele 5 huse op ad vejen og 5 huse tilbage uden at føle trang til at ligge ned. Så plamrer han videre i æbletræets skygge.

Der er stilstand i bassinet: vi keeeeder os. Nå, så henter vi kassen med oppustelige tingenoter. Man pakker jo aldrig rejsekufferten fuld af baderinge og badebolde, så der er blevet indkøbt lidt for hver ferie - og de kan jo heller ikke blive tilbage! Vild lykke. Men....mor kan jo ikke puste dem op. Ufatteligt mange gange har jeg siddet med en gigabold/zebra/gummibåd og pustet og pustet, til svimmelheden snurrede i fortænderne. Nu må de selv klare det, for luftpumpen der kan klare ventilerne ligger på loftet. Adgang forbudt for mor. De går rundt om bassinet som to blæsebælge, først hammeren, så baderingene, badeboldene, jo, de tager dem allesammen! Der er nærmest ikke plads i bassinet mere, men de har det skideskægt så længe det varer.

Senere griller de pølser over et lille bål. Oskar og jeg hyggefnidrer inde i huset, der skal kysses tæer og der skal skiftes ble mere end een gang - der skal lægges til ved det ømme bryst. Og jeg sidder der og bider smerten i mig, og overvejer om man helt skal droppe det ene bryst i en periode og så være lidt anatomisk uligevægtig (vandmelon til venstre, appelsin til højre). Kommer så i tanke om brystpumpen: hvis jeg nu pumper mælken ud og giver ham den i en flaske, så kan revnen måske hele? For brystpladerne hoppede han ikke på! Ikke langt fra tanke til handling - alt har vi på lager, sutter, flaske, pumpe, voila! Han skærer fæle ansigter da sutten sniger sig ind i mundvigen, adr-badr, men det smager jo rigtigt nok, så flasken tømmes på rekordtid mens han kigger forundret på sin far - hm, noget er ændret, men hvad? Faderen ser hoverende på mig; se, du malker bare ud, jeg giver ham det! No way, jeg flår baby ud af armene på ham og lægger ham til det gode bryst. Vi har stadig brug for at bonde, mig og Oskar ;o)

Som dage uden sammenhæng

som nætter i harmonikaseng.

CV. Jørgensens "skygger af skønhed" siver rundt i hovedet på mig. Dagene afløser hinanden; jeg kan ikke rigtigt holde styr på hvor vi er i ugen. Jeg laver ikke andet end at amme og glo lidt ud i luften. Nætterne er forståeligt nok brudt op. Det er ikke sådan at baby Oskar holder mig vågen, han skal bespises 2 gange på en nat. Han er nem og dejlig, men hvor skal han dog fodres tit og længe....sommetider tager det 45 minutter! Han smiler til mig når jeg tager ham op og kysser hans lille bløde kind - vi ved jo godt at det kun er en refleks, men lige præcis mine babyer gør det fordi de er glade for at se netop mig :o) Og her skulle der så være et billede af den underskønne, men endnu engang glimrer blogspot ved sin manglende evner. Ny blog er på vej!

Jeg ville gerne fylde mine dage lidt mere ud med spændende gøremål, men må indse at det tager sin tid at komme igang. Heldigvis har flere af nabokvinderne også fået kejsersnit, så jeg er blevet gevaldigt bekræftet i at man bare ikke suser sådan overskudsagtigt rundt og bager boller. Derfor kan man jo godt ærgre sig bare en lille smule over at den dyrebare tid skal spildes på den måde. På den anden side er der kun gået en uge, tag dig dog sammen kvinde! Og nyd at vi ikke har mere travlt end at det er fuldt tilladeligt bare at sidde og glo på sin nyfødte og synes han er smuk og pæn og (forkortet af red.)

Jeg scanner lidt rundt på de andre blogge og lader op. Bladrer lidt i strikkebøger, tænker på hvad der er behov for til efteråret. Jeg har nogle her og nu planer, bl.a en lille bomuldscardigan til Oskar i merceriseret løve bomuld. Jeg har været forbi Olli-garn 2 gange i denne uge: første gang måtte jeg melde pas efter at have siddet i et hjørne af Kvickly og ventet på at manden gjorde indkøbene færdige, jeg kunne simpelthen ikke mobilisere mere energi. Og så var der endda udsalg, øv, øv og endnu mere øv, for vi havde glemt at stille p-skiven. DAMN! Anden gang var idag, hvor vi kom 10 minutter efter lukketid.

