Strik til marsvin

Hop!

2006-06-27T13:17:00.000+02:00

I've had it!
Jeg vil vise billeder af mine børn, min baby, mine kreationer (a hvaffor nogen??) - vi flytter, gør vi! Jeg havde egentligt tænkt mig det først skulle være på 1 års dagen for "strik til marsvin", men nu sker det altså før tid.

Den nye adresse hedder stadig striktilmarsvin, men er altså typepad - med mulighed for at uploade billeder når det passer mig :o)

Der er flytterod og temmeligt bart, ikke engang et ordentligt navneskilt har vi sat op, men bare lad som ingenting - nogen af os er år om at sætte lamper og billeder op ;o).

Weekend Oase

2006-06-26T21:42:00.000+02:00

Søndag i haven, Fie er ikke ensom, hendes bedste legekammerat har tid til hende idag. Hans computerkammerat er sendt i eksil hos sine bedsteforældre, og der er dømt pc-fri dag. Efter ½ times surmulen bløder han op, først kommer "gyngekøjen" op at hænge. Nogen bruger den som hængekøje, feks Oskar og jeg, der ligger og ser op i træerne og hører solsorten synge. Andre gynger hinanden vildt og voldsomt, så fjerbusken taber fjerene af skræk.

Badebassinet kommer op, det tager så lang tid om at fylde sig, så der skal andre boller på suppen: hvad med at hente playmobil bådene? Yehaa, glade minder fra vores lilleputhave i Amsterdam, hvor piratskibet og vikingebåden lå til i bassinet under parasollen. De glemmer alt om at vandet er for koooooldt, vandet er for vaaarmt, de stormer rundt i bassinet og har det dejligt sammen. De henter frugt og kiks, hyldeblomstsaften har deres far allerede sat ud under parasollen. Pludselig tog sommeren ved ham; han bar møblerne hen i solpladsen og satte parasollen op i håbet om at hans lysforskrækkede kone vil snige sig ind under den og få brunet benene lidt.

Jo, jeg sidder der nok ½ time, så må jeg op og røre mig. Oskar får sin første barnevognstur, jeg klarer hele 5 huse op ad vejen og 5 huse tilbage uden at føle trang til at ligge ned. Så plamrer han videre i æbletræets skygge.

Der er stilstand i bassinet: vi keeeeder os. Nå, så henter vi kassen med oppustelige tingenoter. Man pakker jo aldrig rejsekufferten fuld af baderinge og badebolde, så der er blevet indkøbt lidt for hver ferie - og de kan jo heller ikke blive tilbage! Vild lykke. Men....mor kan jo ikke puste dem op. Ufatteligt mange gange har jeg siddet med en gigabold/zebra/gummibåd og pustet og pustet, til svimmelheden snurrede i fortænderne. Nu må de selv klare det, for luftpumpen der kan klare ventilerne ligger på loftet. Adgang forbudt for mor. De går rundt om bassinet som to blæsebælge, først hammeren, så baderingene, badeboldene, jo, de tager dem allesammen! Der er nærmest ikke plads i bassinet mere, men de har det skideskægt så længe det varer.

Senere griller de pølser over et lille bål. Oskar og jeg hyggefnidrer inde i huset, der skal kysses tæer og der skal skiftes ble mere end een gang - der skal lægges til ved det ømme bryst. Og jeg sidder der og bider smerten i mig, og overvejer om man helt skal droppe det ene bryst i en periode og så være lidt anatomisk uligevægtig (vandmelon til venstre, appelsin til højre). Kommer så i tanke om brystpumpen: hvis jeg nu pumper mælken ud og giver ham den i en flaske, så kan revnen måske hele? For brystpladerne hoppede han ikke på! Ikke langt fra tanke til handling - alt har vi på lager, sutter, flaske, pumpe, voila! Han skærer fæle ansigter da sutten sniger sig ind i mundvigen, adr-badr, men det smager jo rigtigt nok, så flasken tømmes på rekordtid mens han kigger forundret på sin far - hm, noget er ændret, men hvad? Faderen ser hoverende på mig; se, du malker bare ud, jeg giver ham det! No way, jeg flår baby ud af armene på ham og lægger ham til det gode bryst. Vi har stadig brug for at bonde, mig og Oskar ;o)

Som dage uden sammenhæng

2006-06-24T16:14:00.000+02:00

som nætter i harmonikaseng.

CV. Jørgensens "skygger af skønhed" siver rundt i hovedet på mig. Dagene afløser hinanden; jeg kan ikke rigtigt holde styr på hvor vi er i ugen. Jeg laver ikke andet end at amme og glo lidt ud i luften. Nætterne er forståeligt nok brudt op. Det er ikke sådan at baby Oskar holder mig vågen, han skal bespises 2 gange på en nat. Han er nem og dejlig, men hvor skal han dog fodres tit og længe....sommetider tager det 45 minutter! Han smiler til mig når jeg tager ham op og kysser hans lille bløde kind - vi ved jo godt at det kun er en refleks, men lige præcis mine babyer gør det fordi de er glade for at se netop mig :o) Og her skulle der så være et billede af den underskønne, men endnu engang glimrer blogspot ved sin manglende evner. Ny blog er på vej!

Jeg ville gerne fylde mine dage lidt mere ud med spændende gøremål, men må indse at det tager sin tid at komme igang. Heldigvis har flere af nabokvinderne også fået kejsersnit, så jeg er blevet gevaldigt bekræftet i at man bare ikke suser sådan overskudsagtigt rundt og bager boller. Derfor kan man jo godt ærgre sig bare en lille smule over at den dyrebare tid skal spildes på den måde. På den anden side er der kun gået en uge, tag dig dog sammen kvinde! Og nyd at vi ikke har mere travlt end at det er fuldt tilladeligt bare at sidde og glo på sin nyfødte og synes han er smuk og pæn og (forkortet af red.)

Jeg scanner lidt rundt på de andre blogge og lader op. Bladrer lidt i strikkebøger, tænker på hvad der er behov for til efteråret. Jeg har nogle her og nu planer, bl.a en lille bomuldscardigan til Oskar i merceriseret løve bomuld. Jeg har været forbi Olli-garn 2 gange i denne uge: første gang måtte jeg melde pas efter at have siddet i et hjørne af Kvickly og ventet på at manden gjorde indkøbene færdige, jeg kunne simpelthen ikke mobilisere mere energi. Og så var der endda udsalg, øv, øv og endnu mere øv, for vi havde glemt at stille p-skiven. DAMN! Anden gang var idag, hvor vi kom 10 minutter efter lukketid.

Nu bestiller jeg bare garnet på nettet istedet! Og når man alligevel skal betale porto, kan man jo ligeså godt fylde kurven lidt op ;o)

Fie har brug for en ny sweater og jeg forestiller mig Rowans Queen of hearts strikket i den gl rosa kauni - hvis garnet kradser for meget bliver jeg nok nødt til at efterabe Helles japanske rib, for hvor er den dog smuk! Nu sidder den så også godt på kvinden, der kunne være i sine bukser da hun tog hjem fra hospitalet ;o) Når jeg engang får den lavet, kan jeg måske også være i mit tøj fra før graviditeten. På en uge er der røget 6 kg af, og min mave er skrumpet med 7 cm. Vand er noget forunderligt noget ;o)

Der er den vilde trøje fra vintagestrik, jeg kunne selvfølgelig gå videre med morgentrøjen, men de tynde pinde, uak....jeg gider dem ikke lige nu, det bliver jo en uendelig cardigan

Der er masser af drømme, de skal bare lige fanges ind, det gøres i øvrigt nemmest med et dankort ;o)

Og jeg er blevet moster til en lille pige (3700g er vist pænt stort), præcist 1 uge efter Oskars fødsel. Sådan!

Nærmest lykkelig - eller hvad?

2006-06-21T15:55:00.000+02:00

Tak for de mange søde hilsener og udtalelser om Oskar barnet. Jeg er som det sig hør og bør, helt forgabt i ham: han har de mest nuttede små abehår på ørerne som jeg falder i staver over hver gang jeg ammer ham. Og de kæreste elastikker MIDT på armen, der er så blød, så blød....man må jo inhalere hver detalje, når man ved at det er absolut sidste gang.

