Friday, May 19, 2006

Bamsepesten

Gårsdagens indlæg afsted kom en hel del humoristiske kommentarer. Hvor er jeg glad for at høre at andre havde samme tanke ;o)

Og nu til noget mere uskyldigt. Jeg mangler stadig at kæmpe mig igennem en 3-4 vaskemaskinfulde babyudstyr, men er ved at have et overblik over hvad vi har og hvad vi ikke har. Det sidste har vi ikke: vi har ALT og lidt til og meget mere....Jeg har endda tilladt mig at sortere det tøj fra som var af dårligst kvalitet, trods det kan barnet stadig gylpe sig eller have dårlig mave igennem en hel uge uden tøjvask og stadig ikke lide tøjnød...

Skulle det nu være et problem? Tja, jeg har allerede fået de første forespørgsler på hvad vi mangler og hvad vi ønsker os i barselsgave. Det går nok ikke at sige stauder ;o) Vi har alt tilbehøret: skråstol, bæresele, babyalarm, plaid - you name it. Det mest nærliggende er så at ønske sig legetøj. Igen har vi en pæn portion kvalitets legetøj, men lidt nyt skader ikke og feks har vi ikke længere et "aktivitetscenter". Dog frygter jeg

BAMSERNE!!!!

Af en eller anden grund synes alle at babyer skal have bamser. Alle synes at lige den bamse de har fundet er den sødeste og at barnet selvfølgelig også vil elske den. I vores familie fortsatte bamseriet dog så længe at vi var nødt til at indføre et direkte bamsestop da vi flyttede til Holland. Ikke at det blev overholdt, men mon ikke det tog toppen. Alligevel har vi stået mange gange og revet os i håret efter familiebesøg, hvor Fie havde leget godt med en bamse et stykke tid : "Den må hun gerne få/den vil så gerne med hende hjem". NEEEEEEEJ!!?? Hun gad kun lege med den fordi hun var vokset fra plastikstabletårnet eller hvad der nu forefindes i det pågældende hjem. Den ender i et hjørne, det er IKKE ægte kærlighed! Men barnet har hørt det og der er ingen vej tilbage.

Heldigvis spurgte granmosteren os først og vi fik bremset gavekortet til Build-a-bear i tide. Udover at hun da for hulen har bamser nok, synes jeg at konceptet er rædselsfuldt. Hun er ikke "den eneste i hele klassen der ikke har en" - hun ville være DEN eneste. Jeg ved godt der er bloggere der har købt dem, det er altså ikke noget personligt, dont get me wrong! Hvis hun selv havde ønsket sig een - så måske. Indtil videre føler hun ikke behovet og vi vil snige os ind ad bagindgangen til Tivoli for at undgå butikken.

Og hvad ville barnet så selv vælge? Her er Sofies udsøgte udvalg. Deriblandt er der endda nogle som hun pludselig fik et blødt hjerte for den dag vi sorterede dem fra øverste hylde: grisen til højre, fåret i front på siden, den brune bamse bagerst nr 2 fra venstre og foran den, en med et totalt fladt ansigt. Vi mangler sælen og dens baby; de er med i skole til legetøjsfredag. I kurven et udvalg af småbamser, de bor dér det meste af tiden.
Der er måske 3-4 af de øvrige bamser der jævnligt kommer ned til morgenbordet.

Magnus udvalg er mere beskedent. Han følte sig meget voksen en eftermiddag vi ryddede op på værelset, og ud røg bamserne. De listede sig dog ind igen et par dage senere :o) Når han sover ude, har han den allermindste med, marsvinet Fifi, vist mest fordi det sig hør og bør at man har et sovedyr med. Ellers bor de bare på hylden....Hans valg er i øvrigt også betinget af navnene, nu jeg tænker over det: de 4 er fra farmor og hun giver dem rask væk et navn - en med navn kender man jo, så dem føler han et stadigvæk et ansvar for.

Og her er den uønskede flok. Der er måske en 6 stykker som jeg vil tage fra til babydrengen fordi kvaliteten er lækker (og så er det jo ikke engang hans valg). Men resten.....bor i en stor sort plastiksæk, der lige kan lukkes. Jeg har et ambivalent forhold til dem lige nu: allerhelst skulle de bare vupti ud af huset, hurra 2 m3 mere plads!. På den anden side er det jo BAMSER - må man godt smide sådan nogen ud? Får vi ikke bamseværnet på nakken? Måske får Oskar en dyb fascination for elge/Hugo/stribaer og hvor ville det være ærgerligt at vi tonsede dem ud...

Jeg overvejede om de skulle sælge bamserne på det lokale loppemarked. Meeen, selvom de ikke gider dem ikke selv, skal andre altså heller ikke have dem. End ikke for 10 kr. Too risky!

Rituel afbrænding i det diskrete?

10 Comments:

Anonymous Anonymous said...