Nu bestiller jeg bare garnet på nettet istedet! Og når man alligevel skal betale porto, kan man jo ligeså godt fylde kurven lidt op ;o)

Fie har brug for en ny sweater og jeg forestiller mig Rowans Queen of hearts strikket i den gl rosa kauni - hvis garnet kradser for meget bliver jeg nok nødt til at efterabe Helles japanske rib, for hvor er den dog smuk! Nu sidder den så også godt på kvinden, der kunne være i sine bukser da hun tog hjem fra hospitalet ;o) Når jeg engang får den lavet, kan jeg måske også være i mit tøj fra før graviditeten. På en uge er der røget 6 kg af, og min mave er skrumpet med 7 cm. Vand er noget forunderligt noget ;o)

Der er den vilde trøje fra vintagestrik, jeg kunne selvfølgelig gå videre med morgentrøjen, men de tynde pinde, uak....jeg gider dem ikke lige nu, det bliver jo en uendelig cardigan

Der er masser af drømme, de skal bare lige fanges ind, det gøres i øvrigt nemmest med et dankort ;o)

Og jeg er blevet moster til en lille pige (3700g er vist pænt stort), præcist 1 uge efter Oskars fødsel. Sådan!

Nærmest lykkelig - eller hvad?

Tak for de mange søde hilsener og udtalelser om Oskar barnet. Jeg er som det sig hør og bør, helt forgabt i ham: han har de mest nuttede små abehår på ørerne som jeg falder i staver over hver gang jeg ammer ham. Og de kæreste elastikker MIDT på armen, der er så blød, så blød....man må jo inhalere hver detalje, når man ved at det er absolut sidste gang.

Jeg er ved at have vænnet mig til at tingene stadig ikke går hurtigere end de gør, og at jeg skal tilbringe en del tid flydende i sofaen eller liggende på ryggen i dobbeltsengen. Så ligger jeg der som en anden vinkekrabbe og laver venepumpeøvelser, jowda det hjælper! Man kan faktisk se senerne ovenpå foden nu. Min mand syntes det kunne være rigtigt sjovt at se hvor meget vand jeg taber for hver dag - min egen begejstring for en tur på vægten er ikke helt så stor. Man må jo ingenting de første 4-6 uger, så lad den da være i fred indtil da! Målebåndet før fødsel sagde 115 cm om maven, igår var det 107 cm, og da jeg i løbet af aftenen pludselig fik kontakt med mine mavemuskler, er tallet nu nede på 104. Det kan man da godt blive helt eksalteret over: se! Jeg kan bevæge maveskindet!! Derudover er min angst for at hullet pludselig bryder op og mine indvolde vælter ud blevet væsentligt mindre, efter jeg tog en mavelanding fra nederste trin på trappen, uden baby selvfølgelig.

Oskarbarnet stortrives i min gavmilde strøm af kys og mælk. Vi var omkring en babyudstyrsforretning for at shoppe amme-bh: jeg startede optimistisk ud med at gribe 90G (gigaenorm) men måtte dog springe over F(ænomenalt store) til en beskeden model E(normt store). Jeg må igang med et par løse strik-modeller ;o), Isagers corsage har jeg forlængst skudt ud i fremtiden.

Vi har været i bad: det var rigtigt godt! På efterflg billede kan man se Oskar dreje munden over mod mig: mam? Han har gnasket den ene brystvorte heeelt itu, det er lige så tårerne triller når det er den side der står for tur. Det er rimeligt svært at lukke smerten inde når de store poder står og jabber ved siden af, så det koster et par riv fra moderdyret. Aldeles uretfærdigt og forklaring bagefter er stærkt påkrævet.

Tina spurgte hvordan de ellers havde taget det: meget sødt, de synes han er bedårende! De kan ikke lade ham være, så vi har været nødt til at indføre lidt regler: når han sover, må man ikke pille ved ham. Og når mor ammer i dobbeltsengen må man ikke hoppe rundt i den af begejstring over hvor sød en sugemalle vi har fået. Dog kommer der også små optrin, der fortæller os at man sommetider føler sig lidt tilsidesat. Og at vi ikke er helt på forkant med fordelingen af kontakt og opmærksomhed endnu.

Som da Magnus i aftes kom ned og jamrede over at vi havde fjernet hans hyggelige 12 kgs fjerdyne og erstattet den med et vattæppe og et myggenet for vinduet. Vi var helt nede på niveau med hans 6-årige forurettelse over ikke at måtte få kæmpeposen med chips i, alene fordi der var en pokemondimsedut deri. Da vi senere kom op for at slukke lyset, havde han demonstrativt lagt sig i et hjørne af sengen, indrullet i sin morgenkåbe og dynen på gulvet. I løbet af natten tog han den til nåde igen.