Jeg er ved at have vænnet mig til at tingene stadig ikke går hurtigere end de gør, og at jeg skal tilbringe en del tid flydende i sofaen eller liggende på ryggen i dobbeltsengen. Så ligger jeg der som en anden vinkekrabbe og laver venepumpeøvelser, jowda det hjælper! Man kan faktisk se senerne ovenpå foden nu. Min mand syntes det kunne være rigtigt sjovt at se hvor meget vand jeg taber for hver dag - min egen begejstring for en tur på vægten er ikke helt så stor. Man må jo ingenting de første 4-6 uger, så lad den da være i fred indtil da! Målebåndet før fødsel sagde 115 cm om maven, igår var det 107 cm, og da jeg i løbet af aftenen pludselig fik kontakt med mine mavemuskler, er tallet nu nede på 104. Det kan man da godt blive helt eksalteret over: se! Jeg kan bevæge maveskindet!! Derudover er min angst for at hullet pludselig bryder op og mine indvolde vælter ud blevet væsentligt mindre, efter jeg tog en mavelanding fra nederste trin på trappen, uden baby selvfølgelig.

Oskarbarnet stortrives i min gavmilde strøm af kys og mælk. Vi var omkring en babyudstyrsforretning for at shoppe amme-bh: jeg startede optimistisk ud med at gribe 90G (gigaenorm) men måtte dog springe over F(ænomenalt store) til en beskeden model E(normt store). Jeg må igang med et par løse strik-modeller ;o), Isagers corsage har jeg forlængst skudt ud i fremtiden.

Vi har været i bad: det var rigtigt godt! På efterflg billede kan man se Oskar dreje munden over mod mig: mam? Han har gnasket den ene brystvorte heeelt itu, det er lige så tårerne triller når det er den side der står for tur. Det er rimeligt svært at lukke smerten inde når de store poder står og jabber ved siden af, så det koster et par riv fra moderdyret. Aldeles uretfærdigt og forklaring bagefter er stærkt påkrævet.

Tina spurgte hvordan de ellers havde taget det: meget sødt, de synes han er bedårende! De kan ikke lade ham være, så vi har været nødt til at indføre lidt regler: når han sover, må man ikke pille ved ham. Og når mor ammer i dobbeltsengen må man ikke hoppe rundt i den af begejstring over hvor sød en sugemalle vi har fået. Dog kommer der også små optrin, der fortæller os at man sommetider føler sig lidt tilsidesat. Og at vi ikke er helt på forkant med fordelingen af kontakt og opmærksomhed endnu.

Som da Magnus i aftes kom ned og jamrede over at vi havde fjernet hans hyggelige 12 kgs fjerdyne og erstattet den med et vattæppe og et myggenet for vinduet. Vi var helt nede på niveau med hans 6-årige forurettelse over ikke at måtte få kæmpeposen med chips i, alene fordi der var en pokemondimsedut deri. Da vi senere kom op for at slukke lyset, havde han demonstrativt lagt sig i et hjørne af sengen, indrullet i sin morgenkåbe og dynen på gulvet. I løbet af natten tog han den til nåde igen.

Lillesøsteren lavede en tilsvarende scene, hun blev ved med at komme ned i stuen: jeg har ondt her, jeg har ondt der, jeg har glemt lektier - den sidste ting var en tegning hun havde glemt oppe hos en legekammerat hun i øvrigt var gået hjem fra i vrede. Den fik hun ikke lov at hente klokken 22.46. Så gik hun til sit værelse og begyndte først at klynke, så steg det til jamren, hylen, vrælen (min teeeeeeeegniiiiiiiing) og da vi stadig ignorerede hende, et fremprovokeret brækanfald. Hun fik ikke sin vilje. Hun fik venligt besked om at tørre op, om hvor de rene lagner var eller alternativt lægge et håndklæde over pletten, tage en slurk vand og gå i seng. Kort proces.

Vi var stadig helt i kontrol imorges, selvom hun havde hundeøjnene fremme - åh kom nu, sig det er synd for mig og at I var onde. Nej, Sofie, vi køber den ikke. I stedet undlod vi at skynde unødigt på hende, så hellere komme de 5 minutter for sent.

Jeg tror ikke at det er jalousi som sådan, men en anden tristhed/sorg, der kanaliserer sig ud, nu hvor man alligevel føler sig lidt tilsidesat.
Det er ikke synd for hende at hun har fået en lillebror, det er til gengæld synd for hende at hun mangler legekammerater. Mere aktivering og involvering i diverse hjemlige sysler, i det omfang hun har lyst. Jeg har lavet sæber til hende, som hun så gerne vil forære til klassekammeraterne, hun sidder og pakker dem sirligt ind og laver til og fra kort. Jeg vil sidde og suge lidt mere inspiration fra Panduro Hobby til ting hun selv kan lave - sæberne er for svære at håndtere.

Magnus har lige mistet sin rolle som væbner (han fik pest) og er blevet - i hans øjne - degraderet til elver. Vi skal tegne dragt i dag og købe stof og ører imorgen. Dog kan hverken hans far eller jeg svinge os op til at sidde begejstrede ved siden af computeren og se ham spille age of mythology....
Legobygning, ja - gameboy og computerspil, nej.

Kan man være andet end lykkelig, når man har 3 fine og forskellige eksemplarer?

Den smukkeste, skønneste, dejligste babydreng

2006-06-18T17:58:00.000+02:00

Her er han cirka 1 time gammel, meget vågen og en kæk str 1/2 år.

Vi er netop ankommet til hjemmet, jubi, puslebord i rette højde, øv ingen gribebøjle over sengen. Der er bestemt mange flere fordele ved at være hjemme end ulemper. De få ulemper er nok trappen og min manglende bugmuskulatur. Men heldigvis har vi da både gaffatape og hæfteklammer - og sømpistolen i en snæver vending ;o)

Den lille kejser ankom tungt sovende til hjemmet, her dog foreviget lige inden afgang fra Hvidovre. Han er i øvrigt født 15.06.06 klokken 16 (tror jeg) og kan altså glæde sig over at der altid flages på hans fødselsdag. Han kan isætte et vredt skrig, der får os alle til at lystre: jeg er SULTEN! NU!Der er endnu ikke fuld gang i den store mælkeproduktion, så vi må spæde lidt til med noget nymodens pjat. Barnet skal jo heller ikke lide.

Bagefter ser han totalt stenet ud. Han fik en portion lige inden hjemturen - og endnu een sidst på eftermiddagen, så det kunne lade sig gøre at skifte ham. Magen mente åbenbart at der mangler et sammenligningsgrundlag, så søpapegøjen (Jens Keld) skulle med. Lad dog barnet ;o)

Strikning? jo da, 2½ time imorges.... men med forkert mønsterafstand, damn! Det bliver nu nok til mere de næste par uger ;o)

kejser Oskar på tronen!

2006-06-16T22:28:00.000+02:00

Så lykkedes det endeligt! Han kom ud, men ikke uden problemer. Vi havde lavet grin med at tredie gang sad barnet nok på tværs. Og det gjorde han så. Stjernekigger, men det var nu ikke problemet, og han blev også drejet 1/4 omgang - til gengæld faldt pulsen drastisk da jeg pressede, så det endte med et akut kejsersnit. Han havde navlestrengen snoet om halsen, vejer 4600g og er 52 cm lang. Jeg er allerede oppe at gå omkring, dog føler jeg det som om jeg har lavet 4-500 mavebøjninger.

De store søskende græd behørigt og må hele tiden klappe og nusle ham. Nu må vi se hvordan hverdagen bliver, når jeg engang kommer hjem. Indtil videre er hans yndlingsbeskæftigelse at gnufle på mine bryster. man sover så godt når man hænger dér :o)

Sirenen fra Hvidovre.