Ja, Olivia - tæt på 12 år - æææælsker stadig bamser. Heldigvis har jeg sneget nogle væk i f.m. renovering af værelserne... Tro mig, jeg tog ikke i Build-a-Bear, hvis ikke det var et stort ønske. Vi så et forældrepar til en dreng på under 2 år - vil jeg tro. Han blev slæbt rundt i manegen af forældrene og anede ikke en dyt om, hvad det hele gik ud på... For hvis skyld er det så lige.... k.h. Mette

4:40 PM  
Blogger strikkeforsker said...

Hvad med at forklare folk, at I har i overflod af babyting og ønske kontanter. Så kan babydrengen få en opsparing, der betaler for ting han har brug for, når han bliver lidt større f.eks. ny cykel, seng, lego eller lignende?
Hmmm Hvad med et frugtræ til haven, som bliver hans?

Ulla, der også synes build-a-bear er et rædselsfuldt amerikansk koncept, men nok ikke ville kunne stå for build-a-sheep ;-)

4:46 PM  
Blogger Vivian said...

Arhj, jeg tror altså ikke man må hverken brænde eller smide bamser ud ;-))
- er der ikke et hospital ell. lign. med en børneafdeling, der kan få dem foræret?

c u soon

Vivian

5:06 PM  
Blogger Susanne said...

Man må godt aflive bamser.....
bare jeg nu ikke bliver chikaneret af bamseelskerne :o) Mht ønsker til junior (med det avancerede hjemmelavede legetøj ;-))så synes jeg godt, at I kan gøre opmærksom på at alt til baby allerede findes i hjemmet !! Og så finde på noget andet ! De små husker jo ikke barselsgaverne.... Kh Susanne i Silkeborg

6:52 PM  
Blogger Fríða said...

ja, jeg har i hvert fald smidt bamserne ud af huset, på nær af et par stykker favoritter. jeg smed sækken i Röde Kors containeren med meeget god samvittighed. og det l.. fylder jo såå meget. mht barselsgaver, jeg giver aldrig babyting som barselsgaver til dem der allerede har flere börn i forvejen. da giver jeg vedk. mor noget til hende selv, bodylotion og silkehalsklud - gavekort til massage eller beautysalon - gavekort til yndlingstöjbutik el.lign.
hilsen fra Island
Frida

7:30 PM  
Anonymous Anonymous said...

Jeg eeeeelsker (pæne, flotte, specielle, kvalitetsprægede) bamser, men jeg køber altid nogen, som "betyder" noget for ungerne, for nyligt var det Hugo til en 5'er i Røde Kors, fordi Anna har en Hugo-periode - desværre kastede Emil osse sin kærlighed på den, så jeg må af og til lege Salomon. Eeyore MÅ man da ikke smide ud, må man? :o) Men ellers, ja, der findes meget "bamseskidt", man får med hjem ved "uheld" som det, du beskriver. :o/
Ang. barselsgaver, så ville et barnepigeklippekort da være en del mere oplagt? Eller 1 uges aftensmad til fryseren? Sådan nogle ting, der bare mangler, når man har 3 børn. ("Tid" har de desværre ikke haft held med at konservere og fylde på dåse endnu *suk*)

8:48 PM  
Blogger Linda said...

Nej, æseldyret må man ikke smide ud, han er en af dem "vi" beholder ;o). Den øvrige gode flok tror jeg ryger på loftet i et års tid og så er de nok klar til loppemarkedet - resten ryger i røde kors containeren.
Gaver til moderen går jeg helt ind for! Frugttræet er også en rigtig god ide, den gemmer vi til navngivningsfesten i august!

9:20 PM  
Blogger Anne said...

Her i vores lille by holder vi Bamsebingo en gang om året, voksne adgang forbudt, masser af grøn giftkage og bingoplader med både tal og billeder, så alle kan være med!
Præmierne er både nye og brugte bamser, og jeg benytter gerne lejligheden til at sende en sort sæk afsted.
Jeg er nemlig mor til 2 bamsomaner, der så til gengæld kun har ejet én dukke hver! Nogle bamser kommer og går, men de har hver en udvalgt skare, som de ALDRIG vil skilles fra...
Vi har været omkring bamse-koncept-butikken, og pigern elskede hvert minut, og er glade for deres respektive indkøb, så fred være med det, det er vel ikke så meget værre end alt muligt andet som ex. Pokemon, Barbie og hvad der ellers findes?!
KH Anne

10:05 PM  
Anonymous Anonymous said...

Mine børn har heldigvis ikke fået øjnene op for "build a bear" -
endnu....

Åh ja, den ønskeseddel til barn nummer "mange" er ikke nem.

God fornøjelse med babytøjet. Her er vasketmaskinen stået af (note: køb aldrig en Hoover.....), så jeg kan ikke en gang klare det normale vasketøj. Og hold da op, hvor vasketøjsbunker vokser hurtigt.

Glæder mig til at se dig i morgen.

KH Tina

12:02 PM  
Anonymous Anonymous said...

Hmmm, bamser... Asger interesserer sig ikke så meget for dem, men Signe (kun 1½) er så småt ved at udvikle sig til en bamsoman....så samlingen kan ende med at blive betragtelig....måske en dag jeg også får bamsepip...
KH Britt

8:58 PM  

Post a Comment

<< Home