Lillesøsteren lavede en tilsvarende scene, hun blev ved med at komme ned i stuen: jeg har ondt her, jeg har ondt der, jeg har glemt lektier - den sidste ting var en tegning hun havde glemt oppe hos en legekammerat hun i øvrigt var gået hjem fra i vrede. Den fik hun ikke lov at hente klokken 22.46. Så gik hun til sit værelse og begyndte først at klynke, så steg det til jamren, hylen, vrælen (min teeeeeeeegniiiiiiiing) og da vi stadig ignorerede hende, et fremprovokeret brækanfald. Hun fik ikke sin vilje. Hun fik venligt besked om at tørre op, om hvor de rene lagner var eller alternativt lægge et håndklæde over pletten, tage en slurk vand og gå i seng. Kort proces.

Vi var stadig helt i kontrol imorges, selvom hun havde hundeøjnene fremme - åh kom nu, sig det er synd for mig og at I var onde. Nej, Sofie, vi køber den ikke. I stedet undlod vi at skynde unødigt på hende, så hellere komme de 5 minutter for sent.

Jeg tror ikke at det er jalousi som sådan, men en anden tristhed/sorg, der kanaliserer sig ud, nu hvor man alligevel føler sig lidt tilsidesat.
Det er ikke synd for hende at hun har fået en lillebror, det er til gengæld synd for hende at hun mangler legekammerater. Mere aktivering og involvering i diverse hjemlige sysler, i det omfang hun har lyst. Jeg har lavet sæber til hende, som hun så gerne vil forære til klassekammeraterne, hun sidder og pakker dem sirligt ind og laver til og fra kort. Jeg vil sidde og suge lidt mere inspiration fra Panduro Hobby til ting hun selv kan lave - sæberne er for svære at håndtere.

Magnus har lige mistet sin rolle som væbner (han fik pest) og er blevet - i hans øjne - degraderet til elver. Vi skal tegne dragt i dag og købe stof og ører imorgen. Dog kan hverken hans far eller jeg svinge os op til at sidde begejstrede ved siden af computeren og se ham spille age of mythology....
Legobygning, ja - gameboy og computerspil, nej.

Kan man være andet end lykkelig, når man har 3 fine og forskellige eksemplarer?

Den smukkeste, skønneste, dejligste babydreng

Her er han cirka 1 time gammel, meget vågen og en kæk str 1/2 år.

Vi er netop ankommet til hjemmet, jubi, puslebord i rette højde, øv ingen gribebøjle over sengen. Der er bestemt mange flere fordele ved at være hjemme end ulemper. De få ulemper er nok trappen og min manglende bugmuskulatur. Men heldigvis har vi da både gaffatape og hæfteklammer - og sømpistolen i en snæver vending ;o)

Den lille kejser ankom tungt sovende til hjemmet, her dog foreviget lige inden afgang fra Hvidovre. Han er i øvrigt født 15.06.06 klokken 16 (tror jeg) og kan altså glæde sig over at der altid flages på hans fødselsdag. Han kan isætte et vredt skrig, der får os alle til at lystre: jeg er SULTEN! NU!Der er endnu ikke fuld gang i den store mælkeproduktion, så vi må spæde lidt til med noget nymodens pjat. Barnet skal jo heller ikke lide.

Bagefter ser han totalt stenet ud. Han fik en portion lige inden hjemturen - og endnu een sidst på eftermiddagen, så det kunne lade sig gøre at skifte ham. Magen mente åbenbart at der mangler et sammenligningsgrundlag, så søpapegøjen (Jens Keld) skulle med. Lad dog barnet ;o)

Strikning? jo da, 2½ time imorges.... men med forkert mønsterafstand, damn! Det bliver nu nok til mere de næste par uger ;o)

kejser Oskar på tronen!

Så lykkedes det endeligt! Han kom ud, men ikke uden problemer. Vi havde lavet grin med at tredie gang sad barnet nok på tværs. Og det gjorde han så. Stjernekigger, men det var nu ikke problemet, og han blev også drejet 1/4 omgang - til gengæld faldt pulsen drastisk da jeg pressede, så det endte med et akut kejsersnit. Han havde navlestrengen snoet om halsen, vejer 4600g og er 52 cm lang. Jeg er allerede oppe at gå omkring, dog føler jeg det som om jeg har lavet 4-500 mavebøjninger.

De store søskende græd behørigt og må hele tiden klappe og nusle ham. Nu må vi se hvordan hverdagen bliver, når jeg engang kommer hjem. Indtil videre er hans yndlingsbeskæftigelse at gnufle på mine bryster. man sover så godt når man hænger dér :o)

Sirenen fra Hvidovre.