2006-06-14T14:38:00.000+02:00

Stressede mandag: hvor veerne kom og gik, uden regelmæssighed og styrke. Vi kom i tanke om at hvis der skulle samles navlestrengsblod, så var det nu det skulle bestilles. Det lod sig heldigvis gøre: ring, når hun er 5 cm åben. Jamen, det er hun allerede. Panik hos firmaet: jamen kan man det? Og hun er 3gangsfødende, tror I vi når at komme?

Jeg stimulerede alle de punkter jeg kunne læse mig til, og havde halvmåneformede kratere fra mine negle i vandbenene. Der skete nul og nix. Men når babydrengen strakte sig derinde, føltes det som om han bungyjumpede, for dælen da hvor gjorde det ondt! Så åbent, det var der.

Begge børn stod med hovederne helt inde i ansigtet på mig: skal du føde nu? Sofie var grædefærdig når mit ansigt krøllede sammen i ve-smerte. Magnus ville hele tiden kramme - og det er jo skønt når man har betonmave og træballer. Det var lykken, da de endelig faldt i søvn - så jeg lagde mig også. Og det var så slut på den dag. Dvs, da jeg måtte op ved 4-tiden og nifle, hastede først den ene pode, så den anden efter mig: skal du føde nu??

Afslappede tirsdag: hvor jeg bestemte mig for at det ikke blev idag. For der var ingen veer, og jeg kunne ikke helt klare en dag til med hele familien på barselsspeed. Mine fødder lignede noget der var løgn, lidt blåt neglelak og ligheden med Dolphs plader ville være total. I stedet vaskede jeg tøj, ryddede op, nuslede have med manden, der ikke viger fra min side. Vi tog i Ilva og købte havemøbler, med navlestrengsopsamlingskittet under armen, hvis nu altså det lige pludselig kom over mig.

Forventningsfulde onsdag: hvor vi havde tid 8.15 til igangssættelse. Sofie kom ind om natten for at holde om mig: mor, har du ondt? Hun var bleg om næsen til morgenmaden og blev behørigt eskorteret til fritidshjemmet. Magnus var mere kæphøj og besvarede mit: ha en god dag med: Og ha en god fødsel, mor!!
Så løb vi lidt rundt om hinanden som to høns uden hoveder: kamera, lift, babytøj, navlestrengskit. Sad i bilen og snakkede om at det her var til at klare: ikke at skulle hive ungerne ud af sengen midt om natten fordi nu skete det, og godt at vide at i dag blev han født. Vi grinede og sang fødselsdagssang for Oskar.

Kan I høre hvor det bærer henad?

Jeps, totalt afklapser. Der var fuldt belagt på alle fødestuer og ingen overlæge havde godkendt igangsættelsen, hvilket vil sige jeg røg bagerst i køen. Fik godt nok de indledende øvelser med, blev iklædt sture underbowser og hospitalsskjorte, fik endnu en smertefuld hindeløsning (og manden ønskede endnu engang at han bare sad nede i bilen og ventede), fik lov til at gå hele hospitalets centergang (4-3-2-1) frem og tilbage, men uden skyggen af bare så meget som en ballekrampe. For så at blive sendt hjem med besked på at vende tilbage imorgen, hvor de nok havde bedre tid, denne gang med overlægens godkendelse.

Der lød sirener ved middagstid to onsdage i 2006 i Hvidovre :o(

Det var bare nedtur at bære den tomme lift ind i huset igen.

Men man kan jo også se lidt positivt på det: jeg har fået en Lady Diana skylning (kan man virkelig have SÅ meget vand i numsen??) OG et par nydelige klipklappere str 41, som mine vandopsvulmede str 38 lige kan presses ind i. Let gang på jorden ;o)

Hvorfor er det lige jeg er så forhippet på at få ham ud? Det er pga den første fødsel, hvor Magnus på 4700 g sad fast midtvejs og måtte trækkes ud med sugekop. Mit bækken kunne ikke følge med og skambenet blev strukket fra sig selv, så jeg måtte gå med krykker bagefter, jeg havde fibersprængninger i måsen så jeg knapt kunne sidde, jeg blev syet sammen i omkring 1 time OG så fik jeg da også lige barselsfeber oveni.
Og så påstår de at jeg sagtens kan føde et stort barn igen - jeg fødte ikke, han sprængte sig vej ud! Der var i øvrigt 4 cms forskel på hovedomkredsen af Magnus (4,7 kg) og Sofie (3,2 kg).

Nu er der vist ingen vej tilbage, babydrengen har vokset sig stor og jeg håber bare at jeg kan gå bagefter. Så derfor behøves han ikke lige tage et ekstra halvt kilo på.

Og nu skal vi lige trøste de to store, der havde glædet sig så meget til at se ham idag. I morgen. Please.....

Terminsdag

2006-06-12T10:40:00.000+02:00

Fede ankler, pølsefingre og fanden galeme de første to strækmærker på min mave!! Hele 3 graviditeter og så lige på den allersidste dag....

Med lidt held skal jeg ikke igennem endnu en nat, brudt op i halve timer pga halsbrand. Jeg har sovet halvdelen af de sidste mange nætter på sofaen, halvvejs siddende op og tættere på køleskabet med mælken, der kan dæmpe flammerne for en stund.

Vi har nemlig været ved jordemoder, der godt nok påstod at når jeg havde født en 4700 g baby, så kunne jeg sagtens klare een mere. Men at hvis jeg var sikker på at 4500 g var nok, så fjernede hun da lige nogle hinder og så føder jeg måske idag. Ellers igangsættelse på onsdag. Et tilbud jeg bestemt ikke ville sige nej tak til!

Som sagt, så gjort. En smertefuld hindeløsning senere var jeg sikker på at de 4-5 ventende kvinder udenfor havde øjne så store som tekopper. Hvad sker der lige derinde??? Min mand havde i hvert fald!

Nu venter vi bare på at veerne skal blive regelmæssige.

4500 g....

The name is mor

2006-06-09T13:36:00.000+02:00

Mummimor...

der her står og undrer sig over hvorfor det nu lige er at vi ikke har nogen havemøbler? Der er altså ingen hale, den er så træls når man sidder ned...
Jeg synes selv der er en slående lighed til en vis kugleformet fransklærer fra gymnasiet, hvad siger du, Ulla?

Jeg har ikke helt check på hvad det er der er galt med billeduploading på blogger, måske jeg bare har overskredet de 300 MB der er til rådighed? Nu prøver jeg først at sende billederne til Flickr, for så at downloade en mindre str til min egen pc. Jeg er ikke gode venner med adobe photoshop; den samme str billede bliver helt sløret. Gider ikke lige sætte mig ind i hvordan det funker, når nu Flickr gør det for mig istedet. Ulempen er at jeg for hurtigt overskrider min Flickr uploadingskapacitet....Ja, det er kort varme at tisse i bukserne.....

Det blev ikke til meget garnindkøb igår, for Olli-
konen havde taget en uautoriseret lukkedag. Lang næse til mig og laaang gåtur hjem. Jeg syntes altså det var for trist at køre bus frem og tilbage indenfor 15 minutter. Men sådan her ser modellen ud: en hyggetrøje til de kolde dage. Mange af mine uldtrøjer er >15 år gamle og er blevet en anelse filtrede af vask i hånden, så fornyelse er påskønnet. Olligarn havde noget merionuld ved navn Tundra i vinduet, det må jeg se nærmere på - når hun altså åbner igen.

Heller ingen garn til at strikke en slå-om-trøje blev det til. Durrow hvæsede lidt af mig, så jeg tog en hastig overspringshandling og startede på en str 1 år i løve merciseret. Hvis ham-vi-ikke-nævner slægter sin bror på, bliver han lyshåret og forhåbentlig ikke dådyrblond som sin søster - hendes temperament vil vi helst ikke kæmpe med i dublet! Jeg kan lige se sådan en lækker buttet 1-årig i hvide stumpebukser og den her trøje tumse rundt ude i haven og plukke hindbær....

Nu har jeg lige prøvet dels at uploade i de gamle poster og dels uploade et af ovenstående photos i en ny post - both failed. Det tyder på at jeg kun kan uploade photos een gang pr dag...det er ikke holdbart i længden.

