Wednesday, June 07, 2006

Ak og ve..

Det blev til et kapitel af historien om kvinden, der råbte BABY!!

Jeg er helt beskæmmet over al den opmærksomhed, og over ikke at kunne bloppe nogen baby ud. Men af hjertet tak, for alle kommentarer og hilsener, de følger med den dag det endelig sker. Det må være en skuespillerspire, med alle de forpremierer han lægger op til!

Vi var ellers sikre på at nu ville det ske: manden havde købt ekstra chokolade til mig og den nye Harry Potter film. Men alt der skete var at jeg hvæsede ad ham ved 3-tiden: man kan jo ikke få veer når du snorker sådan!! Alle bækkensmerter og rygmurren var pist væk da jeg vågnede imorges.

Ikke at der er noget galt, jeg har først termin mandag. Dagens jordemodercheck viste at baby trives, har lagt sig parat til udkørsel - og jordemoderen overrulede al teknik: jeg har følt på babyer i 30 år, det her er et 4 kg barn! Hun er dejlig kompetent, virker beslutsom og vil garanteret ikke lade mig presse i 3 timer som første gang. Hun har aftenvagt i morgen og dagvagt søndag. Hvor ville jeg gerne...

Nej, jeg vil gå over til at bruge omvendt psykologi - jeg vil simpelthen ignorere ham. I dag har jeg haft enorm stive pølsefingre, så det passede fint med at strikke en sweater til ham-vi-ikke-nævner på pinde 6 og lyseblå løve heavy. Garnet er virkelig lækkert, 60% bomuld, 40 % acryl, en rigtig god blanding, fordi trøjen holder faconen bedre og ikke bliver vaskestiv.

Pølsefingrene forhindrer hækling og strik med for tynde pinde, så nu er der ingen vej udenom Durrow og bunken af tøj til reparation. Og så tænkte jeg på at ondulere lidt skvalderkål, men måske man bare skulle gå over til de gængse fødselsfremkaldende metoder. Jeg kaster mig over manden ;o)

0 Comments:

Post a Comment

<< Home