Blev der lidt stille?

Det er altså ikke fordi at babydrengen har meldt sin ankomst, at der blev lidt stille her. Godt nok har jeg haft et par omgange veer, hvor jeg har tænkt - så, nu er det sgisme nu! Men nej...de ebbede ud igen. Og jo, det er dybt frusterende!!
2 skolefridage har tappet lidt mere energi, og så har vi brugt rigtigt meget tid i haven. Langt om længe var der tid til at sætte drivhuset op!

Her ruller det lille grimme ex-hundehus væk:
Den tidligere beboer havde en gigastor grand danois som boede i legehuset når det regnede. Der er flere spor efter stor hund; man kan se på terrassedøren at den har stået og krattet for at komme ind. 4 stks termoruder med rigtigt mange ridser. Lige da vi var flyttet ind, behøvede vi bare at åbne terrassedøren, så strøg evt katte ud af haven i en vis fart. Det gør de ikke mere.
Og på Sofies værelse viser gulvet også spor af, at her var kræet låst inde af og til og at den forsøgte at grave sig ud. Marsvin siger bare mui....

Manden puklede som en gal med at få det ufatteligt tunge stk pindebrænde op på lillemandens skateboard, og så skubbe det afsted på en MDF underflade.

Så gøres der plads til il drivehouse.
Forrige vinter stod der et meterhøjt grantræ af en art. En stormfuld og mørk eftermiddag hørte jeg en højlydt kvasen: træet lagde sig ned ovenpå det lille grimme metalskur, der stod der dengang, og lagde sig til hvile på naboens æbletræ... Det gjorde faktisk ikke noget, for nu er der mere sol i haven og vi fik et kickstart til at få lille grimme skur væk. 3 af vejens "store drenge" kom med hver sin motorsav. De fik brænde og vi fik 4 træstammer til en lille bålplads ;o)

Så skal drivhuset "bare" samles. Og som man næsten kan regne ud, var kun halvdelen af skinnerne mærket op med numre; der var fejl i vejledningen og den var mere end mangelfuldt illustreret (og hvorfor vise et billede af en skrue der skubbes ind i en skinne, når vi har brug for at se hvor gummilisterne skal sidde henne?). Så det tog det meste af en dag bare at samle skelettet.

Som sædvanligt sad jeg på min stol og kommanderede rundt, det er jeg bare skidegod til! Meeeen, så var det vi satte fundamentet op og fjernede et par sten....Ligesom børn ikke kan have et lillebitte hul i tøjet uden at skulle bore fingeren rundt i det og gøre det større - lige sådan har jeg det med skvalderkål. Jeg rev i een plante, og så kom der lidt rodnet til syne og så måtte jeg simpelthen lige fjerne alt det jeg kunne komme til bag drivhuset. Og hen bag rabarberen. Se lige rabarberen, er det ikke en mageløs blomst? Og skal jeg ikke også lige igang med en rabarbermarengsfidus - men hvor så jeg nu opskriften henne????

Det blæste alt for meget fredag til at vi kunne sætte glasset op. I stedet sad jeg hele dagen i sofaen med tæppe omkring og havde ondt i lænden, fordi jeg havde kravlet rundt i skvalderkålen. Skvadderhovede...

I dag var vejret heldigvis med os og jeg sad bare og uddelte glasholdere og heppede inde i drivhuset og strikkede på boleroen (og skævede lidt til skvalderkålen - bare vent til maven er væk!). Jeg er færdig med for og bagstykker og halvvejs med det ene ærme. Nu har vi sat Ikea skænken fra vores tidligere køkken op, så mangler vi bare alle planterne. Og rødvinen :o)