En ny dag truer

2006-06-08T08:56:00.000+02:00

Og det er slet ikke så ringe endda. Der er lagt en slagplan, jeg må have nogle faste rammer for mine dage, ellers går der selvsving i ensomheden. Livet skal være sjovere og der kan højst være tale om 2 uger mere med besværet gangart ;o)

Der skal lægges nederdele ind til Sofie, for hun render hele tiden rundt med skørtet nede om ballerne. Måske hipt til en 16 årig, men det ser noget fjollet ud på en mager lille 8-årig. Durrow skal gøres færdig, den sender dårlige vibrationer fra sin plads i krogen, ud af mit liv skal den!

Jeg skal på garnrov - jeg har gennemgået nogle gaaaamle idee-strick fra 80'erne og fundet en lækker sweater på pinde 10. Så kan jeg passende tage et smut op i Valby Langgade og se hvad Olligarn har at byde på. Faktisk er der også en garnforretning i Sydhavnen (garncafeen) som jeg ikke har udforsket, men hvordan jeg lige kommer derhen....Jeg kan i det mindste tage bussen til Valby Langgade.

Blogger er efterhånden en kende for irriterende. Man kan stadig ikke uploade billeder, og i går fik jeg kontakt med serveren efter 15 forsøg - for så kun at kunne gemme draft, ikke publishe. Jeg tror det er på tide at blive en seriøs blogger. Typepad? Eget domæne? Hvad siger I?

Ak og ve..

2006-06-07T20:30:00.000+02:00

Det blev til et kapitel af historien om kvinden, der råbte BABY!!

Jeg er helt beskæmmet over al den opmærksomhed, og over ikke at kunne bloppe nogen baby ud. Men af hjertet tak, for alle kommentarer og hilsener, de følger med den dag det endelig sker. Det må være en skuespillerspire, med alle de forpremierer han lægger op til!

Vi var ellers sikre på at nu ville det ske: manden havde købt ekstra chokolade til mig og den nye Harry Potter film. Men alt der skete var at jeg hvæsede ad ham ved 3-tiden: man kan jo ikke få veer når du snorker sådan!! Alle bækkensmerter og rygmurren var pist væk da jeg vågnede imorges.

Ikke at der er noget galt, jeg har først termin mandag. Dagens jordemodercheck viste at baby trives, har lagt sig parat til udkørsel - og jordemoderen overrulede al teknik: jeg har følt på babyer i 30 år, det her er et 4 kg barn! Hun er dejlig kompetent, virker beslutsom og vil garanteret ikke lade mig presse i 3 timer som første gang. Hun har aftenvagt i morgen og dagvagt søndag. Hvor ville jeg gerne...

Nej, jeg vil gå over til at bruge omvendt psykologi - jeg vil simpelthen ignorere ham. I dag har jeg haft enorm stive pølsefingre, så det passede fint med at strikke en sweater til ham-vi-ikke-nævner på pinde 6 og lyseblå løve heavy. Garnet er virkelig lækkert, 60% bomuld, 40 % acryl, en rigtig god blanding, fordi trøjen holder faconen bedre og ikke bliver vaskestiv.

Pølsefingrene forhindrer hækling og strik med for tynde pinde, så nu er der ingen vej udenom Durrow og bunken af tøj til reparation. Og så tænkte jeg på at ondulere lidt skvalderkål, men måske man bare skulle gå over til de gængse fødselsfremkaldende metoder. Jeg kaster mig over manden ;o)

Dagens ve-melding

2006-06-06T18:12:00.000+02:00

Er 2½ time, 5 minutters interval, 15-20 sekunders varighed.

Men de stoppede altså igen-igen. Selvfølgelig havde jeg en strikkekomsammen-aftale, og en plan om lidt quick-garn shopping på vejen dertil, som så ikke blev til noget.
Magnus mente at de ve-er nok kun havde været x'er. Og at det først ville blive til noget når de er w-er (dobbelt-veer, haha). Min mand mener til gengæld at u'erne er meget værre, for de larmer rigtigt meget. De morer sig, gør de.

Jeg regner da med at veerne går igang igen klokken 20.15 - hvor jeg skal se dobbelt afsnit af "frustrerede fruer" som Desperate housewives hedder på norsk. Hvis jeg pakker tasken nu, så kan jeg nok holde den kørende igennem begge afsnit. Mig skal han ikke køre rundt med som det passer ham.

HVIS DET BLIVER TIL NOGET!!!!

060606 - 6.56

2006-06-06T06:56:00.000+02:00

Jeg er ikke den første og den eneste med blogspot problemer. Weekenden har budt på forskellige problemer: ingen billedoploading, ingen kontakt med blogspot serveren.... Det er garanteret mænd, der sidder og bestyrer blogspot (og piller uden at læse manualen!)

Beklager, ingen billeder og heller ingen baby. Hvor kedeligt.

Jeg håber stadig på at fødslen går igang snarest, men han vil ikke ud, ham derinde. Pokkers. Min ryg er øm uanset om jeg står, går eller sidder, og da mine knæ ikke rigtigt er bygget til at bære den vægt jeg har nu, så sidder jeg. Det passer mig ikke. Det irriterer mig grænseløst kun at kunne se til, ikke lige at kunne gribe støvsugeren, rystepudseren, lugejernet, whatever! Meget af mit liv er gået med at lære at kunne ting selv, så jeg ikke skal bede andre om hjælp, jeg gider ikke at være afhængig af nogen eller vente på at de får tid. Og så sidder man her...

I dag er måske heller ikke den bedste dag at blive født på, 060606 (666, the number of the beast), jeg forestiller mig straks at skulle have bodyguards i vuggestuen, for ikke fanatiske weirdos skal bortføre min baby. På den anden side er det et smukt matematisk tal...

Om ikke andet, så kommer der noget fra pindene:
Bette er blevet færdig og jeg tilslutter mig koret af bloggere, der har strikket den: den er rigtig dejlig at strikke. Den MÅ laves i tyndt uldgarn til babydrengen også. Denne her er en barselsgave. (billede kommer)

Tøsetullefanten er allerede fløjet fra matriklen, men en anden er på vej. (vi venter igen på billede...) Faktisk var hele elefanten færdig forrige uge, men da jeg vendte bunden i vejret på kurven for at finde nålebogen, rullede hele 3 ngl hvidt bomuldsgarn ud; 2 kridhvide og 1 lidt blankere type. Og ja, jeg havde lavet kroppen i den blanke, og hovede og ører i det kridhvide. AAARRGG! Fie syntes ikke om min ide med en tohovedet tullefant, så nu er der lagt op til endnu en elefant i stribet gul-lyserød. Min søster er vist ikke til lyserødt, men det lærer man at holde af hvis man får en prinsesse i huset. Sofie var nok omkring 2½ da hun pegede i bogen "Malles farver" og udtalte at den brune var "chokoladeis", og den lyserøde var "Pæææææn". Og sådan kom det lyserøde ind i mit liv igen. Helst ikke i møblementet, men gerne i min garderobe ;o)

Og her har vi prinsesse Fie i boleroen, jeg synes det er en OK farve til hende, mest fordi den ikke er så griselyserød. (og endnu engang, billede her.) Hun har haft en forskrækkelig aften/nat med voldsomme mavesmerter. Hun lider tit af forstoppelse, og hvad vi ikke har puttet i hende: sveskesaft, vand-vand-vand, og i den kliniske del movicol. Det havde vi svært ved at dosere, så enten fik hun diarre i skolen eller også måtte vi trappe op over flere dage. I øjeblikket kører vi lactulose efter lægens anbefaling, men det virker som om det har den modsatte effekt. I aftes var det tyktarmen, der stoppede til, så vi greb til et lavement. Det hjalp. For en stund. Men det er en nødløsning, det er helt klart.