Stressede mandag: hvor veerne kom og gik, uden regelmæssighed og styrke. Vi kom i tanke om at hvis der skulle samles navlestrengsblod, så var det nu det skulle bestilles. Det lod sig heldigvis gøre: ring, når hun er 5 cm åben. Jamen, det er hun allerede. Panik hos firmaet: jamen kan man det? Og hun er 3gangsfødende, tror I vi når at komme?

Jeg stimulerede alle de punkter jeg kunne læse mig til, og havde halvmåneformede kratere fra mine negle i vandbenene. Der skete nul og nix. Men når babydrengen strakte sig derinde, føltes det som om han bungyjumpede, for dælen da hvor gjorde det ondt! Så åbent, det var der.

Begge børn stod med hovederne helt inde i ansigtet på mig: skal du føde nu? Sofie var grædefærdig når mit ansigt krøllede sammen i ve-smerte. Magnus ville hele tiden kramme - og det er jo skønt når man har betonmave og træballer. Det var lykken, da de endelig faldt i søvn - så jeg lagde mig også. Og det var så slut på den dag. Dvs, da jeg måtte op ved 4-tiden og nifle, hastede først den ene pode, så den anden efter mig: skal du føde nu??

Afslappede tirsdag: hvor jeg bestemte mig for at det ikke blev idag. For der var ingen veer, og jeg kunne ikke helt klare en dag til med hele familien på barselsspeed. Mine fødder lignede noget der var løgn, lidt blåt neglelak og ligheden med Dolphs plader ville være total. I stedet vaskede jeg tøj, ryddede op, nuslede have med manden, der ikke viger fra min side. Vi tog i Ilva og købte havemøbler, med navlestrengsopsamlingskittet under armen, hvis nu altså det lige pludselig kom over mig.

Forventningsfulde onsdag: hvor vi havde tid 8.15 til igangssættelse. Sofie kom ind om natten for at holde om mig: mor, har du ondt? Hun var bleg om næsen til morgenmaden og blev behørigt eskorteret til fritidshjemmet. Magnus var mere kæphøj og besvarede mit: ha en god dag med: Og ha en god fødsel, mor!!
Så løb vi lidt rundt om hinanden som to høns uden hoveder: kamera, lift, babytøj, navlestrengskit. Sad i bilen og snakkede om at det her var til at klare: ikke at skulle hive ungerne ud af sengen midt om natten fordi nu skete det, og godt at vide at i dag blev han født. Vi grinede og sang fødselsdagssang for Oskar.

Kan I høre hvor det bærer henad?

Jeps, totalt afklapser. Der var fuldt belagt på alle fødestuer og ingen overlæge havde godkendt igangsættelsen, hvilket vil sige jeg røg bagerst i køen. Fik godt nok de indledende øvelser med, blev iklædt sture underbowser og hospitalsskjorte, fik endnu en smertefuld hindeløsning (og manden ønskede endnu engang at han bare sad nede i bilen og ventede), fik lov til at gå hele hospitalets centergang (4-3-2-1) frem og tilbage, men uden skyggen af bare så meget som en ballekrampe. For så at blive sendt hjem med besked på at vende tilbage imorgen, hvor de nok havde bedre tid, denne gang med overlægens godkendelse.

Der lød sirener ved middagstid to onsdage i 2006 i Hvidovre :o(

Det var bare nedtur at bære den tomme lift ind i huset igen.

Men man kan jo også se lidt positivt på det: jeg har fået en Lady Diana skylning (kan man virkelig have SÅ meget vand i numsen??) OG et par nydelige klipklappere str 41, som mine vandopsvulmede str 38 lige kan presses ind i. Let gang på jorden ;o)

Hvorfor er det lige jeg er så forhippet på at få ham ud? Det er pga den første fødsel, hvor Magnus på 4700 g sad fast midtvejs og måtte trækkes ud med sugekop. Mit bækken kunne ikke følge med og skambenet blev strukket fra sig selv, så jeg måtte gå med krykker bagefter, jeg havde fibersprængninger i måsen så jeg knapt kunne sidde, jeg blev syet sammen i omkring 1 time OG så fik jeg da også lige barselsfeber oveni.
Og så påstår de at jeg sagtens kan føde et stort barn igen - jeg fødte ikke, han sprængte sig vej ud! Der var i øvrigt 4 cms forskel på hovedomkredsen af Magnus (4,7 kg) og Sofie (3,2 kg).

Nu er der vist ingen vej tilbage, babydrengen har vokset sig stor og jeg håber bare at jeg kan gå bagefter. Så derfor behøves han ikke lige tage et ekstra halvt kilo på.

Og nu skal vi lige trøste de to store, der havde glædet sig så meget til at se ham idag. I morgen. Please.....