Jeg må fluks på apoteket og have endnu et lavement til lageret - og hvorfor denne hast? Da Magnus blev født, var lavement obligatorisk. Det var det ikke da Sofie blev født. 8 år efter føler jeg det stadig som totalt grænseoverskridende at ligge på fødestuen i en storm af presseveer, omgivet af 2 jordemødre, 1 fødselslæge, 1 narkoselæge, 1 børnelæge + et væld af sygeplejersker - og starte med at presse en bruno banani ud. Der sætter jeg grænsen! Jeg kan virkelig ikke tage stilling til pudendus blokade, lattergas, fødestillinger mm - men det der gentager jeg ikke!

Næste indlæg - er mindre latrinært ;o)

Hipperdipip Hurraaaa

2006-06-03T10:11:00.000+02:00

I dag har Magnus fødselsdag... Det har været en slem uge op til, nøøj hvor har han glædet sig! I morges stod han grådkvalt klokken 6.05 og brølede: I har glemt min fødselsdag, jeg har allerede ventet en hel time på at I skulle komme!!! Mor måtte lige putte ham igen og forklare konceptet med vækkeuret (og ærgre sig over at vi ikke har købt et lille rullegardin). Cirka ½ time senere stod hans søster og hviskede til mig: moar, skal vi ikke pynte nu??? Hun blev også sendt tilbage i seng, og så fik vi lige 1 time mere, inden der blev hængt guirlander op og blæst balloner.

Hvad ønsker man sig, når man er 10 år? Her er hans egne skriblerier:

her er min ønskeliste diablo2 yugiohkort hvad snaker du om
(cd) dolphfilm xboxs plajstejsjen2 zelda (ikke the legend of zelda
eller the four svors )rajman og cras gameboyspil leder og nitter og
mange yugiohkort storepakker og så ikke mere

Udover at købe scrabble til ham ;o) var vi omkring Faraos cigarer for at kigge på rollespilsudstyr, shiiiiit hvor er det dyrt! Et gummikranie i en lille velourpose blev det til fra Sofie. Vi valgte i stedet at smutte omkring skindhuset og købe nitter og læder mm. Ikke at det blev spor billigt, men er det måske ikke mere tilfredsstillende selv at producere sin dragt?

I torsdags var der optræk til at hans lillebror ville ud, veer hver 5 minut inde på strøget. Tjuhej hvor var det sjovt at gå 1 km op til bilen. Magnus stortudede, fordi han VILLE være 10 år ældre end baby. Heldigvis ebbede veerne ud igen, men for ½ time siden kom der en ny flok. Denne gang var han vældig kæk: jamen det er jo også en slags fødselsdagsgave. Jeg tror han må undvære den gave, trods alt.

Godt nok er han seje 10 år, men indeni er han der stadig, ham den lille glade dreng med bare fødder og sokken i hånden, fyldt med glaskugler, sten eller sand.

Øv...jeg fik det ene billede ind, men det andet, øv og øv...

Piiiip.

2006-06-01T10:08:00.000+02:00

Jeg må hellere give lidt lyd, så I ikke tror der sker en masse spændende ;o)
Det gør der nemlig ikke. Faktisk blev jeg så træt af at sidde på min flade og strikke (nu havde jeg også genset de bedste af vores videofilm). Så i går stod den på kedelig oprydning i kælderen hele dagen. Nu mangler jeg kun hyldeplads til alt mit sy-habbengut, men det kræver en sortering i bogreolerne, så der kan blive plads. Godt der snart er loppemarked i fællesanlægget!

Om lidt kan jeg hive den lyserøde version af boleroen ud af vaskemaskinen, den må I dog have til gode til en anden dag. Nu skal jeg nemlig først lave salat til klassens grillfest i den lokale park (gå væk, skyer med regn), så skal jeg have tøj på man kan være bekendt at gå i UDEN for sit hus (jep, hjemmegrøntsagen skal udendørs) og så skal jeg på en eksotisk S-togstur ind til byen for at købe fødselsdagsgaver til den ældste, der fylder runde 10 år på lørdag. Han mener selv han har været igennem både de trekantede og de firkantede fødselsdage. Mit skrækscenario har været at fødslen går igang INDEN vi har købt gaverne, eller fredag aften, så der ingen dejlig fødselsdagsmorgen bliver for ham. Lad det ikke ske....

Med min hastighed tager de to første ting mindst 3 timer :o)

I'll be back!

Vejet og fundet for let.

2006-05-29T17:30:00.000+02:00

Nå. Hm. Øv...

Lægens håndspålæggelse (og hold da fast hvor hun da gramsede på ham!) sagde 3800 g, men teknikken sagde 32-3300 g. Der blev målt rigtigt mange gange, med samme resultat. Så jeg ruger videre til han selv er parat. Lad det endelig ikke være lørdag...mandag derimod er en god officiel flagdag :o)

Nu øjnede jeg ellers lige chancen for at slippe ud af denne Jabba the Hutt rolle i lænestolen. Men nej, vi tager - forhåbentligt kun - 14 dage mere med fede ben og halsbrand. Der er altså rig mulighed for at blive færdig med nogle projekter.

vi opsummerer lige:
påbegyndte projekter
Durrow (herresweater) - mangler halsudskæring og endehæftninger
Sofies bolero - mangler 3/4 ærme
tøsetullefant - mangler hovede og ører
silkesjal - mangler at strikke 2 bdt garn op
retstrikket babytrøje i alpacca - mangler montering.

og morgentrøjen fra vintagestrik, men den hører næsten ind under næste categori; så langt er jeg heller ikke kommet ;o)

nye projekter:
Bette i blødt hvidt bomuldsgarn fra amagerstrik
sokker til babydrengen
slå-om-trøje til babydrengen fra strik til ønskebørn i HP merciseret eller limone (der er godt på vej til at blive yndlingsgarn)

Hm. Denne skuffelse kræver en større indtagelse af koldskål med kammerjunkere. Fnys.

Det er i den niende måned

2006-05-29T11:25:00.000+02:00

Verden venter i lydhør vågen....[Tove Ditlevsen]

Det gør vi også. I mangel på bedre putter tullefanten.

Ude i rummet trædes den store vugge
på lydløse gænger
til en efter en de ufødte vågner
og ikke kan sove længer

Så falder de også, som æblerne falder
blandt alle de faldende blade
til moderhjertet, der ømt betynget
sanker sin høst i lade

Ja hallo? Falder? Det er vist snarere Elizabeth's "Pluk mine frugter og ryst mit træ" vi skal over i ;o)

Om et øjeblik tager vi på Hvidovre, ikke for at føde, men for at snaaarke...Men for en sikkerheds skyld har jeg gjort alt klart - man ved jo aldrig...
Og den stakkels mand kan jo garanteret hverken finde vielsesattest og dåbsattest eller lift eller det rigtige tøj. Panik, moi? Kameraet, vi skal have kameraet med!

Jeg fik lige syet knapper i "babys tykke trøje" fra "strik til ønskebørn" strikket i Hjerte Lino (hør og bomuld). Det var også meningen at Durrow skulle være færdig, men f...... om ikke jeg har lavet en aflukningsfejl da jeg rettede op på halsudskæringen, så ryggen ikke er symmetrisk. Det ser dumt ud! Syntes nok det gik lige let nok. Kræver lige lidt optrævling, der er nok god tid...

Blev der lidt stille?

2006-05-27T20:48:00.000+02:00

Det er altså ikke fordi at babydrengen har meldt sin ankomst, at der blev lidt stille her. Godt nok har jeg haft et par omgange veer, hvor jeg har tænkt - så, nu er det sgisme nu! Men nej...de ebbede ud igen. Og jo, det er dybt frusterende!!
2 skolefridage har tappet lidt mere energi, og så har vi brugt rigtigt meget tid i haven. Langt om længe var der tid til at sætte drivhuset op!

Her ruller det lille grimme ex-hundehus væk:
Den tidligere beboer havde en gigastor grand danois som boede i legehuset når det regnede. Der er flere spor efter stor hund; man kan se på terrassedøren at den har stået og krattet for at komme ind. 4 stks termoruder med rigtigt mange ridser. Lige da vi var flyttet ind, behøvede vi bare at åbne terrassedøren, så strøg evt katte ud af haven i en vis fart. Det gør de ikke mere.
Og på Sofies værelse viser gulvet også spor af, at her var kræet låst inde af og til og at den forsøgte at grave sig ud. Marsvin siger bare mui....

Manden puklede som en gal med at få det ufatteligt tunge stk pindebrænde op på lillemandens skateboard, og så skubbe det afsted på en MDF underflade.

Så gøres der plads til il drivehouse.
Forrige vinter stod der et meterhøjt grantræ af en art. En stormfuld og mørk eftermiddag hørte jeg en højlydt kvasen: træet lagde sig ned ovenpå det lille grimme metalskur, der stod der dengang, og lagde sig til hvile på naboens æbletræ... Det gjorde faktisk ikke noget, for nu er der mere sol i haven og vi fik et kickstart til at få lille grimme skur væk. 3 af vejens "store drenge" kom med hver sin motorsav. De fik brænde og vi fik 4 træstammer til en lille bålplads ;o)

Så skal drivhuset "bare" samles. Og som man næsten kan regne ud, var kun halvdelen af skinnerne mærket op med numre; der var fejl i vejledningen og den var mere end mangelfuldt illustreret (og hvorfor vise et billede af en skrue der skubbes ind i en skinne, når vi har brug for at se hvor gummilisterne skal sidde henne?). Så det tog det meste af en dag bare at samle skelettet.

Som sædvanligt sad jeg på min stol og kommanderede rundt, det er jeg bare skidegod til! Meeeen, så var det vi satte fundamentet op og fjernede et par sten....Ligesom børn ikke kan have et lillebitte hul i tøjet uden at skulle bore fingeren rundt i det og gøre det større - lige sådan har jeg det med skvalderkål. Jeg rev i een plante, og så kom der lidt rodnet til syne og så måtte jeg simpelthen lige fjerne alt det jeg kunne komme til bag drivhuset. Og hen bag rabarberen. Se lige rabarberen, er det ikke en mageløs blomst? Og skal jeg ikke også lige igang med en rabarbermarengsfidus - men hvor så jeg nu opskriften henne????

Det blæste alt for meget fredag til at vi kunne sætte glasset op. I stedet sad jeg hele dagen i sofaen med tæppe omkring og havde ondt i lænden, fordi jeg havde kravlet rundt i skvalderkålen. Skvadderhovede...

I dag var vejret heldigvis med os og jeg sad bare og uddelte glasholdere og heppede inde i drivhuset og strikkede på boleroen (og skævede lidt til skvalderkålen - bare vent til maven er væk!). Jeg er færdig med for og bagstykker og halvvejs med det ene ærme. Nu har vi sat Ikea skænken fra vores tidligere køkken op, så mangler vi bare alle planterne. Og rødvinen :o)

Dunderklumpen

2006-05-24T14:11:00.000+02:00

Nogen gange er det godt at stille sig tvivlende op, jeg syntes i hvert fald det var underligt at jordmodervikaren havde skrevet næste konsultation den 26/4, for det var jo den dag jeg sad der. Og den 26/5 er dagen efter Himmelfartstorsdag, så....det checkede jeg lige med sekretæren. Det viste sig at være idag.

Når moderen ser sådan ud (lidt tåget, så ser jeg knapt så bøvet ud), er babyen ikke et lille nips. Næh, der ligger cirka 3700 gram babydreng derinde, her 3 uger før termin. Skal vi ikke sige det er godt nu? I hvert fald har jeg fået en tid mandag til fødselslægesamtale, så "vi" kan blive enige om at jeg ikke skal gå over tiden eller ende med fibersprængninger i måsen og krykker igen.

En gang i næste uge ville passe mig helt fint, så kan vi måske nå at arrangere Magnus's fødselsdag. Lige nu tør jeg slet ikke invitere 15 drenge til fest: ja, ehm, vi skal føde nu, så hvis I lige gider at kyle kakaoen ned lidt hurtigere så vi kan komme afsted! Eller: Drenge! Drenge! Vi smutter lige et par timer, så I kan selv lige klare dart og luftgeværsskydekonkurrencen og grille pølser - og hvis I falder i haletudsebassinet, så skyl endelig munden godt, hejhej!

Pludselig fik jeg lidt travlt: der manglede jo stadig vitale dele af pusleudstyret, insektnet (det gamle revnede da vi satte det på), numsefad og en lille blå hue. Utroligt som man kan gå i selvsving over noget man synes er vigtigt, jamen, jeg var nok igennem samtlige 15 modeller mere end 2 gange førend jeg valgte en. Den er nok kun på den ene gang han bliver transporteret hjem, men jeg føler mig heeelt parat nu.

Så skal man bare sende afslappede signaler... så jeg har tilbragt et par timer foran DVD'en med "Lykkevej" og litervis af hyldeblomstsaft. Jeg blev godt nok nødt til at starte på et nyt tv-strikke-projekt: boleroen i Limone til Fie fra Amagerstrik. Hun har ikke set den eller brochen endnu, og jeg viser hende det heller ikke, for så står hun ved siden af og hepper ;o)
Durrow er for tung at sidde med, der skal jeg sidde ved spisebordet (som ovenfor, hvor jeg er parat til eftermiddagslur efter at have gjort rent og rent og rent). Jeg fik hævet halskant og skulderdelene tilfredsstillende, så nu er det bare at ribbe derudaf en 5-10 cm. Så er det jo næsten et færdigt projekt og så kan man godt starte på noget nyt :o)

Panik før lukketid

2006-05-23T10:05:00.000+02:00

Stakkels tullefant, den kan slet ikke gøre for det. Ikke alene har jeg lavet dens snabel for kort, jeg blev også lidt grebet af søndagens katastrofefilm og tog en gang for mange masker ud til hovedet. Så det stakkels dyr har også et lidt større hovede end tiltænkt....Men den er nuttet og elskelig. Den har fået en pose ris i maven, men er blevet lidt vel tung (vægtløftning for babyer) - jeg tror det skal ændres til 4 små poser i benene istedet.

Til orientering for de, der måske ikke kender krokodillen fra den grågrønne grumsede Limpopoflod, jeg referede til Kiplings "Hvordan elefanten fik sin lange snabel" - om elefanten, der gerne vil vide hvad krokodillen spiser til aftensmad (gæt engang). Den er lidt svær at læse op, for elefanten får ret så mange smæk. Det udtryk kendte mine børn ikke, men man plejer jo kun at få gode ting af sine forældre, så det var nok noget rart....

Fie spurgte inkvisitorisk imorges hvor den havde sovet - for den havde vel ikke bare ligget helt alene på sofaen? Øh bøh...Skyndte mig at fortælle at babydrengen allerede havde leget med den: jeg stillede den på gigakuglemaven og så rokkede den ellers frem og tilbage mens han flyttede rundt på sine fusser. Jeg skal have gang i een til i lysegul og hvid, den kan passende følge med Bette som barselsgave. Bettetrøjen må jeg snart starte på, for:

Jeg har fået hul på Durrowproblemet! Forstykket er trævlet op til halskanten, som skal hæves 10 pinde, og der er lavet papirsplan for alle indtagninger, så nu er det lige at gå til. Jeg har en ide om at der ikke må være flere ting igang end der kan være i strikketøjskurven. Når Durrow er ude af den, er der vel plads til en 5-6 andre projekter, hehe...

Men inden da skal jeg lige have panikket lidt: redebygningsfase 2 gik ind i aftes, da vi satte babysengen op. Hold fast for et skrummel....Vi er ikke ubetinget lykkelige selvom det var et kup. Sengen er smuk, lakeret kirsebærtræ, men hvad skete der lige med vores soveværelse; det ligner pludseligt et rumænsk børnehjem?! Jeg tænkte at et sengetøjsskift måske ville skabe lidt mere rolighed, men så kom nullermændene tordnende ud fra under sengen, UAK!!

Så strikketøjet må lige vente mens jeg lader hånt om kuglemave og bækkenløsning: på med Tina Dickow, frem med støveklud og støvsuger, tjuhej!!!

Opskriften på tullefanten er fra HP gruppen (løve garn): strik til de små nr 8 af Lene Holm Samsøe

Blå mandag

2006-05-22T12:24:00.000+02:00

Øv hvor er det en kedelig mandag. Stilheden larmer i hele huset og ekko'er i min knold. Måske et antiklimaks efter gårsdagens pludrende strik-in med pinde-veninderne hos SanneB. Måske jeg bare ikke er så god til at være alene. Måske jeg bare keder mig....

Der er ikke mere vasketøj. Ærteblomsterne skriger på at blive lukket ud i haven. Men ud over at det regner, er jeg ikke i stand til at ligge på og knæ og plante dem. Ellers havde jeg også ryddet bedene for skvalderkål. Kælderværelset med garn og syting trænger i den grad til oprydning, men jeg kan ikke svinge mig op til det. Jeg tog et smut i Silvan for at købe bogkasser til puslebordet, men kvaliteten var for ringe. Nu gider jeg heller ikke shoppe mere. Liden tue kan vælte stort læs ;o)

Gårsdagens strik-in medførte indkøb af garn til Bette - jeg bliver jo også snart moster - og garn til en bolero til Fie. Men! Ingen start af nyt førend Durrow og babytrøjen er helt færdige.

Jeg begyndte på tullefanten lørdag aften og fik lavet kroppen og noget af hovedet i går. Jeg var lidt træt, så jeg orkede ikke at flytte min krop hen efter målebåndet, derfor er snabelen blevet 1 hel cm kortere end i opskriften. Må nok hellere lave en krokodille fra den grågrønnegrumsede Limpopoflod til at rette op på det ;o) Og få tatoveret et målebånd på pegefingeren....

Jeg tror jeg vil lave mig en stor kop te, trække sokkerne på, putte med en krimi af en slags under dynen - og sætte vækkeuret til 10 i 3, hvis jeg nu skulle falde i søvn.

Bamsepesten

2006-05-19T15:25:00.000+02:00

Gårsdagens indlæg afsted kom en hel del humoristiske kommentarer. Hvor er jeg glad for at høre at andre havde samme tanke ;o)

Og nu til noget mere uskyldigt. Jeg mangler stadig at kæmpe mig igennem en 3-4 vaskemaskinfulde babyudstyr, men er ved at have et overblik over hvad vi har og hvad vi ikke har. Det sidste har vi ikke: vi har ALT og lidt til og meget mere....Jeg har endda tilladt mig at sortere det tøj fra som var af dårligst kvalitet, trods det kan barnet stadig gylpe sig eller have dårlig mave igennem en hel uge uden tøjvask og stadig ikke lide tøjnød...

Skulle det nu være et problem? Tja, jeg har allerede fået de første forespørgsler på hvad vi mangler og hvad vi ønsker os i barselsgave. Det går nok ikke at sige stauder ;o) Vi har alt tilbehøret: skråstol, bæresele, babyalarm, plaid - you name it. Det mest nærliggende er så at ønske sig legetøj. Igen har vi en pæn portion kvalitets legetøj, men lidt nyt skader ikke og feks har vi ikke længere et "aktivitetscenter". Dog frygter jeg

BAMSERNE!!!!

Af en eller anden grund synes alle at babyer skal have bamser. Alle synes at lige den bamse de har fundet er den sødeste og at barnet selvfølgelig også vil elske den. I vores familie fortsatte bamseriet dog så længe at vi var nødt til at indføre et direkte bamsestop da vi flyttede til Holland. Ikke at det blev overholdt, men mon ikke det tog toppen. Alligevel har vi stået mange gange og revet os i håret efter familiebesøg, hvor Fie havde leget godt med en bamse et stykke tid : "Den må hun gerne få/den vil så gerne med hende hjem". NEEEEEEEJ!!?? Hun gad kun lege med den fordi hun var vokset fra plastikstabletårnet eller hvad der nu forefindes i det pågældende hjem. Den ender i et hjørne, det er IKKE ægte kærlighed! Men barnet har hørt det og der er ingen vej tilbage.

Heldigvis spurgte granmosteren os først og vi fik bremset gavekortet til Build-a-bear i tide. Udover at hun da for hulen har bamser nok, synes jeg at konceptet er rædselsfuldt. Hun er ikke "den eneste i hele klassen der ikke har en" - hun ville være DEN eneste. Jeg ved godt der er bloggere der har købt dem, det er altså ikke noget personligt, dont get me wrong! Hvis hun selv havde ønsket sig een - så måske. Indtil videre føler hun ikke behovet og vi vil snige os ind ad bagindgangen til Tivoli for at undgå butikken.

Og hvad ville barnet så selv vælge? Her er Sofies udsøgte udvalg. Deriblandt er der endda nogle som hun pludselig fik et blødt hjerte for den dag vi sorterede dem fra øverste hylde: grisen til højre, fåret i front på siden, den brune bamse bagerst nr 2 fra venstre og foran den, en med et totalt fladt ansigt. Vi mangler sælen og dens baby; de er med i skole til legetøjsfredag. I kurven et udvalg af småbamser, de bor dér det meste af tiden.
Der er måske 3-4 af de øvrige bamser der jævnligt kommer ned til morgenbordet.

Magnus udvalg er mere beskedent. Han følte sig meget voksen en eftermiddag vi ryddede op på værelset, og ud røg bamserne. De listede sig dog ind igen et par dage senere :o) Når han sover ude, har han den allermindste med, marsvinet Fifi, vist mest fordi det sig hør og bør at man har et sovedyr med. Ellers bor de bare på hylden....Hans valg er i øvrigt også betinget af navnene, nu jeg tænker over det: de 4 er fra farmor og hun giver dem rask væk et navn - en med navn kender man jo, så dem føler han et stadigvæk et ansvar for.

Og her er den uønskede flok. Der er måske en 6 stykker som jeg vil tage fra til babydrengen fordi kvaliteten er lækker (og så er det jo ikke engang hans valg). Men resten.....bor i en stor sort plastiksæk, der lige kan lukkes. Jeg har et ambivalent forhold til dem lige nu: allerhelst skulle de bare vupti ud af huset, hurra 2 m3 mere plads!. På den anden side er det jo BAMSER - må man godt smide sådan nogen ud? Får vi ikke bamseværnet på nakken? Måske får Oskar en dyb fascination for elge/Hugo/stribaer og hvor ville det være ærgerligt at vi tonsede dem ud...

Jeg overvejede om de skulle sælge bamserne på det lokale loppemarked. Meeen, selvom de ikke gider dem ikke selv, skal andre altså heller ikke have dem. End ikke for 10 kr. Too risky!

Rituel afbrænding i det diskrete?

Pikant strik

2006-05-18T04:10:00.000+02:00

Overspringshandlinger hører sig til, især når man er på barsel og ikke gider at lege hushjælp. Så selvom jeg havde alle intentioner om at lave Durrow færdig som det første efter babytæppet, ja så lå de dersens bomuldsrester og lokkede. Og de er jo til et godt formål: babys sengerand har et applikeret tog i "Per Arnoldi" farver. Hver togvogn har en lomme hvor der oprindeligt sad en lille passager. De er forlængst forsvundet/gennemgnavet, så ideen var at jeg ville lave nye små dyr til at sætte i. Jeg startede på en amigurumi ko, men da jeg havde hæklet en halv krop stoppede jeg. De bliver jo bittesmå! I hvert fald i det garn jeg har tiltænkt dem. Helt så små havde jeg ikke forestillet mig at de var, men søde er de nu stadig, så jeg vil improvisere dem lidt større.

I stedet kastede jeg mig så over fnyllerdyrene.
Det viste sig nu også at være noget værre fnidder, man starter ved skallen med 3 masker som man strikker i hestetømmestil, og så tager man 1 m ud på hver 4 pind. Samtidig med stopper man den ud og får den til at sno sig ved at strikkehæfte den udstoppede kalorius med på hver 4 pind. Det lignede jeg ved ikke hvad, så det lagde vi os lige ½-2 timer på, man tænker så godt når man sover ;o) og så stod det mig klart at selvfølgelig strikkede jeg da bare den, der ikke var rullet sammen og syede den sammen til sidst. Det har designeren garanteret også gjort, for - med al respekt - er det ikke den mest gennemtænkte opskrift.

I stedet for som opskriften dikterer, at lukke af efter skallen, for dernæst at slå samme antal masker op til et hovede som så skal syes på bagefter, fortsatte jeg på skallen med at lave en lille bise over 5 rækker, for at få den kant der også ses på opskriftes foto. Og så fortsatte jeg videre med at strikke hovedet og fylde ud.

Skallen blev noget større end jeg havde regnet med. Jeg havde regnet med en snoet skal på str med min håndflade, men den der lignede lidt en overhævet pizzasnegl når jeg viklede den sammen. Og så slog det mig: hvad er det dog jeg sidder her og strikker? En økologisk Dildo? (eller skal man bruge svanemærket garn for at være øko?) Jamen helt ærligt - det ligner den da! Uden at gå i detaljer om gemalens anatomi kan jeg tilføje at den er i en ganske naturtro størrelse!

Jeg må indrømme at jeg på det tidspunkt tvivlede på det passende i at give min uskyldige lille baby sådan en tingest at lege med. Men jeg fortsatte ufortrødent: der skulle laves 8 tentakler til snuden, måske det kunne tage det falloide look af tingesten. Det hjalp også lidt at der kom øjne på. Den er nemmest at holde i hvis den ikke er snoet op.

Jeg ved snart ikke.....

Redebygning

2006-05-16T10:13:00.000+02:00

Færdig: hæklet babytæppe. Det tog et par timer at sy lapperne sammen, og 1 aften + 1 morgentime at hækle 5 runder. Det er et lækkert tæppe, glat og tungt. Jeg har endnu ikke vasket det, for maskinen har travlt med noget andet. Det måler 65 x 85 cm og der blev brugt 2 ngl af hver af farverne lime, lyseblå og lyselilla, og 4 ngl råhvidt HP merciseret bomuld.

Der er nogle rimeligt store rester tilbage (1/3 ngl cirka) og jeg har set mig lun på disse fnyllerdyr, et tilpas lille projekt at have ved hånden når nu jeg pisker mig selv videre med Durrow. Jeg ved lige præcis hvad du mener med væg-til-væg-tæppe, Mette. Det er heldigt at regnen drypper sagte ned heromkring, jeg har lyst til at sidde udenfor i læ og mærke kølig luft, så luner sådan en tung trøje fint! Desværre er vores halvtag mere end utæt, så jeg må nøjes med at slå altandørene op på vid gab og sidde lige indenfor.

Drivhuset ankom igår og jeg fik strenge formaninger pr mail fra magen om IKKE at slæbe rundt på det. Han havde intet at frygte, fandt han ud af ved selvsyn, for glaspladerne står på en palle for sig og vejer nok en babyelefant!

Færdig 2: prinsessens klædeskab. Vi er rimeligt tilfredse med vores gør-det-selv projekt. Også selvom lågerne har slået sig efter malingen og derudover ikke længere behøves magnetlåse for at blive i, pga de 5 lag maling. Bag de to store låger skulle hendes kjoler hænge, men en mindre detalje er at de udtrækkelige garderobestænger fra Ikea, som skabets dybde er udmålt efter - tilsyneladende ikke længere sælges 1 måned efter at vi checkede hjemmesiden.

Meget meget stort F-ord! I første omgang prøver jeg at maile Ikea ned (DK og Sverige), evt forsøge at få dem til at afmontere de 2 der hænger i udstillingsskabet - hvis de ikke sælges mere har de vel heller ikke brug for at vise dem frem, vel?

Med dette projekt færdigt kan jeg gå igang med redebygningsfase 1: vask af babytøj. UAK, hvor er der meget?! Jeg havde købt 2 undertrøjer, 2 blebukser og 2 sparkedragter uden ben til Magnus inden han blev født. Hvad ved man om behovet med den første baby?? Vi fik nærmest hele H&M-kollektionen i barselsgave (første baby i familien) og de fleste i str 62/68. Han nåede at bruge tingene 2-3 gange, så var han vokset til str 74.

Det meste er i fin stand, men noget af det ser mindre godt ud. Se feks denne vatterede heldragts venstre side. Hvordan dælen får man 8-10 år gamle gylpepletter af? Jeg er ret sikker på at de ikke var der, da jeg lagde tingene væk for 7 år siden. En gang 95 grader MED forvask kunne ikke tage dem. Det hvide kan vel bleges med klorin, ikke at jeg nogensinde har gjort det før - er der nogen gode råd om mængder og iblødsætningstid?
Det kulørte er straks værre....måske en gang OXYwanish kan bruges, selvom reklamen for den er så ufattelig dårlig at man vælger et andet produkt.

Dagens sok

2006-05-14T12:30:00.000+02:00

eller måske dagens suk?
Ja det er ikke fordi jeg strikker sokker enormt hurtigt, de bliver bare vist i en stime. I går var det Sofies discosokker, idag er det mine wild pink berries sokker - de blev faktisk færdige i morges :o) Sanne er jo kendt for at ville have sine HELT ens, men måtte affinde sig med et par uens. Sjovt nok er det den samme type garn....

Sanne havde også en teori om at Opal gjorde det med vilje, for at bringe os med de symmetriske krav ud af balance. Her har vi endnu et bidrag til denne tese: skafterne er HELT ens, men da jeg kom til hælen på den første sok, så var der en lille sammenføjning. Lidt skummelt, hvordan den hvid/blå stribede så brat gik over i den lyserøde. Men nu var jeg lige midt i hælen, som jeg altid gruer for, og som egentlig ikke er noget at være så ræd for. Det gør jo fantastisk hurtigt at lave den, og så er det lige et afbræk i det trivielle rundt-og-rundt-og-rundt strik. I hvert fald syntes jeg ikke det var umagen værd at trævle frem/hen til et genkendeligt sted.

Ris til egen røv! For der var jo ikke sådan en sammenføjning på nøjagtigt samme sted. Og nu ligner sokkerne ikke hinanden. Nå, pyt. Dejlige og pæne er de alligevel :o) Nu overvejer jeg så om jeg skal strikke tigersokker til Magnus. Man er nødt til at have sådan et Zombie-projekt kørende ved siden af alt det andet (som er en Durrow min mage sender længselfulde blikke til, en babycardigan der bare skal monteres og et silkemohairsjal, der er til mine pertenlige øjeblikke - og ikke at forglemme de 48 lapper der skal syes sammen - uha, luk denne parentes af!)

Dagens andet færdige element er gamacherne, oh det er skønt med noget der når op over maven! Og når jeg engang har født (vi taler 30 dage, for alle ved da at man føder på den fastsatte dag), så nupper vi lige saksen og trimmer bugen en anelse. I dag et mere realistisk billede af "os" - gamacherne kan lige anes....

Man skulle altid lade sig fotografere i frøperspektiv, jeg blev da lige ½ meter længere og betydeligt tyndere. 18 kg (aarrg) cirka midt på, ja, jeg har lagt mig på Magnus vækstkurve , det eneste gode at sige om det er, at jeg ikke har et eneste strækmærke. Om 12 dage skal jeg til jordemoderen igen, så skønner de vægten (af ham!), evt bliver det til en scanning for at fastlægge babydrengens vægt mere præcist. Er han så stor som vi tror, bliver det måske en maj baby alligevel. Indtil da skal jeg lige have endnu en flaske gaviscon til at klare nætternes halsbrand: det er så den 4 flaske. Kan jeg få en 2-liters medalje???

Jeg er ved at klippe en A-forms kjole til Sofie af resterne fra ventekjolen, og der er også nok af gamachestoffet til et par til hende også. Lille spinkle pige....

Det er jo fedt at være på barsel, huset er helt stille, ungerne er ude på vejen og lege, manden er til fitness. Jeg tog min del af rengøringen igår: alt det fra 90 cm og op der kan støves af/vandes/ryddes op. Så samvittigheden er heeeelt fin, der skal syes og hygges. Mangler bare lige CV Jørgensen - er der nogen, der har gemt ham væk????